Du er her: IRF Anmeldelser Studieanmeldelser Studieanmeldelser arkiv Hvor effektive er statiner ?

Print

Hvor effektive er statiner ?


Bemærk, at denne anmeldelse er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Kort om metaanalyserne

 

Tre meta-analyser fra Cholesterol Treatment Trialists’ (CCT) Collaboration har påkaldt sig stor opmærksomhed, idet de udgør den afgørende videnskabelige evidens for de principper for statinbehandling, der anvendes i dag (1,2,3).

 

De primære endepunkter var: død af alle årsager, død af iskæmisk hjertesygdom (IHS) og død af alle andre årsager end iskæmisk hjertesygdom.

 

Studie 1

Metaanalyse af 14 randomiserede forsøg med standard statinbehandling (fx simvastatin 40 mg x 1) vs. placebo (1), Analysen involverede mere end 8000 dødsfald, 14.000 større vaskulære hændelser, og 5000 tilfælde af kræft blandt 90.056 patienter. 47 % af deltagerne havde erkendt iskæmisk hjertesygdom ved forsøgenes start. Det gennemsnitlige LDL-kolesterol før statinbehandling varierede på tværs af forsøgene fra 3,03 mmol/l til 4,96 mmol/l. Den gennemsnitlige varighed af behandling var omkring 5 år.

 

Statinbehandling førte til reduceret risiko for flere endepunkter. Risiko ratio (RR) variede fra 0,76 for revaskularisering til 0,88 for død af alle årsager. Der var ingen effekt på død af andre årsager end iskæmisk hjertesygdom og ingen øget hyppighed af cancer eller intracerebral hæmoragi. Det samlede gennemsnitlige fald i LDL-kolesterol efter 1 år var 1,09 mmol/l.

 

Der var en positiv trend mellem den relative risikoreduktion for forskellige sekundære endepunkter og det gennemsnitlige fald i LDL-kolesterol i efter 1 års behandling på tværs af forsøgene.

 

Studie 2

Opdatering af studie 1med yderligere 7 forsøg med i alt 129.526 patienter (2). Herudover var der 5 forsøg hvor højdosis/højpotent statinbehandling blev sammenlignet med fortsat standardbehandling (39.612 patienter ). LDL-kolesterol ved disse 5 forsøgs start blev estimeret til 2,53 mmol/l og det gennemsnitlige fald efter 1 år var 0,51 mmol/l. Intensiv statinbehandling gav ingen ekstra effekt på de primære endepunkter dvs. færre dødsfald, men ca. 15 % yderligere relativ risikoreduktion for flere sekundære endepunkter.

 

Studie 3

Opdatering af studie 2, der inkluderede yderligere 1 klinisk forsøg med standard statinbehandling vs. placebo (3). Det ældste forsøg i metaanalysen var nu ca. 20 år gammelt og godt halvdelen af forsøgene var mere end 10 år gamle. Efter retrospektiv gennemgang af individuelle patientdata og risikoprofiler blev hele patientpopulationen opdelt i 5 grupper på baggrund af hver enkelt deltagers estimerede 5-års risiko for større vaskulære hændelser (SVH) (iskæmisk hjertesygdom, stroke eller revaskulariseringsindgreb i koronararterierne) ved baseline.

 

De relative risikoreduktioner for de enkelte endepunkter var stort set uafhængige af risikoprofil ved baseline, men de absolutte risikoreduktioner varierede med op til en faktor 17 fra gruppen med lavest risiko til gruppen med højest risiko for (SVH). Sammenhængen mellem 5-års risiko for SVH og absolut risikoreduktion (ARR) for iskæmisk hjertesygdom per år varierede således fra: SVH < 5 % ARR = 0,08 %; til SVH ≥ 30 % ARR = 1,3 %. Det svarede til Numbers needed to treat (NNT) fra 1250 til 77.

 

Dødeligheden blandt patienter i lav risiko (< 10 %) var så lille, at pålidelige beregninger af en eventuel effekt af statin på primære endepunkter ikke var mulig.

