Du er her: IRF Anmeldelser Præparatanmeldelser Præparatanmeldelser arkiv Vimpat (lacosamid)

Print

Vimpat (lacosamid)


Denne anmeldelse opdateres ikke længere, da den er mere end ét år gammel


Konklusion

Vimpat (lacosemid) er et lægemiddel til tillægsbehandling af partielle epileptiske anfald med eller uden sekundær generalisering hos voksne over 16 år.

 

Vimpat er undersøgt som tillæg til sædvanlig behandling med antiepileptika overfor placebo og ikke over for en aktiv komparator.

 

Vimpat halverer antallet af anfald hos ca. 20 % af de undersøgte patienter. (Der er korrigeret for en placebo effekt på ca. 20 %)

 

Vimpat har bivirkninger som svimmelhed, kvalme, opkastning, hovedpine og dobbeltsyn.

 

Vimpat medfører en dosisrelateret PR-forlængelse på 5-9 msek og er kontraindiceret ved 2. og 3. grads AV-blok.

 

Vimpat er cirka 6 gange dyrere end de andre præparater, man normalt anvender til behandling af partiel epilepsi.

 

IRF mener, at Vimpat har effekt på lige fod med andre antiepileptika indiceret som tillægsbehandling til patienter, der ikke har responderet på monoterapi, men på grund af prisen bør Vimpat kun anvendes, når disse billigere alternativer ikke kan anvendes.

 

Vimpat (lacosemid) blev markedsført 12. januar 2009, og der ydes generelt tilskud til Vimpat.

 

Baggrund

Epileptiske anfald grupperes i fokale/partielle anfald (60 %) og generaliserede anfald (30 %). 10 % anfaldene er uklassificerbare. Det aktive stof i Vimpat er lacosamid. Den antiepileptiske virkningsmekanisme er ikke klarlagt, men lacosamid virker formentlig dels ved at reducere aktiviteten i natriumkanalerne og dels ved interaktion med collapsin response mediator protein-2.

 

Vimpat er indiceret til simple/komplekse fokale/partielle anfald med eller uden sekundær generalisering hos voksne over 16 år og er kun undersøgt som tillægsbehandling til anden behandling med antiepileptika.

 

Farmakokinetisk absorberes oral lacosamid hurtigt med en biotilgængelighed på næsten 100 %. Halveringstiden er 11-16 timer og clearance er 3 l/time. Fordelingsrummet er ca. 0,6 l/kg. 95 % af dosis udskilles i urinen, hvoraf 40 % udskilles uomdannet som lacosamid og <30 % som den inaktive O-desmethyl metabolit. Metabolitten omsættes primært via CYP2C19. Der er ikke observeret nogen klinisk relevant forskel i eksponeringen for lacosamid når man sammenligner hurtige og langsomme omdannere.

 

Den non-renale elimination er ikke klarlagt.

 

Dosisnedsættelse anbefales ved alvorligt nedsat nyrefunktion (CLcr ≤ 30 ml/min).

 

Vimpat fås som tabletter, mikstur og infusionsvæske og doseres 2 gange dagligt.

 

Vimpat er receptpligtigt. Udlevering B.

 

Effekt

Effekten af Vimpat på fokale/partielle anfald er undersøgt i 3 multicenter, placebokontrollerede dobbeltblindede studier. De 3 studier er identisk designet med ens endepunkter, inklusionskriterier, behandlingsvarighed etc.

 

Studiepopulationen (i alt 1.325) er personer af begge køn mellem 18 og 65/70 år med simpel og/eller kompleks partiel epilepsi med eller uden sekundær generalisering. De inkluderede patienter skulle have haft epileptiske anfald i mindst 2 år trods tidligere behandling med ≥ 2 antiepileptika. I gennemsnit havde de inkluderede personer 4 anfald om måneden og en maksimal anfaldsfri periode på 21 dage inden studiestart. Gennemsnitlig sygdomsvarighed var 23 år.

 

Primært endepunkt var andelen af patienter, der opnåede en mindst 50 % reduktion i antallet af epileptiske anfald efter 12 ugers behandling med en stabil dosis (se Tabel 3).

