Du er her: IRF Anmeldelser Studieanmeldelser Studieanmeldelser arkiv Husk tandbørsten- betydning for inflammation og risiko for kardiovaskulær sygdom

Print

Husk tandbørsten- betydning for inflammation og risiko for kardiovaskulær sygdom


Bemærk at denne anmeldelse er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Kort om studiet

 

  • Der er anvendt data fra Scottish Health Survey fra 1995, 1998 og 2003 af voksne ≥35 år. Man udspurgte om rygning, fysisk aktivitet og mundhygiejne. Der blev indsamlet oplysninger om tidligere sygdom, familiær tendens til kardiovaskulær sygdom og BT og der blev taget blodprøve på en del af deltagerne. Der blev linket til en database om indlæggelser og død. 11.869 personer med gennemsnitsalder deltog.
  • 555 tilfælde af kardiovaskulær sygdom (CVD) forekom i løbet af 8,1 år. 170 var letale.
  • Personer med dårlig mundhygiejne havde øget risiko for CVD med hazard ratio 1,7 (95 % CI 1,3 til 2,3). De havde også tegn på let inflammation med øget koncentration af CRP og fibrinogen.


Det mener IRF

  • Dårlig mundhygiejne ser ud til at have sammenhæng med øgede markører for inflammation og øget risiko for CVD.
  • I tidligere undersøgelser af effekten af statin hos raske personer med forhøjet højsensitivt C-reaktivt protein (JUPITER, 2) kan det tænkes, at det forhøjede CRP i en del tilfælde havde sammenhæng med dårlig mundhygiejne og derfor med øget risiko for CVD, som kunne påvirkes af statin.

 

Baggrund

Inflammation spiller en vigtig rolle i patogenesen ved atherosklerose. Markører for let inflammation er associeret med øget risiko for kardiovaskulær sygdom (3). Faktorer, som er associeret med inflammation og kronisk infektion omfatter orale infektioner.
Dårlig oral hygiejne er den vigtigste årsag til periodontal sygdom. Det er en af de mest almindelige kroniske infektioner og er associeret med moderat systemisk inflammatorisk response som øget koncentration af CRP og andre inflammatoriske markører.
Orale infektioner kan øge den inflammatoriske belastning med øget CRP og fibrinogen og resultere i øget risiko for kardiovaskulær sygdom.
Selvrapporterede mål for oral hygiejne har været associeret med klinisk periodontal sygdom.

 

Metode

Scottish Health Survey er tværsektoriel undersøgelse, som gentages hver 3. til 5. år på et repræsentativt udsnit af den skotske befolkning. I denne analyse er anvendt data fra undersøgelser i 1995, 1998 og 2003 af voksne ≥35 år. Der er opsamlet data om rygning, fysisk aktivitet og mundhygiejne. Højde og vægt er målt. Deltagerne blev interviewet om fysisk aktivitet 4 uger inden interviewet og under en typisk uge i 1995. Mundhygiejne blev vurderet ved selvrapporterede besøg hos tandlæge (hver 6. måned, hvert eller hvert andet år, sjældnere eller aldrig) og tandbørstning (2 gange dgl., 1 gang dgl. eller mindre end 1 gang daglig). Sygeplejersker indsamlede oplysninger om tidligere sygdom, familiær forekomst af til kardiovaskulær sygdom og BT. Der blev taget blodprøve på 4.830 af deltagerne. Oplysningerne blev linket til en database om indlæggelser og død med opfølgning til december 2007.

Det primære endepunkt var letal og ikke-letal kardiovaskulær sygdom (CVD).

Resultater

3.685 personer uden tænder og 386 med CVD udgik af undersøgelsen.


Tabel 1. Karakteristik af studiepopulationen.