 

Det mener IRF

• Metaanalyserne fra Cholesterol Treatment Trialist (CTT) Collaboration giver ingen evidens for at dosere statiner efter mål for LDL-kolesterol ”Treat to target”

•  Det er tvivlsomt, om de beregnede reduktioner af absolut risiko for forskellige vaskulære hændelser og død har gyldighed i dag, idet metaanalyserne rummer op til 20 år gamle kliniske forsøg

• Sammenlignet med standardbehandling fører højdosis/højpotent statinbehandling ikke til færre dødsfald af iskæmisk hjertesygdom, men yderligere 15 % relativ risikoreduktion for størrre vaskulære hændelser

• Hos hjerteraske er effekten af statinbehandling beskeden, selv blandt personer med høj risiko for hjertekarsygdom

• Indikationer og principper for anvendelsen af statiner bør genovervejes.

 

Baggrund

Statiner forebygger kardiovaskulær sygelighed og død. Effekten er påvist i store randomicerede kliniske forsøg (RCT), som efterfølgende har været genstand for omfattende metaanalyser. Tre metaanalyser fra Cholesterol Treatment Trialists’ (CCT) Collaboration har påkaldt sig særlig opmærksomhed, idet de udgør den afgørende videnskabelige evidens for de principper for statinbehandling, der anvendes i dag (1,2,3).

 

Indikationen for primær profylakse og rationalet for at dosere statiner efter mål for LDL-kolesterol er omdiskuteret (4).

 

Metode

CCT's protokol blev skrevet for ca. 20 år siden (5). For at afdække eventuelle effekter af kolesterolsænkende lægemidler, som enkeltforsøg ikke havde tilstrækkelig statistisk styrke til at påvise, var ideen, at man regelmæssigt i et prospektivt design ville udarbejde metaanalyser af planlagte og fremtidige RCT. Kliniske forsøg kunne indgå i en metaanalyse, hvis de rummede en sammenligning af lægemiddel vs. placebo eller lægemiddel i forskellige doser, mindst 1.000 patienter og en planlagt opfølgningstid på mindst 2 år.

 

Primære endepunkter var:

• Død af alle årsager

• Død af iskæmisk hjertesygdom

• Død af alle andre årsager end iskæmisk hjertesygdom

 

Sekundære endepunkter var

• ”Iskæmisk hjertesygdom” (IHS) (defineret som ikke dødeligt myokardieinfarkt eller død af iskæmisk hjertesygdom)

• Cancer

• Stroke (slagtilfælde)

• Hospitalisering for angina pectoris

• Revaskulariseringsindgreb i koronararterierne

• Intracerebral hæmoragi

 

Efterfølgende (post hoc) definerede man yderligere sammensatte endepunkter:

• ”Større vaskulære hændelser” (SVH) (iskæmisk hjertesygdom, stroke eller revaskulariseringsindgreb i koronararterierne)

• ”Død af karsygdom” (død af iskæmisk hjertesygdom, stroke eller anden karsygdom)

 

Uden nærmere forklaring blev alle resultater fra de enkelte forsøg vægtet med den gennemsnitlige forskel i LDL-kolesterol efter 1 års behandling. Med denne tilgang ville effekter af statin blive overvurderet, hvis det gennemsnitlige LDL-kolesterol i et givent forsøg blev reduceret med mindre end 1 mmol/l (det gjaldt fx for alle forsøg med intensiv statinbehandling vs.standardbehandling (2)), og undervurderet ved større reduktioner i LDL-kolesterol.

 

Alle forsøg, der indgik i metaanalyserne, var sponsoreret af lægemiddelproducenter, og halvdelen af medlemmerne af CTTs skrivegruppe deklarerede økonomiske interessekonflikter.