 

Et andet primært endepunkt var ændring i den månedlige anfaldsfrekvens.

 

Resultaterne fremgår af tabellerne.

Studie 1 1 inkluderede 419 patienter, hvoraf cirka 84 % var i behandling med 2 antiepileptika. Resten fik 1 antiepileptikum. Omkring 50 % var forsøgt behandlet med ≥ 7 antiepileptika i deres sygdomsforløb. Patienterne blev randomiseret til behandling med enten placebo, lacosamid 200 mg, 400 mg eller 600 mg. Behandling med lacosamid 400 mg og 600 mg var signifikant bedre end placebo. Lacosamid 200 mg ikke var bedre end placebo.

 

Studie 2 3,7 inkluderede 421 patienter til enten placebo, lacosamid 400 mg eller 600 mg. Lacosamid var signifikant bedre end placebo. En subgruppe analyse af effekten på simple partielle anfald, viste dårligere respons end placebo gruppen. Forklaringen på dette var, at de komplekse anfald mildnedes til simple anfald, hvis frekvens deraf steg, hvorfor en eventuel effekt ikke kunne måles.

 

Studie 3 2 inkluderede 485 patienter til enten placebo, lacosamid 200 mg eller 400 mg.

 

Kun lacosamid 400 mg var signifikant bedre end placebo, dog så man en signifikant bedre reduktion af månedlig anfaldsfrekvens for lacosamid 200 mg i dette studie.

 

 

Tabel 1 Andelen af patienter der opnåede mindst 50 % reduktion i antallet af anfald.    
  Placebo lacosamid 200 mg lacosamid 400 mg lacosamid 600 mg
Studie 1 (n=419) 
 
22 %  32,7 %
(p=0,09)
41,1 %
(p=0,0038)
38 %
(p=0,014)
Studie 2 (n=421)  18,3 % - 38,3 %
(p=0,0004) 
41,2 %
(p=0,0005)
Studie 3 (n=485)  25,8 %  35 %
(p=0,07) 
40,5 %
(p=0,006) 
-
Poolet data (3,4) (n=1325)  22,6 %  34,1 %
(p<0,05) 
39,7 %
(p<0,01) 
39,6 %
P-værdi for Odds Ratio. (4)

 

 

Tabel 2 Median reduktion i månedlig anfaldsfrekvens
  Placebo  lacosamid 200 mg  lacosamid 400 mg  lacosamid 600 mg
Studie 1 (n=419)  10 %  26 %
(p=0,1) 
39 %
(p=0,0023) 
40 %
(p=0,0084)
Studie 2 (n=421)  21 %  - 37 %
(p=0,0078) 
38 %
(p=0,0061)
Studie 3 (n=485)  21 %  35 %
(p=0,02) 
36 %
(p=0,033)
-
Poolet datan (4) (n=1325)  18,4 %  33,3 %
(p<0,01) 
36,8 %
(p<0,001)
-
P-værdi for procent reduktion i anfaldshyppighed per 28 dage over for placebo.

 

 

Det fremgår af Tabel 1 og 2, at lacosamid 200 mg er bedre end placebo, når data bliver lagt sammen (poolet), og at denne forskel er statistisk signifikant.

 

Det fremgår ligeledes, at lacosamid 600 mg er lige så effektivt som 400 mg. 600 mg har flere bivirkninger og 400 mg er maksimalt anbefalet døgndosis.

 

Poolet data viser komplet anfaldsfrihed under forsøget hos 0,9 %, 2,7 %, 3,3 % og 4,8 % af patienter randomiseret til henholdsvis placebo, 200 mg, 400 mg og 600 mg lacosamid4.

 

Andelen af patienter, der opnåede mindst 50 % reduktion i antallet af epileptiske anfald, var ca. 20 % hvilket svarer til, at man skal behandle 5 patienter for at 1 patient opnår en halvering af sine anfald.

 

Den absolutte mediane reduktion i den månedlige anfaldsfrekvens var ca. 16 %. Det svarer til, at det gennemsnitlige årlige antal anfald på 48, der var i forsøgspopulationen, falder til ca. 40 årlige anfald. Inkluderes placeboeffekten reduceres antallet til 31 årlige anfald.

