Du er her: IRF Anmeldelser Præparatanmeldelser Præparatanmeldelser arkiv Victoza (liraglutid)

Print

Victoza (liraglutid)


Denne anmeldelse opdateres ikke længere, da den er mere end ét år gammel


Victoza (liraglutid) er en GLP-1 (glukagon lignende peptid-1) analog, godkendt som tillæg til metformin eller sulfonylurinstof (SU), samt som tillæg til kombinationsbehandling med metformin og SU/glitazon til behandling af type 2-diabetes.

 

Langtidseffekten og –bivirkningerne kendes endnu ikke.

 

Liraglutid 1,2 og 1,8 mg er ikke signifikant dårligere end glimepirid og er i højeste dosis (1,8 mg) signifikant bedre end exenatid og insulin glargin til at reducere HbA1c efter 26 ugers add-on til metformin- og/eller glimepiridbehandling.

 

Behandling med liraglutid medfører et placebokorrigeret vægttab på godt 1 kg. I sammenlignign med exenatid er vægttabene ens. Om vægttabet er varigt eller større ved længere tids behandling, vides endnu ikke.

 

Kvalme er en hyppigt forekommende bivirkning, der dog aftager med tiden.

 

Liraglutid medfører færre milde hypoglykæmier end glimepirid og exenatid.

 

Liraglutid 1,2 mg og 1,8 mg koster hhv. 32 og 48 kr. per dosis og er dermed noget dyrere end tilsvarende behandling med glimepirid, exenatid og insulin glargin.

 

Victoza blev markedsført d. 27. juli 2009. Der ydes generelt tilskud.

 

IRF mener, at Victoza kan overvejes til overvægtige patienter med type 2-diabetes, hvis blodsukker ikke kan kontrolleres på en kombination af sund livsstil, metformin og SU.

 

Baggrund

Victoza (liraglutid) er en GLP-1 (glukagon lignende peptid-1) analog, godkendt som tillæg til metformin eller sulfonylurinstof (SU), samt som tillæg til kombinationsbehandling med metformin og SU/glitazon til behandling af type 2- diabetes. Victoza må ikke anvendes sammen med insulin.
 
GLP-1 stimulerer insulinsekretionen og hæmmer glukagonsekretionen. Begge reaktioner er afhængige af en forhøjet glukosekoncentration i blodet. GLP-1 medvirker således til at mindske stigningen i den postprandiale glukosekoncentration. Derudover forlænger GLP-1 ventrikeltømningshastigheden og mindsker appetitten. Analogerne menes at virke på samme vis.

 

Liraglutid er fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi, har 97 % aminosyresekvenshomologi til humant GLP-1, men er derudover tilføjet en fedtsyre. Liraglutid påvirkes ikke af enzymet dipeptidyl peptidase-4 (DPP-4), som nedbryder humant GLP-1 og har derfor en halveringstid på ca. 13 timer.

 

En dosis på 1,2 -1,8 mg injiceres subkutant 1 gang dagligt, uafhængigt af måltider. En initialdosis på 0,6 mg dagligt i den første uge anbefales for at bedre tolerancen. Victoza markedsføres i en 3 ml pen indeholdende 6 mg/ml.

 

Effekt

Liraglutid er undersøgt i et omfattende fase 3-program (Liraglutide Effect and Action in Diabetes, LEAD), der inkluderer næsten 4.000 patienter.

 

I det følgende gennemgås de tre mest relevante studier, LEAD-2, LEAD-5 og LEAD-6:

 

Det primære effektmål var reduktion i HbA1c efter 26 uger. Superioritet kunne fastslås, hvis den øvre 95 % konfidensgrænse var < 0 %-point, og non-inferioritet hvis grænsen var < 0,4 %-point.

 

Sekundære effektmål var bl.a. vægtændring, blodtryk, beta-celle funktion og bivirkninger. Liraglutids effekt på mere relevante kliniske endepunkter som diabeteskomplikationer og mortalitet er ikke undersøgt. Et studie af liraglutids langtidseffekt på kardiovaskulære endepunkter og den generelle langtidssikkerhed er planlagt, men endnu ikke initieret.

 

Inklusionskriterierne var stort set ens; 18-80-årige patienter med type 2-diabetes, BMI ≤ 40 - 45 kg/m2 og HbA1c 7 - 11 % trods behandling med et eller flere orale antidiabetika i mere end 3 måneder. Brug af insulin indenfor 3 måneder før studiestart var eksklusionsårsag, ligesom nyre-, lever- eller hjerte/karsygdom (inkl. tidligere MI og hjertesvigt NYHA klasse III og IV).

 

HbA1c

Liraglutid er i doserne 1,2 og 1,8 mg ikke signifikant dårligere end glimepirid 4 mg til at reducere HbA1c efter 26 ugers add-on til metforminbehandling: HbA1c faldt 0,7 %-point i gruppen, der fik 0,6 mg liraglutid og 1 %-point i de øvrige liraglutid-grupper og i glimepirid-gruppen. Liraglutid er i alle doser signifikant bedre end placebo; HbA1c steg i placebo-gruppen med 0,1 %-point.