 

Resultater

Statin i standarddosis vs. placebo (studie 1)

Den første metaanalyse fra 2005 omfattede 14 randomiserede forsøg med standard statinbehandling (fx simvastatin 40 mg x 1) vs. placebo, og involverede mere end 8000 dødsfald, 14.000 større vaskulære hændelser, og 5000 tilfælde af kræft blandt 90.056 patienter (1). 47 % af deltagerne havde erkendt iskæmisk hjertesygdom ved forsøgenes start, 24 % var kvinder, 21 % havde diabetes og 55 % hypertension. Det gennemsnitlige LDL-kolesterol før statinbehandling varierede på tværs af forsøgene fra 3,03 mmol/l til 4,96 mmol/l. Den gennemsnitlige varighed af behandling var omkring 5 år, og det samlede gennemsnitlige fald i LDL-kolesterol efter 1 år 1,09 mmol/l.

 

De vigtigste resultater fremgår af Tabel 1.

 

Tabel 1. Effekt af standard statinbehandling vs. placebo udtrykt som vægtet risiko ratio per mmol/l ændring i LDL kolesterol i 14 RCT (1). CI angiver 95 % konfidensinterval, IHS ”iskæmisk hjertesygdom” og SVH ”større vaskulære hændelser”. NS: non signifikant.

 

 

Vægtet risiko ratio

CI

Primært endepunkt

 

 

Død af alle   årsager

0,88

0,84 til 0,91

Død af IHS

0,81

0,76 til 0,85

Død af alle   andre årsager end IHS

0,93 (NS)

0,83 til 1,03

Sekundært endepunkt

 

 

IHS

0,77

0,74 til 0,80

Cancer

1,00 (NS)

0,95 til 1,06

Stroke

0,83

0,78 til 0,88

Hospitalisering   for angina pectoris

Ikke oplyst

 

Revaskularisering

0,76

0,73 til 0,80

Intracerebral   hæmoragi

1,05 (NS)

0,78 til 1,41 *

Post hoc endepunkt

 

 

SVH

0,79

0,77 til 0,81

Død af   karsygdom

0,83

0,79 til 0,87

* 99 % CI. IHS . ”iskæmisk hjertesygdom”, SVH: ”større vaskulære hændelser”

 

Ud over den klassiske metaanalyse indeholdt studie 1 en pseudo-epidemiologisk undersøglse af sammenhængen mellem den relative risikoreduktion for forskellige vaskulære hændelser og det gennemsnitlige fald i LDL-kolesterol i efter 1 års behandling på tværs af forsøgene (Figur 1). Der var en signifikant positiv trend. CTT konkluderede, at sammenhængen var lineær.

 

 

Figur 1. Relativ risikoreduktion for iskæmisk hjertesygdom (IHS) og gennemsnitlig ændring i LDL-kolesterol i efter 1 års behandling i 14 kliniske forsøg (1). Punkter angiver gennemsnit og de lodrette streger ± SE. Den sorte regressionslinje er tegnet gennem nulpunktet af CTT. Den røde linje er konstrueret af IRF med mindste kvadraters metode efter regelret logaritmisk transformation. Det ses at CTTs regressionslinje giver en større ændring i risiko per 1 mmol/l ændring i LDL kolesterol end IRFs regressionslinje. Hældningerne er henholdsvis 24 % og ca. 17 % per 1 mmol/l.

 

Intensiv statinbehandling vs. standardbehandling (studie 2)  

Den anden metanalyse fra 2010 omfattede 26 randomiserede forsøg med statinbehandling (2). I 5 forsøg blev højdosis/højpotent statinbehandling sammenlignet med fortsat standardbehandling hos i alt 39.612 patienter med akut eller kronisk iskæmisk hjertesygdom (median opfølgning 5,1 år), og i 21 forsøg blev statin i standarddosis sammenlignet med placebo (129.526 patienter, median opfølgning 4,8 år). Der var således 7 nye forsøg i den sidste gruppe sml. med studie 1. I forsøgene med intensivt behandlede blev det gennemsnitlige LDL-kolesterol ved forsøgenes start estimeret til 2,53 mmol/l, og det samlede gennemsnitlige fald efter 1 år var 0,51 mmol/l.

