Du er her: IRF Anmeldelser Studieanmeldelser Studieanmeldelser arkiv Glukosamin ved kroniske lændesmerter og artrose

Print

Glukosamin ved kroniske lændesmerter og artrose


Bemærk at denne anmeldelse er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


 

Anvendte forkortelser

LBP - Low back pain

RMDQ - Roland Morris Disability Questionnaire - 0 til 24 points

NRS - numeric pain rating - 0 til 10

EQ-5D - quality-of-life EuroQol-5 Dimensions - 0,59 til 1,0

EQ-VAS - EuroQol-visual analog scale - 0 til 100

NRS - numeric pain rating scale - 0 til 10

Global effekt - Likert skala - 1 til 7

Kort om studiet

  • Dobbeltblind, randomiseret, placebokontrolleret undersøgelse af 250 personer > 25 år med kroniske lændesmerter (low back pain, LBP) og artrose i columna lumbalis.
  • 125 fik glukosamin 1.500 mg dgl, 125 fik placebo. Effekten blev vurderet efter 6 måneder og efter1 år.
  • Det primære endepunkt var vurdering af smerter med Roland Morris Disability Questionnaire (RMDQ). Sekundære endepunkter var numerisk score på smerte rating scales (NRS) på personer i hvile og under aktivitet samt quality-of-life EuroQol-5 Dimensions (EQ-5D).
  • Udgangspunktet var RMQD 9,2 for glukosamin gruppen mod 9,7 for placebogruppen. Efter 6 måneder var der ikke forskel på RMDQ i de 2 grupper. Efter 1 år var RMDQ 4,8 for glukosamin gruppen mod 5,5 for placebo gruppen. Denne forskel er ikke statistisk signifikant.

 

Det mener IRF

  • IRF har tidligere refereret (2) GAIT studiet (3) og konkluderet, at glukosamins effekt på artrosesmerter må betvivles, i det mindste som smertestillende middel set over en periode på 6 måneder. Denne undersøgelse giver ikke anledning til at ændre konklusionen.

 

Baggrund

Glukosamin anvendes af mange til behandling af artrosesmerter til trods for ikke overbevisende evidens for effekt. Meta-analyser og systematiske reviews har rapporteret om potentiel let effekt af glukosamin på knæ- og hofteartrose. Glukosamin anvendes i stigende omfang af personer med LBP. Tidligere undersøgelser af effekten af glukosamin ved LBP har været mangelfulde: ublindede undersøgelser, få patienter (<40 personer), kort observationstid (<4 uger), multiple diagnoser mv. Evidensen har ikke været konklusiv.

 

Metode

I denne norske undersøgelse indgik personer, som var henvist af praktiserende læger, fysioterapeuter, kiropraktorer og personer, der reagerede på avisannoncer.
Personer med LBP i mindst 6 måneder og med en score på mindst 3 af 24 points på RMDQ kunne indgå, hvis de var >25 år. Personer med ledsagende smerter i benene kunne indgå, hvis LBP-generne blev vurderet som større end bensmerterne. Alle patienterne skulle have foretaget MR skanning inden for 1 år. MR skanningerne blev vurderet blindt. Der skulle påvises degenerative forandringer hos alle.
Eksklusionskriterier omfattede diskusprolaps, spinal stenose, tidligere lumbalfraktur, graviditet eller amning, skaldyrsallergi, psykiatrisk eller somatisk sygdom, som kunne påvirke patientens smerteopfattelse og brug af glukosamin inden for 1 år.
Deltagerne blev randomiseret til behandling med Glucosamine, Pharma Nord, 1.500 mg dgl eller placebo i en periode på 6 måneder. Herefter kunne personerne selv vælge behandling. Det var tilladt at anvende smertestillende medicin og NSAID eller sædvanlig behandling med manipulation, fysioterapi og massage.
Der var opfølgningsbesøg efter 6 uger, 3 og 6 måneder og 1 år.
Interventionsperioden var 6 måneder.
Komplians blev vurderet ved at tælle kapsler efter 3 og 6 måneder.
Det primære endepunkt var den norske version af RMDQ med en 24 punkts skala. 3 points reduktion af total RMDQ blev a priori klassificeret som respons på behandlingen.
Sekundære endepunkter var vurdering på en 11 punkt skala, numeric pain rating (NRS). 0 var ingen smerter og 10 værste smerter. Deltagerne blev bedt om at vurdere de sværeste LBP og/eller bensmerter i den foregående uge.
Livskvalitet blev vurderet med EQ-5D og EuroQol-visual analog scale (EQ-VAS). EQ-5D måler 5 livskvalitetsområder på en skala fra -0,59 til 1,0. EQ-VAS måler samlet sundhedsstatus på en visual analog skala 0 til 100.
Den globale effekt af glukosamin blev vurderet på en 7 point Likert skala (1: helbredt, 2: meget forbedret, 7: meget forværret).