 

Resultaterne er korrigeret for en placebo effekt på ca. 20 %.

 

Bivirkninger

I alt er 3.603 patienter inkluderet, af dem er 1.338 blevet eksponeret for lacosamid. 638 patienter fik lacosamid i mere end 12 måneder.

 

De hyppigste bivirkninger, der blev rapporteret, var dosisafhængige og relateret til CNS og gastrointestinal kanalen. I alt udgik 12,2 % af patienterne i lacosamidgruppen af studiet på grund af bivirkninger, mens 1,6 % udgik i placebogruppen. Mange bivirkninger blev rapporteret i optitreringsfasen, men langsommere optitrering mindskede ikke bivirkningsfrekvensen.

 

30,6 % oplevede svimmelhed og denne bivirkning var den almindeligste årsag til at patienter, der fik lacosamid 600 mg, udgik af studiet.

 

12,7 % oplevede hovedpine, 11,4 % kvalme, 9,3 % opkastning og 10,5 % dobbeltsyn. > 5 % oplevede følgende bivirkninger: træthed, sløret syn, unormal koordination, somnolens, tremor, nasopharyngitis og nystagmus.

 

Incidensen og styrken af bivirkningerne aftog i regelen med tiden.

 

Lacosamid er forbundet med en dosisrelateret PR-forlængelse og er kontraindiceret ved kendt 2. eller 3. grads AV-blok. Der er dog ikke observeret en øget frekvens af 1. grads AV-blok i epilepsistudierne (Lacosamid undersøges også til diabetisk neuropati).

 

Lacosamid blev også associeret med brystsmerter, men uden klar kardiogen relation.

 

Interaktioner

Generelt tyder data på, at interaktionspotentialet for lacosamid er lavt. Lacosamid skal anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med andre lægemidler der påvirker PR-intervallet, fx karbamazepin, lamotrigin og pregabalin. Samtidig behandling med karbamazepin, fenytoin og fenobarbital kan nedsætte lacosamids virkning med cirka 25 %.3

 

Maksimal anbefalet døgndosis er 200 mg 2 gange daglig. Det koster cirka 63 kroner om dagen.

 

Til sammenligning er de rekommanderede præparater5 en del billigere:

 

Lamotrigin koster cirka 2 – 10 kroner om dagen.

 

Oxkarbazepin mellem 8 og 77 kroner om dagen og Valproat 2 og 12 kroner om dagen.

 

Gældende medicinpriser kan ses på www.medicinpriser.dk6

 

 

Kontaktperson på IRF

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

Referencer

  1. Ben-Menachem E, Biton V, Jatuzis D, Abou-Khalil B, Doty P and Rudd GD. Efficacy and Safety of Oral lacosamide as Adjunctive Therapy in Adults with Partial-Onset Seizures. Epilepsia 2007; 48(7):1308-17. (studie 1)
  2. Halasz P, Kalviainen R, Mazurkiewicz-Beldzinska M, Rosenow F, Doty P and Sullivan T. lacosamide: efficacy and safety as oral adjunctive therapy in adults with partial seizures. Epilepsia 2006;47(supll 4):3;Abstract. (Studie 3)
  3. EPAR for Vimpat. www.emea.europa.eu/humandocs/Humans/EPAR/vimpat/vimpat
  4. Beydoun A, D’Souza J, Hebert D and Doty P. lacosamide: pharmacology, mechanisms of action and pooled efficacy and safety data in partial-onset seizures. Expert Rev. Neurother. 2009; 9(1):33-42.
  5. Den Nationale rekommandationsliste. www.irf.dk
  6. www.medicinpriser.dk
  7. Chung S, Sperling M, Biton V, Krauss G, Beaman M and Hebert D. Efficacy and Safety of Lacosamide as an Adjunctive Treatment for Partial-Onset Seizures. Poster presented at the 8th European Congress on Epileptology September 21-25,2008, Berlin, Germany. (studie 2)

Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 11. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top