 

Intensiv statinbehandling gav ingen ekstra effekt på de primære endepunkter dvs. færre dødsfald, men ca. 15 % yderligere relativ risikoreduktion for flere sekundære og ”post hoc” endepunkter (Tabel 2).

 

Tabel 2. Effekt af standard statinbehandling vs. placebo og intensiv statinbehandling vs. standardbehandling (hos patienter med IHS) udtrykt som ikke vægtet risiko ratio i henholdsvis 21 og 5 RCT (2). CI angiver 95 % konfidensinterval, IHS ”iskæmisk hjertesygdom” og SVH ”større vaskulære hændelser”. NS: non signifikant.

 

 

Standard statinbehandling vs. placebo

Intensiv statinbehandling vs. standardbehandling ved IHS

 

Risiko ratio

CI

Risiko ratio

CI

Primært endepunkt

 

 

 

 

Død af alle   årsager

Ikke oplyst

 

Ikke oplyst

 

Død af IHS

0,78

0,71 til 0,86*

0,93 (NS)

0,81 til 1,07*

Død af alle   andre årsager end IHS

Ikke oplyst

 

Ikke oplyst

 

Sekundært endepunkt

 

 

 

 

IHS

0,73

0,70 til 0,77

0,87

0,81 til 0,93

Cancer

1,00 (NS)

0,95 til 1,06

1,00 (NS)

0,93 til 1,07

Stroke

0,85

0,80 til 0,91

0,86

0,77 til 0,96

Hospitalisering   for angina pectoris

Ikke oplyst

 

Ikke oplyst

 

Revaskularisering

0,75

0,72 til 0,79

0,81

0,76 til 0,85

Intracerebral   hæmoragi

1,15 (NS)

0,87 til 1,51*

1,21(NS)

0,76 til 1,91*

Post hoc endepunkt

 

 

 

 

SVH

0,78

0,76 til 0,81

0,85

0,82 til 0,89

Død af   karsygdom

Ikke oplyst

 

Ikke oplyst

 

* 99 % CI

 

Primær profylakse - statinbehandling hos personer med lav risiko for større vaskulære hændelser (studie 3) 

Den tredje metaanalyse fra 2012 omfattede de samme forsøg som studie 2 samt et i sammenhængen mindre relevant studie om statinbehandling hos patienter med hjerteinsufficiens (3). Det ældste forsøg i metaanalysen var nu ca. 20 år gammelt og godt halvdelen af forsøgene var mere end 10 år gamle. Det totale patientantal var 174.149. 5 forsøg omhandlede angiveligt primær profylakse, men op til 5 % af deltagerne i disse 5 forsøg havde erkendt iskæmisk hjertesygdom ved forsøgenes start (baseline) og 3 % anden sygdom relateret til arteriosklerose.


Efter retrospektiv gennemgang af individuelle patientdata og risikoprofiler blev hele patientpopulationen opdelt i 5 grupper på baggrund af hver enkelt deltagers estimerede 5-års risiko for SVH ved baseline.


Effekter af statin blev beregnet for hver enkelt gruppe, og man gennemførte herefter metaanalyser på beregningsresultaterne for de 5 grupper. De væsentligste resultater fremgår af Tabel 3. De relative risikoreduktioner for de enkelte endepunkter var stort set uafhængige af risikoprofil ved baseline (sml. Tabel 2), men de absolutte risikoreduktioner varierede med op til en faktor 17 fra gruppen med lavest risiko til gruppen med højest risiko for SVH.


Tabel 3. Beregnet sammenhæng mellem 5-års risiko for ”større vaskulære hændelser” (SVH) og absolut risikoreduktion (ARR) for iskæmisk hjertesygdom” (IHS) og SVH per år i 22 RCT om standard statinbehandling vs. placebo (3). Numbers needed to treat (NNT) er anført i parentes.