 

Efter interventionsperioden kunne deltagerne frit vælge behandling: smertestillende medicin, NSAID, manipulation, fysioterapi eller massage.
Opfølgning efter 1 år blev udført ved spørgeskemaer med post.

 

Undersøgelsen er udført med støtte fra Norwegian Low Back Pain Association, Norwegian Chiropractic Associations Research Fund og Wilhelmsens Research Fund. Ingen sponsorer havde indflydelse på undersøgelsens design, dataindsamling eller afrapportering.

 

Resultater

125 personer i behandling med glukosamin og 125 personer i behandling med placebo indgik i undersøgelsen.
103 personer på glukosamin og 105 på placebo gennemførte hele undersøgelsen.
RMDQ, LBP og bensmerter vurderet ved NRS i hvile og ved aktivitet, EQ-5D index, EQ-VAS og global effekt vurderet på Likert skala blev foretaget. I alle tilfælde fandtes ingen signifikant forskel mellem glukosamin og placebo.
Komplians var ens i de 2 grupper med et gennemsnit på 81,5 % efter 3 måneder og 87,0 % efter 6 måneder.

 

Tabel 1. Forbrug af analgetika, anden behandling og begge dele i interventionsperioden.

 

analgetika

Anden behandling

Begge dele

Glukosamin

48 (38,4 %)

67 (53,6 %)

35 (28,0 %)

Placebo

57 (45,6 %)

67 (53,6 %)

35 (28,0 %)


Tabel 2. Forbrug af glukosamin, analgetika, anden behandling og kombination efter interventionsperioden.

 

Glukosamin

analgetika

Anden behandling

Kombination

Glukosamin

20 (16 %)

37 (29,6 %)

80 (64,0 %)

63 (50,4 %)

Placebo

26 (20,8 %)

40 (32,0 %)

69 (55,2 %)

73 (58,4 %)

 

 

Bivirkninger

86 af deltagerne (34,8 %) rapporterede om lette bivirkninger. Kun 10 deltagere gik ud af undersøgelsen i interventionsperioden alle med kendte bivirkninger. Der var samme antal personer, der udgik, i de 2 grupper. Bivirkninger var for det meste gastrointestinale (flatulens, mavesmerter, kvalme, forstoppelse og diaré). Endvidere dermatologiske problemer. Alle bivirkninger var selvbegrænsende uden behandling.

 

Diskussion

I modsætning til tidligere undersøgelser af glukosamins effekt er denne undersøgelse foretaget med ret stringente krav. Industrien var ikke involveret.
Nogle undersøgelser har fundet effekt af glukosamin ved artrose i knæ og hofter, men værdien af disse undersøgelser er begrænset af problemer som manglende dobbeltblinding, mangelfuld intention-to-treat, allokering ikke skjult, forskellige former for bias ect.
Denne undersøgelse giver anledning til ikke at anvende glukosamin med henblik på behandling af smerter som følge af kroniske lændesmerter på baggrund af degenerative forandringer.

 

 

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 30. august 2010.

Referencer

  1. Wilkens P, Scheel I B, Grundnes O et al. Effect of Glucosamine on Pain-Related Disability in Patients With Chronic Low Back Pain and Degenerative Lumbar Osteoarthritis: A Randomized Controlled Trial. JAMA. 2010;304:45-52.
  2. http://www.irf.dk/dk/anmeldelser/studieanmeldelser/glukosamin_-_mindre_effekt_end_antaget.htm
  3. Clegg DO, Reda DJ, Harris CL et al. Glucosamin, chondroitin sulfate, and the two in combination for painful knee osteoarthritis N Engl J Med 2006;354:795-808.

Anmeldelsen har været forelagt Dansk Rheumatologisk Selskab. som er enig i IRF’s beskrivelse og tolkning af undersøgelsen.

 


 

Siden sidst opdateret: 16. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top