Du er her: IRF Anmeldelser Studieanmeldelser Studieanmeldelser arkiv Glukosamin - mindre effekt end antaget

Print

Glukosamin - mindre effekt end antaget


Bemærk at denne anmeldelse er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Det viser studiet

  • I et nyt klinisk randomiseret studie (GAIT-studiet), omfattende knapt 1.600 patienter med knæarthrose i alle grader, findes glukosamin efter 24 ugers behandling ikke at have effekt på smerter, funktion eller patientens globale vurdering sammenlignet med placebo (1).
  • I samme undersøgelse findes der heller ikke effekt af chondroitinsulfat eller kombinationen af glukosamin og chondroitinsulfat.
  • For celecoxib findes sammenlignet med placebo effekt på smerte og funktion, men ikke på patientens globale vurdering.
  • I en subgruppe af patienter med moderat til svære artrosesmerter findes effekt af glukosamin kombineret med chondroitinsulfat. Fundet bør fortolkes med forsigtighed, fordi det drejer sig om en ikke præspecificeret subgruppeanalyse, som er baseret på forholdsvis få patienter.


Det mener IRF

  • Resultaterne af det aktuelle studie er på linie med en Cochraneoversigt fra 2005 (2).
  • Glukosamins effekt på artrosesmerter må betvivles, i det mindste som smertestillende middel set over en periode på 6 måneder.
  • Antydninger fra tidligere studier om en hæmmende effekt på den røntgenologiske progression af artrosesygdommen er hverken be- eller afkræftet.
  • Den udbredte anvendelse af glucokamin mod artrosesmerter i knæ- eller andre led synes ikke rationel.
  • Med baggrund i en afvejning af dokumenteret effekt og bivirkninger bør paracetamol være førstevalg ved farmakologisk symptomlindrende behandling af artrose. Dernæst kan forsøges Glucosaminsulfat i en 3 måneders periode. Hvis det ikke virker, bør det seponeres, og NSAID må derefter overvejes.
  • Ved farmakologisk behandling af artrosesmerter vil hovedparten af den observerede effekt ofte være udtryk for placeboeffekt eller spontan bedring.


Baggrund

IRF har i forbindelse med introduktionen af glukosamin som lægemiddel i 2003 anmeldt glukosamin og fundet en ligeværdig symptomatisk effekt med moderate doser NSAID til behandling af hofte- og knæartroser med færre bivirkninger (3). Anmeldelsen var baseret på tidlige studier, der viste en effekt på artrosesmerter i knæled på linie med NSAID i moderate doser med færre bivirkninger til følge.

 

En Cochraneoversigt fra 2005 baseret på nyere studier fandt imidlertid gennemgående ikke effekt af glukosamin vurderet på smerter og WOMACS artroseindeks, der omfatter en række skalaer for smerter og ledfunktion. Der foreligger nu yderligere et nyt randomiseret amerikansk multicenterstudie.


Metode

I en klinisk kontrolleret og blindet undersøgelse blev 1.583 patienter over 40 år med knæartrose randomiseret til behandling med glukosamin (-hydroklorid) 1.500 mg dagligt, chondroitinsulfat 1.200 mg dagligt, kombinationen af disse, celecoxib 200 mg dagligt eller placebo. Patienterne blev fulgt i 24 uger.

 

Det primære endepunkt var en 20%’s reduktion på en smertesubskala i WOMACs artroseindeks over de 24 uger.

 

Der var flere sekundære endepunkter, som omfattede registrering af ændringer i ledstivhed og –funktion på en WOMAC-skala, patientens egen scoring af sygdomsoplevelse og behandlingseffekt på en visuel-analogskala, investigators scoring på en tilsvarende skala af patientens generelle sygdomsstatus. Desuden blev målingerne sat sammen til et overordnet effektmål (OMERACT).

 

Studiet blev gennemført i USA og var finansieret af "National Center for Complementary and Alternative Medicine" og "National Institute of Arthritis and Musculoskeletal and Skin Diseases".


