Du er her: IRF Anmeldelser Studieanmeldelser Studieanmeldelser arkiv Magnyl efter AK-behandling for venøs tromboemboli

Print

Magnyl efter AK-behandling for venøs tromboemboli


Bemærk, at denne anmeldelse er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Lavdosis acetylsalicylsyre (ASA) forebygger arterielle tromboser. Den alvorligste bivirkning er fatale blødningsepisoder. Lavdosis ASA er veldokumenteret som sekundær profylakse hos patienter med:

  • Manifest iskæmisk hjertesygdom (akut myokardieinfarkt, stabil og ustabil angina pectoris)
  • Perifer tromboembolisk sygdom (claudicatio intermittens)
  • Iskæmisk apopleksi eller transitorisk cerebral iskæmi.

 

Et aktuelt studie i New England Journal of  Medicine (1) tyder på, at lavdosis ASA også har positive nettoeffekter hos patienter, der har afsluttet AK-behandling for det første tilfælde af idiopatisk venøs tromboemboli (VTE).

 

Baggrund

Patienter med VTE har høj risiko for recidiv. Recidivrisikoen under AK-behandling er omkring 1 % og efter seponering 17,5 % efter 2 år, 24,6 % efter 5 år og 30,3 % efter 8 år (2). Varigheden af AK-behandling bestemmes af en afvejning af forholdet mellem recidivrisiko uden AK-behandling og risiko for eventuel livstruende blødning under fortsat behandling.

 

Det er måske mindre kendt, at patienter med idiopatisk VTE også har let øget risiko for arteriel trombose og kardiovaskulær død (3).

 

Kort om studiet

Multinationalt studie (2) hvor 822 patienter umiddelbart efter afslutning af regelret AK-behandling for det første tilfælde af idiopatisk VTE blev dobbeltblindt randomiseret til behandling med enten ASA 100 mg dagligt eller placebo i op til 4 år.

Det primære effektmål var recidiv af VTE, og de sekundære effektmål var to sammensatte endepunkter: VTE, myokardieinfarkt, slagtilfælde eller kardiovaskulær død samt VTE, myokardieinfarkt, slagtilfælde, større blødning, eller død uanset årsag.

 

Resultater

Efter en median follow-up periode på 37,2 måneder havde 57 af 411 patienter behandlet med ASA (4,8 % per år) og 73 ud af 411 i placebogruppen (6,5 % per år) udviklet en ny VTE, Hazard Ratio (HR) 0,74 (95 % confidensinterval (CI) 0,52 til 1,05, P = 0,09).

 

Lavdosis ASA reducerede hyppigheden af de to præspecificerede sekundære endepunkter signifikant. Den relative risiko for VTE, myokardieinfarkt, slagtilfælde eller kardiovaskulær død blev reduceret med 34 % (absolut risiko 5,2 % vs. 8,0 % per år, HR 0,66, CI 0,48 til 0,92, P = 0,01). Det svarer til NNT = 36.

Den relative risiko for VTE, myokardieinfarkt, slagtilfælde, større blødning, eller død uanset årsag blev tilsvarende reduceret med 33 % (absolut risiko 6,0 % vs. 9,0 % per år, HR 0,67, CI 0,49 til 0,91, P = 0,01; NNT=33).

 

Klinisk relevante blødningsepisoder optrådte hos 14 patienter behandlet med ASA og 6 patienter i placebogruppen (1,1 % vs. 0,6 % per år, P = 0,22). Blødningen var fatal hos 2 patienter i placebogruppen. Der var heller ikke signifikante forskelle i hyppigheden af andre alvorlige bivirkninger.

 

Konklusion

Studiet tyder på, at ASA 100 mg dagligt er en sikker og billig mulighed for langsigtet forebyggelse af alvorlige kardiovaskulære hændelser hos patienter, der har afsluttet regelret AK-behandling for det første tilfælde af idiopatisk VTE (NNT = 36 efter 1 år). Det er dog ikke vist, at behandlingen kan forebygge tilbagevendende VTE i sig selv.

 

Det vides ikke, om ASA i doseringen 75 mg dagligt (fx ”Hjertemagnyl”) har samme effekt i den nævnte patientpopulation.

 

Kontakt: Læge Bjørn Krølner bjk@dkma.dk

 

Referencer

  1. Brighton TA, Eikelboom JW, Mann K et al. Low-Dose Aspirin for Preventing Recurrent Venous Thromboembolism. N Engl J Med 2012;367:1979-87.
  2. http://www.irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2009/dyb_venoes_trombose_epidemiologi_diagnose_og_behandling.htm
  3. Becattini C, Vedovati CM, Ageno W, Dentali F, Agnelli G. Incidence of arterial cardiovascular events after venous thromboembolism: a systematic review and a meta-analysis. J Thromb Haemost 2010; 8:891-7.

Institut for Rationel Farmakoterapi, 15. januar 2013.


 

Siden sidst opdateret: 5. februar 2015 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top