Risiko for AMI, apopleksi, hjertesvigt og død ved behandling med glitazoner

Kort om studiet

• Observationel, retrospektiv kohorteundersøgelse af 227.571 personer med gennemsnitsalder 74,4 år behandlet med rosiglitazon eller pioglitazon. Man undersøgte for akut myokardieinfarkt (AMI), apopleksi, hjertesvigt og død.
• Der blev registreret 8.667 endpoints. Hazard ratio for rosiglitazon sammenlignet med pioglitazon var:
  - AMI 1,06 (95 % CI: 0,96 til 1,18)
  - Apopleksi  1,27 (1,12 til 1,45)
  - Hjertesvigt 1,25 (1,16 til 1,34)
  - Død 1,14 (1,05 til 1,24)

Det mener IRF

• Undersøgelsen tyder på større risiko for apopleksi, hjertesvigt og død ved behandling med rosiglitazon frem for pioglitazon, om end der er tale om en ikke-randomiseret, observationel undersøgelse.
• Ødemer og hjertesvigt er kendte bivirkninger ved glitazoner. Hyppigheden af bivirkninger er ikke beskrevet i undersøgelsen. IRF har tidligere tilrådet tilbageholdenhed med anvendelsen af begge glitazoner. IRF finder ikke anledning til at ændre denne advarsel.

Baggrund

I 2007 viste en meta-analyse af 42 randomiserede, kontrollerede undersøgelser af rosiglitazon en 1,4 gange forøget risiko for AMI sammenlignet med ikke-glitazon terapi.
Efterfølgende viste en meta-analyse af 19 randomiserede, kontrollerede undersøgelser af pioglitazon en statistisk signifikant reduktion af det sammensatte endepunkt ikke letal AMI, apopleksi og samlet mortalitet sammenlignet med ikke-glitazon terapi.
Kardiovaskulær risiko ved rosiglitazon og pioglitazon er sammenlignet i flere observationelle undersøgelser med varierende resultater.

Metode

Denne amerikanske undersøgelse er foretaget med data fra Medicare. Personer ≥65 år indgik i undersøgelsen. Endepunkter var AMI, apopleksi, hjerteinsufficiens og samlet mortalitet.
Kardiovaskulær sygdom er årsag til omkring 70 % af dødsfald hos diabetikere. Samlet mortalitet er derfor indikator for kardiovaskulær mortalitet. Af den grund blev også det sammensatte endepunkt AMI, apopleksi, hjerteinsufficiens eller død registreret.

Resultater

Den gennemsnitlige alder på deltagerne var 74,4 år.
227.571 personer startede behandling med glitazoner og bidrog med 101.126 til 101.323 person-år afhængig af det endepunkt, der blev analyseret. Den mediane opfølgning var 105 dage (range 1-1093). Kohorterne var sammenlignelige.
Kaplan-Meier kumulative incidens kurver viste ingen statistisk signifikant forskel mellem rosiglitazon og pioglitazon hvad angår risiko for AMI, men viste signifikant forskel for risiko for apopleksi, hjerteinsufficiens, samlet død og for det sammensatte endepunkt.

Tabel 1.  Antal endepunkter og incidens rater.

*Cox proportional hazard model stratificeret efter tidligere kardiovaskulært endepunkt og cancer og justeret for andre variable.

Diskussion

Der er tale om en ikke-randomiseret, observationel undersøgelse med risiko for uerkendt bias og confounding.
Perifere ødemer og hjerteinsufficiens er kendte og veldokumenterede bivirkninger ved glitazoner.
IRF har tidligere tilrådet tilbageholdenhed med anvendelsen af begge glitazoner ud over i helt specielle tilfælde, indtil bedre effekt- og sikkerhedsdata foreligger (2). Denne undersøgelse har ikke registreret bivirkninger ved rosiglitazon og pioglitazon.

Institut for Rationel Farmakoterapi, 30. juni 2010.
Kontaktperson på IRF: Niels C. Heebøll-Nielsen, tlf. 4488 9655, nchn@dkma.dk.

Referencer

1. D J Graham, R Ouellet-Hellstrom, T E MaCurdy et al. Risk of Acute Myocardial Infarction, Stroke, Heart Failure, and Death in Elderly Medicare Patients Treated With Rosiglitazone or Pioglitazone. JAMA. 2010;304(4):(doi:10.1001/jama.2010.920).
2. http://www.irf.dk/dk/anmeldelser/studieanmeldelser/3_metaanalyser_om_glitazoner.htm