Du er her: IRF Anmeldelser Studieanmeldelser Studieanmeldelser arkiv Fortsat mistanke om astma som følge af paracetamol

Print

Fortsat mistanke om astma som følge af paracetamol


Bemærk at denne anmeldelse er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Association mellem brug af paracetamol og risiko for astma, rhinoconjunctivitis og eksem hos børn i 6-7 års alderen

 

ISSAC


Kort om studiet

ISAAC fase 3 er en international multicenter tværsnitsundersøgelse af paracetamolbrug hos børn i 6-7 års alderen. Forældre til børnene har udfyldt spørgeskemaer om symptomer på astma, rhinoconjunctivitis og eksem og om risikofaktorer for disse symptomer bl.a. brug af paracetamol. Det primære endepunkt var odds ratio (OR) for astmasymptomer hos børn associeret med brug af paracetamol for feber i første leveår beregnet ved logistisk regression.

 

Det mener IRF

  • Den retrospektive undersøgelse – baseret på retrospektive data - kan være behæftet med bias, men antyder en sammenhæng mellem brug af paracetamol og symptomer på astma. Det kan dog ikke tages som udtryk for kausalitet.
  • Resultaterne betyder, at paracetamol til børn skal anvendes med omtanke. Paracetamol er velegnet til børn med fx øresmerter, men feber i sig selv er ikke indikation for paracetamol.

 

Baggrund

Årsagen til den øgede prævalens af astma gennem de sidste 5o år kendes ikke. En risikofaktor kan være brugen af paracetamol (2,3). Det stigende forbrug af paracetamol er sket samtidig med den stigende forekomst af astma på verdensplan.

 

Analyser baseret på data fra lande, som deltager i International Study of Asthma and Allergies in Childhood (ISAAC) og European Community Respiratory  Health Survey (ECHRS) har fundet association mellem forbrug af paracetamol og astma (4).

 

For at undersøge denne hypotese er associationen mellem paracetamolbrug og forældrerapporterede symptomer på astma i 6-7 års alderen fra fase 3 af ISAAC programmet undersøgt.

 

Metode

ISAAC fase 3 er en multicenter og multinational tværsnitsundersøgelse af børn i 6-7 års alderen og 13-14 års alderen. Data for forbrug af paracetamol for børn i den yngste gruppe præsenteres i rapporten. Undersøgelsen bestod af 2 standardiserede spørgeskemaer, som blev udfyldt af forældrene.

 

Det første spørgeskema drejede sig om symptomer på astma, rhinoconjunctivitis og eksem.

 

På spørgsmålet: Fik dit barn sædvanligvis paracetamol for feber de første 12 måneder af livet? Var svarmulighederne ”ja” eller ”nej”.

 

Det andet spørgeskema drejede sig om mulig beskyttelse og risikofaktorer for udvikling af astma og allergiske tilstande.

 

Spørgsmålene drejede sig om alder, køn, familiestørrelse, barnets nummer i søskenderækken, brug af antibiotika i det første leveår, amning, fødselsvægt, kost, arten af brændsel til varme og madlavning, motion, kæledyr, socioøkonomisk status, immigrationsstatus, forældres rygning, trafikforurening og endelig forbrug af paracetamol det første leveår og de sidste 12 måneder hos børn i 6-7 års alderen.

 

På spørgsmålet: Hvor ofte har du de sidste 12 måneder givet dit barn paracetamol? Var svarmulighederne ”aldrig” = ingen, ”mindst 1 gang om året” = medium og ”mindst 1 gang om måneden” = høj.

 

Det primære endepunkt var associationen mellem paracetamolbrug for feber i første leveår og astmasymptomer i 6-7 års alderen udtrykt ved OR efter multivariatanalyse.

 

Resultater

205.487 børn fra 73 centre i 31 lande indgik i undersøgelsen.

 

194.555 børn i alderen 6-7 år blev inkluderet i analysen af brug af paracetamol i 1. leveår. Hos disse børn fandtes paracetamolbrug signifikant associeret med risiko for astmasymptomer (Tabel 1). Der var ikke forskel mellem piger og drenge.

 

Ved multivariat analyser undersøgte man, om associationen mellem symptomer og paracetamolbrug var behæftet med confounding af andre variable. For at kunne inkluderes i disse analyser krævedes det, at centrene havde mindst 70 % af data for alle covariabler.

 

Tabel 1. Association (OR, 95 % sikkerhedsgrænser i parentes) mellem paracetamolbrug i 1. leveår og symptomer på astma, rhinoconjunctivitis og eksem.

