Du er her: IRF Anmeldelser Præparatanmeldelser Præparatanmeldelser arkiv Zebinix (eslicarbazepinacetat)

Print

Zebinix (eslicarbazepinacetat)


Denne anmeldelse opdateres ikke længere, da den er mere end ét år gammel


 

Konklusion

Zebinix er et antiepileptikum godkendt som tillægsbehandling til voksne med fokale anfald, med eller uden sekundær generalisering.

 

Anvendt som 2. eller 3. stof reducer Zebinix 800 mg dagligt anfaldshyppigheden signifikant (6,2 % vs. 8,2 %) og andelen af responders er større (36,3 % vs. 21,5 %) i sammenligning med placebo. 

 

Bivirkninger forekommer hyppigt, især i de første 6 uger, og er typisk svimmelhed, hovedpine og træthed, dobbeltsyn, kvalme og abnorm koordinationsevne,

 

Zebinix er ikke sammenlignet med andre aktive antiepileptika og langtidseffekten og –bivirkningerne kendes ikke.

 

Et halvt års behandling med 800 mg koster ca. 11.000 kr. Der ydes generelt tilskud.

 

Zebinix blev markedsført 21. september 2009.

 

IRF mener, at kombinationer af lamotrigin, valproat og oxcarbazepin er førstevalg, men at Zebinix kan forsøges til patienter som trods behandling hermed ikke er anfaldsfri eller har uacceptable bivirkninger. Zebinix må dog ikke anvendes samtidig med oxcarbazepin.

 

Baggrund

Eslicarbazepinacetat har en kemisk struktur, der er meget lig carbamazepins og oxcarbazepins. Også farmakologisk ligner de tre stoffer hinanden, idet de virker via blokade af natrium-kanaler.

Hvor oxcarbazepin metaboliseres til både R- og S-licarbazepin, omdannes Zebinix primært til S-enantiomeren. De kliniske implikationer af dette er dog uklare.

En initialdosis på 400 mg daglig anbefales, med optitrering til 800 mg daglig efter en til to uger. Ved suboptimalt respons kan dosis forsøges øget til 1.200 mg daglig.

 

 

Effekt

Zebinix er sammenlignet med placebo i 3 dobbelt-blindede, randomiserede undersøgelser - i alle studier som tillæg til anden antiepileptisk behandling i 26 uger. Der er ikke foretaget head-to-head sammenligninger med andre antiepileptiske lægemidler (AED).

 

Inkluderede patienter skulle have mere end 4 fokale anfald med eller uden sekundær generalisering og ingen anfaldsfri perioder af over 21 dages varighed i de to 4-ugers perioder inden randomisering, trods stabil behandling med op til tre AED. Patienter i behandling med oxcarbazepin blev ekskluderet.

 

Patienterne indgik initialt i to 4-ugers baselineperiode. Herefter randomisering og 2 ugers optitrering til hhv. 400, 800 eller 1.200 mg eslicarbazepinacetat x 1 daglig. Derpå 12 ugers behandling, evt. efterfulgt af en udtrapningsfase.

Completers kunne få yderligere 1 års ublindet, ukontrolleret behandling med eslicarbazepin.

Kun resultaterne fra de blindede, kontrollerede undersøgelser gennemgås her.

 

ITT-populationen bestod af 1.035 deltagere, hvoraf 749 blev behandlet med eslicarbazepinacetat.

 

Deltagerne var i gennemsnit 37 år gamle. Halvdelen var mænd. De havde gennemsnitligt haft epilepsi i 22 år og i gennemsnit oplevede de 13 anfald per 4-ugers periode. Ca. 25 % var i behandling med 1 AED udover studiemedicinen, 70 % med 2 AED og 5 % med 3. De hyppigst anvendte AED var carbamazepin, valproat og lamotrigin.

 

I en poolet analyse af de tre studier var anfaldshyppigheden per 4-ugers periode (det primære effektmål) 8,2 i placebogruppen, 7,1 i 400 mg-gruppen (NS), 6,2 i 800 mg-gruppen (p< 0,001) og 5,9 i 1.200 mg-gruppen (p< 0,001). Eslicarbazepin i styrkerne 800 og 1.200 mg var således signifikant bedre end placebo til at reducere anfaldshyppigheden.

 

Andelen af responders, dvs. patienter med 50 % reduktion i antal anfald i en 4-ugers periode (sekundært effektmål) var i den poolede analyse 21,5 % i placebogruppen, 22,9 % i 400 mg-gruppen (NS), 36,3 % i 800 mg-gruppen (p< 0,001) og 43,5 % i 1.200 mg-gruppen (p< 0,001). I én af undersøgelserne var der dog ikke statistisk signifikans i 800 mg-gruppen sammenlignet med placebo. Patienter, som senere udgik af studiet pga. bivirkninger, talte med i denne opgørelse, hvis de var responders i perioden op til frafaldet.

