Du er her: IRF Anmeldelser Studieanmeldelser Studieanmeldelser arkiv Effekt af carbocystein på eksacerbationer ved kronisk obstruktiv lungelidelse

Print

Effekt af carbocystein på eksacerbationer ved kronisk obstruktiv lungelidelse


Bemærk at denne anmeldelse er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Konklusion

Behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungekidelse (KOL) med carbocystein viste i denne undersøgelse let reduceret forekomst af eksacerbationer fra 1,4 til 1,0 om året.

 

Kort om studiet

I en randomiseret, dobbeltblind placebokontrolleret undersøgelse af kinesere med KOL har man undersøgt effekten af det mukolytiske middel carbocystein på hyppigheden af eksacerbationer ved KOL.

 

Det mener IRF

I denne kinesiske undersøgelse reducerede carbocystein hyppigheden af KOL eksacerbationer.

 

Undersøgelsens population adskiller sig på flere punkter fra KOL patienter i Danmark, og resultaterne kan ikke direkte ”oversættes” til danske forhold.

 

Det mucolyticum, som hyppigst anvendes i Danmark, acetylcystein, er forskelligt fra carbocystein.

 

Baggrund

Carbocystein er et mucolyticum, som i Europa og Asien anvendes ved luftvejslidelser med øget slimproduktion. Carbocystein har muligvis også at en antioxiderende og antiinflammatorisk effekt, som kan tænkes at være af større betydning end den mukolytiske effekt, når det anvendes som langtidsbehandling ved KOL.

 

Metode

Undersøgelsen var sponsoreret af Kyorin Pharmaceuticals, som ikke havde indflydelse på indsamling af data, dataanalyse eller udfærdigelse af publikationen.

 

Der indgik 709 patienter med FEV1/FVC ratio under 0,7 og FEV1 mellem 25 og 79 % af forventet værdi. Patienterne fik 2 x 250 mg carbocystein 3 gange dgl. eller placebo. Alle blev interviewet hver 3. måned i det år, undersøgelsen løb.

 

Karakteristik af patienter, som indgik i undersøgelsen.

 

  Carbocystein, n=353 Placebo, n=354
Gennemsnit, alder, år 65,40 64,95
Mænd 273 (77,3 %) 282 (79,7 %)
Tidligere rygere 265 (75,1 %) 262 (74,0 %)
Gennemsnit, FEV1 l 1,07 1,12
FEV1 % af forventet 43,9% 45,1 %
FEV1/FVC 49,6 % 50,1 %
GOLD Stadium II 167 (47,2 %) 177 (50,0 %)
GOLD stadium III 139 (39,4 %) 140 (39,6 %)
GOLD stadium IV 47 (13,3 %) 37 (11,4 %)
Gennemsnitlig SGRQ score 41,5 42,8

 

Behandling af patienterne ved undersøgelsens start.

  Carbocystein Placebo
β2 agonister 76 (21,5 %) 61 (17,2 %)
Anticholinergica 40 (11,3 %) 36 (10,2 %)
Inhaleret kortikosteroid 64 (18,1 %) 54 (15,3 %)
Teofylin og derivater 113 (30,0 %) 95 (26,8 %)

 

 

Det primære endepunkt var eksacerbationsraten i løbet af 1 år. Eksacerbation blev defineret som mindst 2 dage varende forværret dyspnø og forøget mængde spyt, som kunne være purulent, eller tegn på øvre luftvejsinfektion, uforklaret feber og øget hvæsen.

 

Sekundære endepunkter omfattede livskvalitet, lungefunktion og arteriel iltmætning.

 

Livskvalitet blev vurderet ved scoring med St. George’s Respiratory Questionaire (SGRQ).

 

Resultater

Det samlede antal eksacerbationer var 325 i carbocystein-gruppen og 439 i placebo-gruppen. Det svarede til 1,01 eksacerbation per patientår i carbocystein-gruppen mod 1,35 i placebo-gruppen eller en relativ risikoreduktion på 24,5 %. Det svarer nogenlunde til, at der efter 3 års behandling er en forskel på 1 eksacerbation per patientår.

Risiko ratio var 0,75 med 95 % sikkerhedsgrænser 0,63 til 0,91, p=0,004.

 

Der var ikke signifikant interaktion mellem behandling og rygning.

 

Livskvalitet blev ved SGRQ fundet signifikant bedre på carbocystein end på placebo. Forbedringen i total-score var -4,06 enheder. Forbedringen i symptom-score og aktivitets-score var -11,34 og -3,33. Forbedringen i SGRQ score blev skønnet klinisk relevant dvs. mere end -4.

 

Der var 57 bivirkninger i carbocystein-gruppen mod 56 i placebogruppen. Der var ingen dødsfald.

 

Diskussion

Der fandtes ingen forskel i eksacerbationer i de 3 første måneder af behandlingen. Det betyder, at patienter skal være i længere varende behandling for at få glæde af effekten.

 

Undersøgelsen kan ikke uden videre antages at gælde for danske forhold. Behandlingen af KOL patienter i denne undersøgelse adskiller sig fra danske guidelines. 17-22 % af patienterne blev behandlet med β2 agonister, 18-15 % med steroid og hele 27-30 % fik teofyllin. I Danmark ville flere blive behandlet med β2 agonister og tiotropium, og formentlig ville flere med svær KOL få steroid, hvorimod kun meget få ville få teofyllin.

 

Kinesere adskiller sig fra europæere mht. diæt, ernæringstilstand og livsstil. Det kan have haft betydning for resultaterne.

 

I Danmark skyldes KOL tobaksrygning i 85-90 % af tilfældene. I denne undersøgelse havde ¼ aldrig røget. Årsagen til KOL skyldes andre forhold.

 

Det er ikke entydigt anført, hvor mange patienter der fortsatte med at ryge i de 2 grupper.

 

Carbocystein findes ikke på det danske marked. Her er det mest anvendte mucolyticum acetylcystein. Resultaterne af undersøgelsen kan ikke uden videre overføres til acetylcystein, som er et andet stof end carbocystein.

 

I en tidligere undersøgelse var acetylcystein ineffektivt til at forebygge forværring af lungefunktion og forebygge eksacerbationer hos patienter med KOL, men en subgruppeanalyse viste, at antallet af eksacerbationer blev nedsat hos patienter i langvarig behandling, der ikke fik inhaleret kortikosteroid. Dette fund er bekræftet i andre undersøgelser.

 

 

Carbocystein

 

 

 

Carbocystein

 

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

Referencer

  1. Jin-Ping Zheng, Jian Kang, Shao-Guang Huang et al. Effect of carbocisteine on acute exacerbation of chronic obstructive pulmonary disease (PEACE Study): a randomised placebo-controlled study. The Lancet 2008; 371:2013-18.
  2. Decramer M, Rutten-van Mölken M, Dekhuijzen PN et al. Effects of N-acetylcysteine on outcomes in chronic obstructive pulmonary disease (Bronchitis Randomized on NAC Cost-Utility Study, BRONCUS): a randomised placebo-controlled trial. Lancet. 2005;365:1552-60.
  3. Dekhuijzen PN. Acetylcysteine in the treatment of severe COPD. Ned Tijdschr Geneeskd. 2006;150:1222-6.
  4. Klinisk vejledning, DSAM. KOL i almen praksis. 2008.

Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 16. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top