 

                    Hyppighed af tandbørstning

 

2 x dgl.
n=8.481

1 x dgl.
n=2.850

Aldrig/sjældnere
n=538

Alder, gennemsnit

49,4 år

51,4 år

50,6 år

Sjældent tandlæge

1.382 (16,3 %)

920 (32,3 %)

336 (62,5 %)

Rygning

2.188 (25,8 %)

889 (31,2 %)

260 (48,5 %)

Fysisk aktivitet, nederste 1/3

2.790 (32,9 %)

1.134 (39,8 %)

248 (46,1 %)

Fedme (BMI ≥30)

1.602 (18,9 %)

778 (27,3)

182 (33,8 %)

Hypertension (≥140/90)

1.848 (21,8 %)

789 (27,7 %)

170 (31,6 %)

Diabetes

   186 (2,2 %)

  91 (3,2 %)

  36 (6,7 %)

 

Deltagere, der børstede tænder mindre hyppigt havde 70 % øget risiko for CVD.

 

Tabel 2. Cox regression model for tandbørstning og CVD letal og ikke-letal.

 

 

                         Hazard ratio (95 % CI)

Tandbørstning

CVD

Justeret for alder
og køn


Model 1*


Model 2**

Total

555/11.869

 

 

 

2 x dgl.

308/8.481

1,0 (reference)

1,0 (reference)

1,0 (reference)

1 x dgl.

188/2.850

1,4 (1,2 til 1,7)

1,3 (1,1 til 1,5)

1,3 (1,0 til 1,5)

<1 x dgl

  59/538

2,3 (1,8 til 3,1)

1,8 (1,3 til 2,4)

1,7 (1,3 til 2,3)

*Justeret for alder, køn, socioøkonomisk gruppe, rygning, fysisk aktivitet og tandlægebesøg.
** Yderligere justeret for BMI, familiær CVD, hypertension, diabetes.


Der forekom 555 tilfælde af CVD i løbet af gennemsnitlig 8,1 år, 170 var letale. Sammenhængen mellem dårlig mundhygiejne og død af CVD var ikke statistisk signifikant for fuldt justerede data.


Tabel 3. Cox regression model for tandbørstning og død af CVD

 

 

                         Hazard ratio (95 % CI)

Tandbørstning

Letal CVD

Justeret for alder
og køn


Model 1*


Model 2**

Total

170/11.869

 

 

 

2 x dgl.

97/8.481

1,0 (reference)

1,0 (reference)

1,0 (reference)

1 x dgl.

54/2.850

1,2 (0,8 til 1,8)

1,1 (0,8 til 1,5)

1,1 (0,8 til 1,5)

<1 x dgl

19/538

2,4 (1,5 til 4,0)

1,6 (1,0 til 2,8)

1,5 (0,9 til 2,6)

 

Tabel 4. Justerede regressionskoeficienter (95 % CI) for tandbørstning og inflammationsmarkører (n=4.830)

 

CRP

Fibrinogen

 


mg/l

Alder/køn justeret

Fuldt justeret


g/l

Alder/køn justeret

Fuldt justeret

2 x dgl.

3,07

Reference

Reference

2,86

Reference

Reference

1 x dgl.

3,51

0,04 (0,02 til 0,06)

0,02 (0,00 til 0,04)

2,95

0,11 (0,06 til 0,15)

0,06 (0,02 til 0,11)

<1 x dg

4,18

0,09 (0,06 til 0,13)

0,04 (0,01 til 0,08)

2,98

0,22 (0,12 til 0,32)

0,08 (-0,01 til 0,18)

 

Diskussion

En undersøgelse af selvrapporterede data om mundhygiejen medfører risiko for confounding, ligesom udførlig justering for bl.a. socioøkonomisk gruppe, rygning, fysisk aktivitet, tandlægebesøg og familiær forekomst af CVD medfører betydelig risiko for confounding.

 

 

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

Referencer

  1. de Oliveira C, Watt R, Hamer M. Toothbrushing, inflammation, and risk of cardiovascular disease: results from Scottish Health Survey. BMJ. 2010;340:c2451
  2. Ridker P M, Danielson E, M.I.A., Fonseca F A H et al. Rosuvastatin to prevent vascular events in men and women with elevated C-reactive protein. N Engl J  Med 2008;359:2195-207.
  3. Danesh J, Wheeler JG, Hirschfield GM et al. C-reactive protein and other circulating markers of inflammation in the prediction of coronary heart disease. N Engl J Med. 2004;350:1387-97.

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 7. juli 2010.

 


 

Siden sidst opdateret: 16. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top