 

 

  Alle børn N=194.555 Multivariat analyse N=105.041
Astma 1,76 (1,68-1,85) 1,46 (1,36-1,56)
Rhinoconjunctivitis 1,78 (1,69-1,86) 1,48 (1,38-1,60)
Eksem  1,54 (1,47-1,61) 1,35 (1,26-1,45)

 

Risikoen for astmasymptomer var ikke ens i alle regioner. Associationen mellem paracetamolbrug i 1. leveår og astma varierede mellem 1,22 og 1,82.

 

Brug af paracetamol det sidste år var også associeret med signifikant, dosisafhængig øget risiko for astma, rhinoconjunctivitis og eksem hos børn i alderen 6-7 år (tabel 2). Der var ikke forskel på piger og drenge.

 

Tabel 2. Association mellem paracetamolbrug de sidste 12 mdr. og symptomer på astma, rhinoconjunctivitis og eksem hos børn i alderen 6-7 år.

 

  Alle børn, N=205.487   Multivariat analyse, N=105.023
  Medium vs ingen Høj vs ingen Medium vs ingen Høj vs ingen
Astma 1,55 (1,46-1,65) 1,61 (1,46-1,77) 1,61 (1,46-1,77)  3,23 (2,91-3,60)
Rhinoconjunctivitis 1,37 (1,28-1,45) 1,32 (1,20-1,46) 1,32 (1,20-1,46) 2,81 (2,52-3,14)
Eksem 1,26 (1,18-1,33) 1,18 (1,08-1,30) 1,18 (1,08-1,30) 1,87 (1,68-2,08)

 

Diskussion

Undersøgelsen tyder på, at brug af paracetamol for feber det første leveår på verdensplan er associeret med symptomer på astma senere i livet. Der blev også fundet dosisafhængig association mellem brug af paracetamol og symptomer på astma hos børn i 6-7 års alderen med 3 gange øget risiko ved hyppigt brug af paracetamol mindst 1 gang om måneden.

 

Når analyserne blev korrigeret for potentielle confoundere som forældres rygning, kost, mors uddannelse og brug af antibiotika blev associationen mellem paracetamolbrug ved feber i første leveår og astma reduceret fra 1,76 til 1,46.

 

Der er som altid ved epidemiologiske undersøgelser stor risiko for bias. Spørgeskemaer blev udfyldt af forældre, som retrospektivt gav oplysninger om paracetamolbrug.

 

Der kan være recall bias dvs. at forældre til børn med astma bedre kan huske, at deres børn har fået paracetamol.

 

Der er også mulighed for reporting bias dvs. at forældre, som er meget opmærksomme på deres børns sygdom er mere tilbøjelige til at give paracetamol og til at rapportere om astmasymptomer.       Selv om der i multivariatanalyserne er taget højde for mange potentielle confoundere, kan der være tale om confounding ved luftvejssygdom, forskelle i hygiejne og brug af andre antipyretika. Det kunne være interessant at have lavet en undersøgelse blandt børn med lægediagnostiseret astma.

 

Luftvejsinfektioner tidligt i barndommen er associeret med øget forekomst af astma især infektioner med respiratorisk synsytialvirus. Brug af paracetamol ved den slags infektioner kan betyde confounding.

 

Kausalitet kan ikke fastslås ud fra en undersøgelse med dette design. Der er behov for en randomiseret undersøgelse med tilstrækkelig styrke og varighed til at undersøge incidensen af børneastma efter brug af paracetamol sammenlignet med et NSAID som fx ibuprofen eller placebo.

 

 

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

Referencer

  1. Beasley, Clayton, Crane et al. Association between paracetamol use in infancy and childhood, and risk of asthma, rhinoconjunctivitis, and eczema in children aged 6–7 years: analysis from Phase Three of the ISAAC programme. The Lancet 2008; 372:1039-1048.
  2. Eneli I, Sadri K, Camargo C Jr et al. Acetaminophen and the risk of asthma: the epidemiologic and pathophysiologic evidence. Chest. 2005;127:604-12.
  3. Allmers H. Frequent acetaminophen use and allergic diseases: is the association clear? J Allergy Clin Immunol. 2005;116:859-62.
  4. Newson RB, Shaheen SO, Chinn S et al. Paracetamol sales and atopic disease in children and adults: an ecological analysis. Eur Respir J. 2000;16:817-23.

Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 16. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top