 

5-års risiko for SVH

Antal patienter

Andel uden karsygdom ved baseline

ARR for ISH per år

(NNT)

ARR for SVH per år

(NNT)

< 5 %

24.790

96 %

0,08 %

(1250)

0,2 %

(500)

≥ 5 % til < 10 %

28.362

87 %

0,3 %

(333)

0,5 %

(200)

≥ 10 % til < 20 %

38.504

44 %

0,3 %

(333)

0,7 %

(143)

≥ 20 % til < 30 %

27.956

13 %

0,6 %

(167)

1,2 %

(83)

≥ 30 %

14.925

7 %

1,3 %

(77)

2,4 %

(42)

 

Dødeligheden blandt patienter i lav risiko (< 10 %) var så lille, at pålidelige beregninger af en eventuel effekt af statin på primære endepunkter ikke var mulig. Ved samme risiko for større vaskulære hændelser havde patienter med karsygdom sml. med patienter uden karsygdom ved baseline op til 8 gange større risiko for død af alle årsager.

 

CTT konkluderede, at patienter med lav risiko uden karsygdom kunne have gavn af statin. Efter aktuelt gældende rekommandationer i Europa og USA skal denne personkreds ikke behandles.

 

Diskussion

Statiner kan sænke LDL-kolesterol med 30 til 60 %, afhængigt af dosis og præparatvalg. Herudover har statiner effekt på endothelfunktion, hæmning af trombocytaggregation, samt antiinflammatoriske, antioxidative, antiproliferative og angiogenetiske mekanismer. De hyppigste bivirkninger specielt ved høj dosis er myopati, rhabdomyolyse, abnorme leverenzymer og øget risiko for type 2 diabetes.

 

Treat to target?

Det er usikkert om ændringer i LDL-koletesrol er et pålideligt sorrugatmål for klinisk effekt af lipidsænkende behandling. Ezetimibe kombineret med statin fører til 15 til 25 % større reduktion af LDL-kolesterol end statin alene, men der er ingen kliniske studier, som har påvist en effekt af denne kombination på relevante endepunkter. Et oplagt spørgsmål er derfor, om det er rationelt, at dosere statiner efter patientens niveau af LDL-kolesterol, som vi gør i dag (4).

 

Med henvisning til Figur 1 er det blevet en veletableret ”sandhed”, at større reduktioner i LDL-kolesterol fører til større relative risikoreduktioner for et bredt spektrum af vaskulære hændelser. Men i virkeligheden er det ikke det CTTs analyser viser. Det, man påviste, var en sammenhæng mellem den relative risikoreduktion og den gennemsnitlige ændring i LDL-kolesterol i efter 1 års behandling på tværs af forsøgene. Der kan være talrige andre forklaringer på dette fund fx forskelle i compliance. Man kan ikke ekstrapolere fra korrelationer på et højere liggende niveau (fx kliniske forsøg) til et lavere liggende niveau (individer) uden risiko for at drage en ”økologisk fejlslutning”. Korrelationen mellem antallet af børnefødsler og ynglende storkepar gennem 1960’erne og 1970’erne er det klassiske eksempel på økologisk fejlslutning.

 

Hvis man vil udrede sammenhængen mellem risikoreduktion og ændringer i LDL-kolesterol på patientniveau, må man gennemføre et forsøg hvor deltagerne bliver randomiseret til at nå forskellige niveauer af LDL-kolesterol. Et sådant forsøg er endnu ikke gennemført. På trods af titlen sammenlignede det store Treating to New Targets (TNT) Study kun affekten af 80 mg vs. 10 mg atorvastatin hos patienter med iskæmisk hjertesygdom (N = 10.001) (6).

 

Samme statindosis til alle?

CTTs metaanalyser (studie 1 og studie 2) kan også tolkes således, at patienter med iskæmisk hjertesygdom skal behandles med en fast dosis af et højpotent statin, og alle andre patienter, hvor statin er indiceret, med simvastatin 40 mg x 1 uden efterfølgende laboratoriekontrol af lipidprofilen. Princippet er velkendt fra behandling med fx hjertemagnyl eller clopidogrel, og det er samme tankesæt, der ligger bag ideen om den såkaldte ”polypille” til forebyggelse af hjertekarsygdom hos raske (7).

