Du er her: IRF Anmeldelser Studieanmeldelser Studieanmeldelser arkiv Effekt af D vitamin på frakturrisiko

Print

Effekt af D vitamin på frakturrisiko


Bemærk at denne anmeldelse er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Kort om studiet

  • Syv store randomiserede undersøgelser af effekten af D vitamin alene eller D vitamin + tilskud af calcium i forhold til placebo indgik i denne meta-analyse af i alt 68.517 deltagere.
  • D vitamin + calcium reducerede den samlede risiko for fraktur, hazard ratio 0,92. Det svarer til number needed to treat (NNT) på 213 på 3 år.
  • Kun lavdosis D vitamin (10 μg) + calcium nedsatte risikoen for hoftefraktur.
  • D vitamin alene nedsatte ikke risikoen for fraktur signifikant.

 

Det mener IRF


  • Metaanalysen tyder på, at tilskud af D vitamin og calcium til personer over 60 år nedsætter hyppigheden af fraktur i beskeden grad, mens tilskud af D vitamin alene ikke påvirker hyppigheden af fraktur. 
  • Metaanalysen giver ikke svar på hvilket niveau af D vitamin (25OHD) der giver bedst beskyttelse mod fraktur.

 

Baggrund


D vitamin insufficiens ses hyppigt hos ældre mennesker, som har øget risiko for fraktur. Det kan medføre sekundær hyperparathyreoidisme, knogletab og nedsat neuromuskulær funktion samt øget risiko for fald og fraktur. Det har været rationalet for at anvende D vitamin som forebyggelse mod fraktur.
Tidligere randomiserede undersøgelser har givet varierende resultater (2).

 

Metode


Der er søgt efter publikationer vedrørende fraktur og d vitamin i Medline, Embase og Cochrane Central Register for perioden 1966 til 2008. Undersøgelser kunne indgå, hvis de drejede sig om fraktur, var randomiserede, havde mindst 1 arm med D vitamin og 1 arm uden og omfattede mindst 1.000 personer. 11 undersøgelser opfyldte disse kriterier, men kun 7 undersøgelser indgik i meta-analysen, da forfatterne til de sidste 4 ikke kunne eller ville udlevere data på individniveau.  Den gennemsnitlige alder på deltagerne i de 7 undersøgelser varierede fra 62,4 til 84,8 år.
Analysen blev udført efter intention to treat princippet.
Den største undersøgelse, der indgik i metaanalysen, WHI undersøgelsen, som handlede om 36.282 personer, blev finansieret af National Heart, Lung and Blood Institute, National Institutes of Health og US Department of health and Human Services.

Resultater


I analysen forekom 7.202 frakturer i løbet af 177.203 personår. Heraf 978 hoftefrakturer og 542 vertebrale frakturer.
Fraktur i placebogrupperne sås hyppigere end i grupperne, der fik D vitamin + calcium. Der var ikke signifikant forskel i hyppigheden af fraktur i placebogrupperne og grupperne, der kun fik D vitamin.

 

Tabel 1. Hazard ratio for fraktur (95 % sikkerhedsgrænser).

  Hazard ratio for alle frakturer P værdi
Ca – D vitamin vs. kontrol 0,92 (0,86 til 0,99) 0,025
D vitamin vs. kontrol 1,01 (0,92 til 1,12) 0,80
  Hazard ratio for hoftefraktur  
Ca – D vitamin vs. kontrol 0,84 (0,70 til 1,01) 0,07
D vitamin vs. kontrol 1,09 (0,92 til 1,29 0,34
  Hazard ratio for vertebral fraktur  
Ca – D vitamin vs. kontrol 0,85 (0,66 til 1,11) 0,25
D vitamin vs. kontrol 1,25 (0,70 til 1,79) 0,63

 

Når D vitamin blev givet i en dosis på 10 µg sammen med calcium reducerede det risikoen for alle frakturer signifikant (P<0,05) og risikoen for hoftefraktur (P<0,01).
D vitamin i en dosis på 20 µg var ikke associeret med reduceret risiko for fraktur (P=0,58).

For enhver fraktur var calcium med D vitamin associeret med en absolut risikoreduktion (ARR) på 0,5 % i løbet af 3 år. Ubehandlet var hyppigheden af fraktur 21,0 per 1.000 personår. Det svarer til NNT på 213 i løbet af 3 år for at forebygge en fraktur.

