Du er her: IRF Anmeldelser Studieanmeldelser Studieanmeldelser arkiv Gabapentin som hostestillende medicin?

Print

Gabapentin som hostestillende medicin?


Bemærk at denne anmeldelse er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Kort om studiet

Randomiseret dobbelt-blind placebo kontrolleret undersøgelse af effekten af gabapentin hos patienter med kronisk behandlingsrefraktær hoste(1).

 

Primære endepunkt var ændring i Leicester Cough Questionnaire score (LCQ-score), et livskvalitetsmål, der specifikt fokuserer på fysiske, psykologiske og sociale konsekvenser af hoste (2). Skalaen går fra 3 til 21. En ændring i LCQ-score på mindst 1,3 anses for klinisk signifikant (3).

 

Patienter behandlet med gabapentin (N = 32) opnåede en bedre LCQ-score end de placebobehandlede (N = 30). Forskellen i gennemsnitlig ændring efter 8 uger var 1,80, 95 % confidensinterval (CI) 0,56 til 3,04. Hos 74 % af de gabapentinbehandlede og 46 % af de placebobehandlede var forbedringen af LCQ-score større end 1,3 svarende til NNT (Numbers Needed to Treat) på 3,6.

 

Gabapentin nedsatte også hyppigheden og voldsomheden af hostene.

 

Den gunstige effekt af gabapentin svandt, da behandlingen blev seponeret. 

Det mener IRF

  • Evidensen for effekt af hostestillende lægemidler er som bekendt svag. Det gælder både ved akut og kronisk hoste.
  • Denne undersøgelse viser en relativ beskeden hostestillende effekt af gabapentin i en højselekteret patientgruppe – voksne ikke rygere uden aktiv lungesygdom eller nylig infektion med kronisk intraktabel hoste uden ekspektoration gennem 18 måneder til 13 år. Placeboeffekten var betydelig.
  • Yderligere undersøgelser må afklare om gabapentin kan være et relevant behandlingsalternativ ved forskellige tilstande med længerevarende hoste.

Baggrund

Evidensen for effekt af hostestillende lægemidler er svag til ikke eksisterende (4). Alligevel anvendes de i stor udstrækning per tradition og undersøgelserne viser en betydelig placeboeffekt. Særligt miksturer med opioider eller opioidlignende stoffer er populære ved kronisk hoste. Hos patienter med cancer eller pleurit kan anvendelsen af stærke opioider være nyttig, og misbrugspotentialet er i disse situationer af mindre betydning.

 

Det antages, at der er ligheder i patogenesen for behandlingsrefraktær hoste og neurogene smerter. Et studie sponsoreret af de australske sundhedsmyndigheder har derfor undersøgt effekten af epilepsimidlet gabapentin ved kronisk behandlingsrefraktær hoste.

Metode

Randomiseret dobbelt-blind placebo kontrolleret undersøgelse af voksne patienter med kronisk behandlingsrefraktær hoste. 32 patienter blev randomiseret til gabapentin i stigende doser til maksimum 1800 mg per døgn og 30 til placebo.


Eksklussionskriterierne var:

  • Rygning
  • Aktiv lungesygdom (fx KOL eller ubehandlet astma)
  • Samtidig ekspektoration
  • Akut luftvejsinfektion inden for 4 uger før randomiseringen
  • Behandling med ACE-hæmmer
  • Graviditet eller amning
  • Nedsat leverfunktion

Tidligere behandlingsforsøg fremgår af tabel 1. Halvdelen af patienterne var i behandling med syrepumpehæmmer (PPI) eller H2-receptorantagonist ved randomiseringen.

 

Tabel 1. Tidligere behandlingsforsøg (hyppigheder i procent).

 

 

Gabapentin (N = 32)

Placebo (N = 30)

 Hostestillende lægemidler i håndkøb

72

73

 Systemisk steroid

38

20

 Antibiotika

59

47

 Kodein og andre opioider

16

23

 Lægemidler til inhalation

78

77

 PPI og/eller H2-receptorantagonist

72

67

 Nasale steroider

63

70

 

Primære endepunkt var ændring i Leicester Cough Questionnaire score (LCQ-score), et livskvalitetsmål, der specifikt fokuserer på fysiske, psykologiske og sociale konsekvenser af hoste (2). Skalaen går fra 3 til 21. Høje værdier indikerer bedre livskvalitet. En ændring i LCQ-score på mindst 1,3 anses for klinisk signifikant (3).


Data blev analyseret efter intention-to-treat princippet. Resultater ved baseline og efter 8 ugers behandling blev sammenlignet.


Sekundære endepunkter var ændringer i laboratorieanalyser af hostefrekvensen (registrering i 1 time), hostens voldsomhed (VAS skala), hosterefleksen og følsomheden i larynx for hostefremkaldende stimuli.


Studiet var ikke forbundet med interessekonflikter.

Resultater

76 % af de deltagende patienter havde udover kronisk hoste stemmeforandringer, 63 % havde forstærket hosterefleks og 50 % øget følsomhed i larynx for hostefremkaldende stimuli. Hosten havde varet fra 18 til 156 måneder.