 

En modelanalyse offentliggjort i Annals of Internal Medicine tyder på, at der ligefrem er bedre effekt ved behandling med faste doser af statin (”fast dosis princippet”) frem for titrering af dosis baseret på LDL-kolesterol monitorering (”treat to target princippet”) (8). Modellen omhandlede alle personer i USA i aldersgruppen 30 til 75 år uden tidligere myokardieinfarkt.

 

”Fast dosis princippet” indebar:

• Simvastatin 40 mg x 1 hvis 5-års risikoen for iskæmisk hjertesygdom var 5 til 15 %

• Atorvastatin 40 mg x 1 hvis 5-års risikoen for iskæmisk hjertesygdom var > 15 %

 

”Treat to target princippet” indebar:

• Statin i stigende doser, simvastatin 20 mg x 1, simvastatin 40 mg x 1, atorvastatin 40 mg x 1 og atorvastatin 80 mg x 1, til behandlingsmålet LDL- kolesterol < 1,8 til 4,9 mmol/l afhængig af patientens risikoprofil jf. nationale behandlingsvejledninger.

 

Resultaterne fremgår af Tabel 4. Sparede udgifter til efterfølgende blodprøve- og lægekontroller talte yderligere til fordel for ”fast dosis princippet”.

 

Tabel 4. Forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom (IHS)og død af alle årsager samt vundne kvalitetsjusterede leveår (QALY) ved forskellige principper for statinbehandling hos personer i aldersgruppen 30 til 75 år uden tidligere myokardieinfarkt efter (4). Data er 5-års rater per 1000 behandlede.

 

Behandlingsprincip

Forebygget IHS

Forebygget død af alle årsager

Vundne QALY

”Fast dosis”

53,2

2,4

55

Treat to target” standard

44,0

1,9

48

Treat to target” intensiv

44,9

1,9

45

 

 

Primær profylakse - statinbehandling hos hjerteraske?

CTTs nyeste meta-analyse (studie 3) er alene baseret på post hoc subgruppe analyser kan som sådan højst være hypotesegenererende. Det er plausibelt, at de relative risikoreduktioner for forskellige vaskulære hændelser er uafhængig af patienternes risikoprofil ved baseline (sml. Tabel 2)., Spørgsmålet om statinbehandling eller ej vil således afhænge af, hvornår en forventet absolut risikoreduktion for et relevant klinisk endepunkt er stor nok (eller NNT lille nok) i forhold til bivirkninger og pris i bredeste forstand (Tabel 3).

 

Der er ingen sikker dokumentation for, at statin til i øvrigt raske uden hjertekarsygdom kan forebygge dødsfald. I et netop opdateret Cochrane-review af patienter med flere kardiovaskulære risikofaktorer (fx diabetes eller hypertension), som også tillod inklusion af studier, hvori maksimalt 10 % af patienterne havde erkendt hjertekarsygdom, fandt man en signifikant absolut risikoreduktion for død af alle årsager på 0,7 %. Det svarede til (Numbers needed to treat) NNT = 96 på 5 år (CI 64 til 244). For ”iskæmisk hjertesygdom” var den tilsvarende absolutte risikoreduktion 1, 2 %. Det svarede til NNT = 56 (CI 46 til 75) (9).

 

Er metaanalyserne forældede?

Fra 1994 til 2009 er antal døde af iskæmisk hjertesygdom i Danmark halveret (8). Det antages, at godt halvdelen af dette fald skyldes forebyggende indsatser (tobak, blodtryk, lipidstatus) og knap halvdelen bedre behandling inkl. den forebyggende medicinske behandling efter myokardieinfarkt.

