Oxynorm Dispersa – ny formulering
Denne anmeldelse opdateres ikke længere, da den er mere end ét år gammel
Oxynorm Dispersa smeltetablet er en ny formulering af oxycodon. I forvejen findes oxycodon som kapsler, oral opløsning, injektion og depottabletter.
Smeltetabletten kan have en specifik fordel hos patienter, som har synkebesvær, men ellers virker den på præcis samme måde som Oxynorm kapsler – og ikke hurtigere. Prisen på smeltetablet og kapsler er ligeledes nogenlunde den samme, men dyrere end morfin (se tabel).
I modsætning til OxyContin depottabletter, hvor et konkurrerende depotpræparat blev markedsført i januar 2010, er der endnu ikke generisk konkurrence på Oxynorm kapsler
Der har tidligere været eksempler på, at firmaer har markedsført en smeltetablet eller anden ny formulering i forbindelse med patentudløb. I nogle tilfælde er den eksisterende formulering endda blevet trukket tilbage fra markedet før den blev genstand for generisk konkurrence http://irf.dk/dk/anmeldelser/praeparataendringer_foer_patentudloeb/.
Norpharma har overfor IRF bekræftet, at de ikke har til hensigt at trække det eksisterende præparat tilbage.
Det er vigtigt at understrege, at Oxynorm Dispersa kun bør anvendes af patienter med synkebesvær når behandling med korttisvirkende opioid i øvrigt er indiceret.
Priser
Oxynorm Dispersa fås indtil videre kun i 28 stk., mens Oxynorm kapsler fås i både 28 og 100 stk., hvilket giver forskellig stykpris.
|
Oxycodon
|
5 mg
|
10 mg
|
20 mg
|
|
Oxynorm kapsler
|
Kr. 2,13-2,91
|
Kr. 4,08-5,75
|
Kr. 7,58-10,58
|
|
Oxynorm smeltetablet
|
Kr. 2,91
|
Kr. 5,75
|
Kr. 10,58
|
|
Morfin
|
10 mg
|
30 mg
|
|
|
Kr. 1,26
|
2,92
|
Yderligere oplysninger kan findes i Lægemiddelstyrelsens produkresumé http://www.produktresume.dk/docushare/dsweb/ApplySimpleSearch/Collection-96
Institut for Rationel Farmakoterapi 7. september 2010.
|