Resultater

Generelt blev der på det primære endepunkt ikke fundet signifikant forskel på effekten af glukosamin, chondroitinsulfat og kombinationen af disse sammenlignet med placebo. Kun for celecoxib fandtes signifikant flere at have opnået en 20%’s reduktion i WOMAC smertescore (70,1%) sammenlignet med placebo (60,1%).

 

Effekt på det primære endepunkt (20% reduktion i smertaskalaen i WOMAC efter 24 uger) sås således hos:

  • 60,1% i placebogruppen
  • 64,0% i glucosamingruppen
  • 65,4% i chondroitingruppen
  • 66,6% i kombinationsgruppen (glucosamin + chondroitin)
  • 70,1% i celecoxibgruppen.

 

En lignende fordeling gjorde sig gældende, hvad angår de sekundære endepunkter.

 

Ved stratificering af patienterne i en gruppe med lette smerter (ca. 80% af patienterne) fandtes kun effekt af celecoxib sammenlignet med placebo (70,3% vs 61,7%, p=0,04). Blandt patienterne med moderate til svære smerter fandtes en signifikant effekt på det primære endepunkt hos de patienter, der fik både glukosamin og chondroitinsulfat (79% responders sammenlignet med 54% responders i placebogruppen). I den patientgruppe var der ingen signifikant effekt af celecoxib eller monoterapi med glukosamin eller chondroitinsulfat. Sammenligningerne er baseret på kun ca. 70 patienter i hver gruppe, hvorfor usikkerheden er stor.


Bivirkninger

Bivirkningerne var generelt milde og uden stor forskel grupperne imellem.


Diskussion

Studiet havde enkelte svagheder. Responsraten i placebogruppen var så høj som 60%, og størstedelen af patienterne havde kun lette smerter, hvilket kan have bidraget til, at der ikke blev påvist signifikant effekt af glukosamin eller chondroitinsulfat.

 

De 3 aktive behandlinger blev hver for sig sammenlignet med placebo og ikke med hinanden for at undgå risiko for massesignifikans. Glukosamin, chondroitinsulfat og celecoxib er således ikke blevet sammenlignet indbyrdes.

 

Ved stratificeringen udgør antallet af patienter med moderate til svære artrosesmerter en lille del, hvilket indebærer en stor risiko for type 2 fejl, hvilket formentlig forklarer, at der ikke var effekt af celecoxib i denne gruppe. Det medfører til gengæld behov for at vurdere kombinationen glukosamin og chondroitinsulfat i en større randomiseret undersøgelse sammenlignet med placebo og/eller anden aktiv behandling.

 

Alligevel synes studiet på baggrund af såvel en positiv (celecoxib) som negativ (placebo) kontrolgruppe at have styrke til at betvivle effekten af glucosamin.

 

Tidligere har en del studier vist effekt, hvilket bl.a. fremgår af IRF’s første anmeldelse af glukosamin. Et Cochrane review fra 2005 finder generelt ikke effekt af glucosamin vurderet på WOMAC skalaer omfattende smerter, ledstivhed og –funktion. I Cochraneoversigten og i dette studie omtales muligheden af, at årsagen, til de forskellige udfald af de randomiserede studier, kan være forskelle i design, manglende fastholdelse i "intention to treat" - opgørelse, utilstrækkelig blinding og bias på grund af sponsorering mm. Der er ikke påvist forskel på effekten af glucosamin som sulfat og som hydroclorid. Desuden er tidligere antydninger om en mulig hæmmende effekt på artroseprogressionen ikke bekræftet.


Referencer

  1. Clegg DO, Reda DJ, Harris CL et al. Glucosamin, chondroitin sulfate, and the two in combination for painful knee osteoarthritis N Engl J Med 2006;354:795-808.
  2. Towheed TE, Maxwell L, Anastassiades TP et al. Glucosamine therapy for treating osteoarthritis. The Cochrane Database of systematic Reviews 2005, Issue 2. Art.No.: CD002946.pub2.
  3. http://www.irf.dk/dk/praeparatnyt/arkiv/glucosamin_pharma_nord_tabletter_400_mg.htm.

 

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 13. marts 2006


 

Siden sidst opdateret: 12. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top