 

Da CTT og Cochrane baserer deres beregninger af effekten af statinbehandling på op til 20 år gamle forsøg, er det er tvivlsomt, om de påviste reduktioner af absolut risiko for forskellige vaskulære hændelser og død har gyldighed i dag. IRF har for nylig refereret en modelanalyse, hvor algoritmen for European Heart SCORE blev modificeret således, at brugeren også kunne få et mål for patientens 10-årsrisiko for død af alle årsager, den forventede restlevetid og et groft skøn over effekten af eventuel statinbehandling (10). Analysen var baseret på aktuelle danske registerdata om forventet restlevetid i forskellige aldre og dødsårsager, og den viste, at selv blandt patienter i høj risiko for hjertekarsygdom er udsigten til gevinst af statinbehandling (død af alle årsager) beskeden.

 

 

Anmeldelsen har været forelagt Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) som skriver:

DCS har været forelagt artiklen/analysen fra IRF. Man er enig i, at de nuværende behandlingsmål overvejende er baseret på post hoc analyser, der demonstrerer, at patienter, der opnår de laveste LDL koncentrationer også opnår størst reduktion i forekomsten af kardiovaskulære hændelser. Med i beslutningen indgår også regressionsstudier, der tyder på størst effekt hos patienter, der opnår de ønskede mål for LDL, og DCS ser ikke på baggrund af IRFs analyse nogen grund til at ændre de nuværende retningslinjer. Angående den primære forebyggelse anbefales fortsat anvendelse af SCORE skemaet, der nu er revideret, således at Danmark betegnes som et ”Lav-risiko” land (11), og hvis man anvender de nye skemaer, vil man se at langt færre hjerteraske danskere i dag skal tilbydes forebyggende behandling med statiner.

 

Referencer

1. Cholesterol Treatment Trialists' (CTT) Collaborators. Efficacy and safety of cholesterol-lowering treatment: prospective meta-analysis of data from 90,056 participants in 14 randomised trials of statins. Lancet 2005; 366 (9493): 1267-78. Epub 2005 Sep 27.

2. Cholesterol Treatment Trialists’ (CTT) Collaborators. Efficacy and safety of more intensive lowering of LDL-cholesterol: a meta-analysis of data from 170.000 participants in 26 randomized trials. Lancet 2010; 376: 1670-81. Epub 2010 Nov 9.

3. Cholesterol Treatment Trialists' (CTT) Collaborators.The effects of lowering LDL cholesterol with statin therapy in people at low risk of vascular disease: meta-analysis of individual data from 27 randomised trials. Lancet 2012; 380: 581-90. Epub 2012 May 17.

4. Hayward AR, Krumholz HM. Three reasons to abandon low-density lipoprotein targets: an open letter to the Adult Treatment Panel IV of the National Institutes of Health. Circ Cardiovasc Qual Outcomes 2012;

5: 2-5 5. Cholesterol Treatment Trialists’ (CTT) Collaboration. Protocol for a prospective collaborative overview of all current and planned randomized trials of cholesterol treatment regimens. Am J Cardiol 1995; 75: 1130-4

6. Waters DD, Guyton JR, Herrington DM, McGowan MP, Wenger NK, Shear C. Treating to New Targets (TNT) Study: does lowering low-density lipoprotein cholesterol levels below currently recommended guidelines yield incremental clinical benefit? Am J Cardiol. 2004; 93(2): 154-8.

7. Krølner B. Polypillen - forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos raske? Månedsskr Alm Praks 2011; 89: 922-34.

8. Hayward RA, Krumholz HM, Zulman DM, Timbie JW, Vijan S. Optimizing Statin Treatment for Primary Prevention of Coronary Artery Disease. Ann Intern Med 2010; 152: 69-77.

9. Taylor F, Huffman MD, Macedo AF, Moore THM, Burke M, Davey Smith G, Ward K, Ebrahim S. Statins for the primary prevention of cardiovascular disease. Cochrane Database of Systematic Reviews 2013, Issue 1. Art. No.: CD004816. DOI: 10.1002/14651858. CD004816.pub5.

10. http://www.irf.dk/dk/anmeldelser/studieanmeldelser/european_heart_score.htm

11. http://nbv.cardio.dk/forebyggelse

 

Kontaktperson på IRF: læge Bjørn Krølner bjk@dkma.dk

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 21. august 2013

 

 

 


Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 5. februar 2015 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top