Anfaldsfri patienter udgjorde 2 % i placebogruppen, 3 % i 400 mg-gruppen, 3,8 % i 800 mg-gruppen og 8 % i 1.200 mg-gruppen.

 

Livskvaliteten, målt på skalaen QOLIE-31 (Quality of Life in Epilepsia-31), ændredes ikke signifikant i løbet af studierne i nogen af grupperne. Det samme var tilfældet med depressionssymptomer, målt på MADRS-skalaen (Montgomery Asberg Depression Rating Scale).

 

Der var ingen effektforskelle mellem de subpopulationer, der var i basisbehandling med hhv. carbamazepin, lamotrigin eller valproat.

 

Bivirkninger

Bivirkninger forekom hos 63,3 % af eslicarbazepinbehandlede mod 46,4 % af de placebobehandlede.

Der var i alle eslicarbazepin-grupperne et frafald af patienter grundet bivirkninger på 13,7 % sammenlignet med 4,5 % i placebogrupperne. Bivirkningerne var typisk diplopi, kvalme, abnorm koordinationsevne, svimmelhed, hovedpine og somnolens. Bivirkningerne var dosisafhængige, og forekom ofte i de første 6 uger af behandlingen.  

 

Bivirkninger sås hyppigst hos patienter, som fik carbamazepin som basisbehandling.

 

Hyponatriæmi (< 125 mmol/l) forekom hos 4 eslicarbazepinbehandlede – disse 4 var i samtidig behandling med mere end 1.000 mg carbamazepin dagligt. Det er ikke opgjort, hvor mange patienter, der får hyponatriæmi med kliniske symptomer, og ej heller, hvornår forstyrrelsen sætter ind.

 

Udslæt forekom hos en enkelt patient i behandling med eslicarbazepin. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at konkludere noget om Zelinibs risiko for at udløse fx Steven-Johnsons syndrom.

 

Der var i undersøgelserne ingen tilfælde af 1. grads AV-blok, og resultaterne giver ikke anledning til bekymring om forlængelse af QT-intervallet eller påvirkning af QRS-komplekset.

 

Det er ikke muligt at konkludere noget om eslicarbazepins bivirkningsprofil i forhold til oxcarbazepins, da de to stoffer ikke er direkte sammenlignet.

 

Bivirkningsprofilen hos personer med svært påvirket lever- eller nyrefunktion er ukendt, hvorfor brug til disse patienter frarådes. Der er ingen data vedr. brug til gravide eller ældre > 65 år, hvorfor forsigtighed tilrådes.

 

Interaktioner

Eslicarbazepin inducerer CYP3A4 og UDP-glucoronyltransferaser, og hæmmer CYP2C19, hvorfor interaktion mellem MAO-hæmmere og Zebinix teoretisk er en mulighed – dette er dog ikke undersøgt.

 

Samtidig brug af fenytoin og eslicarbazepin påvirker serumniveauet af begge stoffer. Det kan derfor være nødvendigt at mindske fenytoindosis og øge dosis af eslicarbazepin. Dosisjustering ved brug af andre AED er som udgangspunkt ikke nødvendig.

 

Zebinix i dosen 1.200 mg dagligt er vist at interagere med p-piller af kombinationstypen, hvorfor anden kontraception tilrådes. Samme forholdsregler bør tages indtil problemstillingen er undersøgt for 400 og 800 mg dagligt.

 

Ved samtidig brug af warfarin tilrådes INR-monitorering i de første par uger. Digoxin påvirkes ikke.

 

Pris

 

Prisen for 30 stk. Zebinix à 800 mg er 1.798 kr. per 21. september 2009. Der ydes generelt tilskud. Den til enhver tid gældende pris og tilskudsstatus kan ses på www.medicinpriser.dk

 

I tabellen ses prisen for 6 måneders behandling med Zebinix og andre relevante AED (i de dosisintervaller, der er angivet i Den Nationale Rekommandationsliste).

 

Eslicarbazepin 800 – 1.200 mg daglig          10.788 - 16.182 kr.  
Levetiracetam 1.000 – 3.000 mg daglig 4.683 – 14.049 kr.
Lacosamid 200 – 400 mg daglig              5.788 - 11.576 kr.
Oxcarbazepin 600 – 2.100 mg daglig 1.509 – 3.522 kr.
Valproat 800 – 2.000 mg daglig 252 – 630 kr.
Lamotrigin 100 – 600 mg daglig      149 – 894 kr.

       

 

Kontaktperson på IRF

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

                    

                            

Referencer

 

Elger C, Halász P, Maia J et al. Efficacy and Safety of eslicarbazepine acetate as adjunctive treatment in adults with refractory partial-onset seizures: A randomised, double-blind, placebo-controlled, parallel-group phase III study. Epilepsia 2009; 50(3): 454-63.

 

EMEAs Scientific Discussion http://www.emea.europa.eu/humandocs/Humans/EPAR/exalief/exalief.htm

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 25. September 2009


 

Siden sidst opdateret: 11. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top