 

Tabel 2. Absolut risikoreduktion (ARR) og number needed to treat (NNT) på 3 år ved behandling med D vitamin + calcium

  ARR NNT
Alle frakturer 0,5 % 213
Alle frakturer, >70 år 0,9 % 111
Alle frakturer ved tidligere fraktur 1,2 %  82
Hoftefraktur ved tidligere hoftefraktur 0,4 % 255
Hoftefraktur, >70 år 0,2 % 548

 

 

Diskussion


Metaanalysens fund er i overensstemmelse med andre nyere meta-analyser (3-5). )(Bischoff-Ferrari et al. Arch Intern Med 2009; 169:551-561). Der er dog også publiceret metaanalyser, der tyder på en selvstændig effekt af vitamin D (Bischoff-Ferrari et al. Arch Intern Med 2009; 169:551-561) og at der findes en vist dosis-respons sammenhæng (Bischoff-Ferrari et al. Arch Intern Med 2009; 169:551-561 og Tang et al. Lancet 2007, 370: 657-666).
Analysen er udført efter intention to treat princippet. Da de fundne effekter derfor er at betragte som minimumseffekter, ville det være interessant også at have foretaget en per protokol analyse, men det var ikke muligt at skaffe tilstrækkelige oplysninger om kompliance.
Analysen giver ingen oplysninger om direkte sammenligning mellem D vitamin og D vitamin + calcium men kun mellem de forskellige behandlinger og ingen behandling. Om D vitamin i højere dosis uden tilskud af calcium kan forebygge frakturer må afgøres ved yderligere undersøgelser.
Undersøgelserne i meta-analysen har ikke bestemt niveauet af D vitamin insufficiens hos deltagerne. Det er muligt, at forebyggelse af frakturer hos personer med meget lavt niveau D vitamin vil have større effekt, end det er set i den samlede analyse.

 

Referencer


  1. DIPART (Vitamin D Individual Patient Analysis of Randomized Trials) Group. Patient level pooled analysis of 68 500 patients from seven major vitamin D fracture trials in US and Europe. BMJ.2010;340:b5463.
  2.  Francis RM, Anderson FH, Patel S et al. Calcium and vitamin D in the prevention of osteoporotic fractures. QJM. 2006;99:355-63.
  3. Boonen S, Lips P, Bouillon R et al. Need for additional calcium to reduce the risk of hip fracture with vitamin d supplementation: evidence from a comparative metaanalysis of randomized controlled trials. J Clin Endocrinol Metab. 2007;92:1415-23.
  4. Avenell A, Gillespie WJ, Gillespie LD et al. Vitamin D and vitamin D analogues for preventing fractures associated with involutional and post-menopausal osteoporosis. Cochrane Database Syst Rev. 2009; CD000227.
  5. Tang BM, Eslick GD, Nowson C et al. Use of calcium or calcium in combination with vitamin D supplementation to prevent fractures and bone loss in people aged 50 years and older: a meta-analysis. Lancet. 2007;370:657-66.

Studieanmeldelsen har været forelagt Bente Langdahl, Dansk Knoglemedicinsk Selskab, som har haft kommentarer, som er indarbejdet i teksten.

 

Jens-Erik Beck Jensen fra Dansk Endokrinologisk selskab har følgende kommentar til studieanmeldelsen:

Metaanalysen er ikke blot en ny stor analyse af D vitamins effekt på fraktur men tillader pga sit design med individuelle data en detaljeret analyse af dosisregimer og effekt udfra patientskarakteristika.

Det nye i undersøgelsen er således at D vitamin alene i doser der ækvivalerer 10-20 mikrogram dagligt ikke nedsætter risikoen for fraktur, at D vitamin skal administreres sammen med calcium (1000 mg) for at være effektivt, har størst effekt når det administreres dagligt og peroralt, virker frakturforebyggende hos både mænd og kvinder, er effektivt over hele det analyserede aldersspektrum og uafhængigt af om der tidligere har været fraktur eller samtidigt blev behandlet med hormon substitution eller bisfosfonater.

Baggrunden for metaanalysen er derfor at se på ovenstående individuelle patientkarakteristika og ikke blot effekten af vitamin D.

Der fokuseres meget på NNT og det ville klæde IRF at gøre opmærksom på at effekten af den absolutte risikoreduktion er afhængig af populationens sammensætning og compliance som forfatterne netop gør på opmærksom på ikke er medtaget i analysen.

 

Kontaktperson: Niels C Heebøll-Nielsen; nchn@dkma.dk

 

Opdateret 06-04-2010

 


 

Siden sidst opdateret: 30. oktober 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top