26 patienter i hver behandlingsgruppe gennemførte hele forsøget. Patienter behandlet med gabapentin opnåede en bedre LCQ-score end de placebobehandlede. Forskellen i gennemsnitlig ændring efter 8 uger var 1,80, CI 0,56 til 3,04 (Tabel 2). LCQ-score (gennemsnit (SD)) ved baseline var henholdsvis 13,3 (3,1) og 12,1 (3,9). Hos 74 % af de gabapentinbehandlede og 46 % af de placebobehandlede var forbedringen af LCQ-score større end 1,3 svarende til NNT 3,6. Gabapentin nedsatte også hyppigheden og voldsomheden af hostene, mens der ikke var effekt på øvrige sekundære endepunkter.


Tabel 2. Gennemsnitlige ændringer i primære og sekundære endepunkter fra baseline til uge 8. De sidste 3 parametre er objektive mål for hosterefleksens følsomhed og følsomheden i larynx for hostefremkaldende stimuli.

 

 

Gabapentin

Placebo

Forskel (CI)

P

 LCQ-score

2,5

1,1

1,80 (0,56 til 3,04)

0,004

 Hostefrekvens (host per time)

-22,5

-4,3

-27,31 (-51,75 til –2,88)

0,028

 Hostens voldsomhed (VAS-score)

-11,1

0,8

-12,2 (-23,22 til -1,25)

0,029

 Hosterefleksens følsomhed (µM)*

15,1

5,1

3,12 (-13,59 til 19,82)

0,72

 Urge-to-cough score

-0,7

-1,4

0,59 (-0,52 til 1,70)

0,30

 LDQ score**

-1,6

-1,5

0,048 (-0,82 til 0,92)

0,91

* koncentration af capsaicinopløsning der kan inducere 5 host, ** Laryngeal Dysfunction Questionnaire 

 

Den gunstige effekt af gabapentin svandt da behandlingen blev seponeret.

 

Bivirkninger sås hos 31 % af de af gabapentinbehandlede (hyppigst kvalme og udmattelse) og 10 % i placebogruppen. En patient i hver gruppe måtte udgå af studiet på grund af bivirkninger. Hos øvrige kunne bivirkningerne håndteres ved dosisreduktion.

Diskussion

I dag rummer de fleste lægemiddelforsøg flere hundrede til tusinder af patienter. Det er derfor interessant, at dette forsøg med blot 62 patienter giver et statistisk signifikant signal, nemlig at gabapentin har en hostestillende effekt med acceptable bivirkninger hos patienter med kronisk behandlingsrefraktær hoste. Det er ikke tidligere vist.


De kliniske konsekvenser heraf er dog usikre. Den undersøgte patientpopulation er yderst selekteret. Ikke rygere uden aktivlungesygdom eller nylig infektion, der ikke responderede på vanlige hostestillende lægemidler, midler mod astma og allergi, antibiotika og/eller midler mod refluks. Denne type patient møder man relativt sjældent i praksis. Det tog godt 2 år at samle de aktuelle forsøgsdeltagere på store universitetsklinikker i og omkring millionbyen Sydney.


Og så var placeboeffekten ligesom for vanlige hostestillende lægemidler betydelig. Det fremgår, at 46 % af patienterne med tilsyneladende kronisk behandlingsrefraktær hoste i op til 13 år responderede på placebo.

 

Yderligere studier må afventes før gabapentin kan betragtes som et rationelt hostestillende lægemiddel til en bredere patientgruppe.

 

 

Anmeldelsen har været forelagt Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) som skriver:


I en dobbelt blind randomiseret undersøgelse i Australien, blev 62 personer med kronisk refraktær hoste behandlet i 10 uger med enten gabapentin eller placebo. 51 personer gennemførte undersøgelsen. Almindelige årsager til kronisk hoste var udelukket, men der blev ikke undersøgt for graden af eksponering for luftvejsirritanter, og der blev ikke foretaget billeddiagnostik herunder CT skanning af lungerne, og ikke undersøgelser for neuropati, diabetes og hjertesygdom. Der blev konstateret en beskeden bedring af hosten og flere bivirkninger hos personer behandlet med gabapentin. Undersøgelsen er interessant fra et eksperimentelt synspunkt, men resultatet giver ikke anledning til at benytte gabapentin mod hoste i den daglige praksis. DLS kan tilslutte sig IRF’s vurderingerne af studiet.

Referencer

  1. Ryan NM, Birring SS, Gibson PG. Gabapentin for refractory chronic cough: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. www.thelancet.com (Published online August 28, 2012) http://dx.doi.org/10.1016/S0140-6736(12)60776-4
  2. Birring SS, Prudon B, Carr AJ, Singh SJ, Morgan MDL, Pavord ID. Development of a symptom specific health status measure for patients with chronic cough: Leicester Cough Questionnaire (LCQ). Thorax 2003; 58: 339–43
  3. Raj AA, Pavord DI, Birring SS. Clinical cough IV: what is the minimal important difference for the Leicester Cough Questionnaire? Handb Exp Pharmacol 2009; 187: 311–20.
  4. http://www.irf.dk/dk/rekommandationsliste/baggrundsnotater/aandedraetsorganer/atc-kode_r05_midler_mod_hoste.htm

 

Kontakt: Bjørn Krølner bjk@dkma.dk

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 25. september 2012.

 

 


 

Siden sidst opdateret: 30. oktober 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top