 

Liraglutid i den højeste dosis (1,8 mg) er signifikant bedre end placebo og signifikant bedre end insulin glargin (Lantus én gang daglig per AT-LANTUS algoritme – gennemsnitlig døgndosis var 24 IE) til sænkning af HbA1c efter 26 ugers behandling som tillæg til metformin og glimepirid; I liraglutidgruppen faldt HbA1c 1,3 %-point, i glargingruppen 1,1 %-point og i placebogruppen 0,2 %-point. Det er dog uvist, om konklusionen havde været den samme, hvis tilgangen til insulintitrering havde været mere aggressiv. Kun 20 % af de glargin-behandlede nåede behandlingsmålet faste plasma glukose ≤ 5,5 mmol/l.

De øvrige liraglutiddoser er ikke sammenlignet med insulin glargin.

 

Tilsvarende er liraglutid i den højeste dosis (1,8 mg) signifikant bedre end exenatid (Byetta 10 mikrog to gange daglig) til sænkning af HbA1c efter 26 ugers behandling som tillæg til maksimale tolererede dosis metformin (27 %), glimepirid (10 %) eller begge stoffer (63 %); I liraglutidgruppen faldt HbA1c 1,12 %-point og i exenatidgruppen 0,79 %-point. De øvrige liraglutiddoser er ikke sammenlignet med exenatid og der var ingen placebogruppe i dette studie.

 

Vægt

Liraglutid 1,2 og 1,8 mg medfører større vægttab end glimepirid- eller placebobehandling; I glimepiridgruppen var den gennemsnitlige vægtændring + 1,0 kg og i placebogruppen - 1,5 kg. I liraglutidgrupperne (0,6 mg, 1,2 mg og 1,8 mg) var den - 1,8 kg, - 2,6 kg og - 2,8 kg.
I glarginstudiet observerede man en statistisk signifikant forskel på 3,4 kg, idet liraglutidgruppen i snit tabte 1,81 kg, hvor insulingruppen tog 1,62 kg på.

 

Der er ingen forskel i vægttab mellem exenatid og liraglutid, idet samtlige patienter tabte sig ca. 3 kg.

 

Om vægttabet er varigt eller større ved længere tids behandling, vides endnu ikke.

 

Blodtryk

Hos patienter i behandling med 1,2 og 1,8 mg liraglutid faldt det systoliske blodtryk statistisk signifikant i forhold til glimepiridbehandlede (hhv. -2,8 og -2,3 mm Hg vs. +0,4 mm Hg). Hos placebobehandlede sås et fald på – 1,8 mm Hg.

 

Der er ikke forskel på blodtryksfaldet mellem exenatid- og liraglutidbehandlede, hvorimod forskellen mellem liraglutidgruppen og glargingruppen angives som statistisk signifikant.

 

Det fremgår ikke, om antihypertensiv behandling kunne initieres eller justeres i løbet af undersøgelserne.

 

Beta-celle funktion

Liraglutid påvirker beta-celle funktionen, vurderet ved HOMA-B (homeostasis model assessment index of beta-cell function), i samme omfang som glimepirid. Det er endnu uvist om påvirkningen har kliniske implikationer.

 

Bivirkninger

Hypoglykæmiske episoder blev defineret som minor, hvis patienten selv kunne klare situationen og glukose-koncentrationen er < 3,1 mmol/l, og som major, hvis der krævedes behandling ved tredje-person med enten mad, glukagon eller i.v. glukose.

 

Ved sammenligningen af liraglutid og glimepirid oplevede hhv. 3 og 17 % af patienterne en minor episode. Der sås ingen major episoder.

 

Ved sammenligningen af liraglutid og exenatid var tallene 0 og 2 major episoder, mens 26 % og 34 % af patienterne oplevede en minor episode.

 

Der var ikke forskel på minor episoder, mens der var 6 major episoder i liraglutid- og 0 i glargingruppen.

 

Herudover var gastrointestinale bivirkninger i form af kvalme, opkastninger og diarré de hyppigst sete ved liraglutidbehandling (hhv. 20 %, 12 % og 8 % af alle liraglutideksponerede). Disse bivirkninger aftager dog over tid. Der er ikke umiddelbart en sammenhæng mellem GI-bivirkningerne, deres varighed og patienternes vægttab.

 

Den større forekomst af C-celle tumorer i thyroidea hos rotter og mus er ikke genfundet hos højerestående primater og mennesker. Producenten har forpligtet sig til at indsamle langtidsdata, således at risikoen for udvikling af neoplasier kan vurderes mere nøjagtigt.

 

Der sås generelt flere bivirkninger relateret til thyroidea ved liraglutid end aktiv kontrol, måske på grund af højere andel patienter med eksisterende thyroideasygdom i liraglutidpopulationen.

 

Der blev derudover observeret marginalt flere tilfælde af pankreatit og forhøjet antistofniveau hos liraglutidbehandlede end hos andre aktivt behandlede.

 

Interaktioner

Victoza forsinker ventrikeltømningen, men der er ikke set klinisk betydende interaktioner i interaktionsstudier. Det anbefales dog for stoffer med snævert terapeutisk index at monitorere effekten nøje, fx INR-målinger i forbindelse med warfarinbehandling.

 

Pris

To penne à 3 ml med Victoza 6 mg/ml koster 959,20 kr. Der ydes generelt tilskud.

 

Prisen per 27. juli 2009 er for de sammenlignede diabetesmidler og doser:

Liraglutid 1,2 mg 31,97 kr.
Glimepirid 4 mg 0,47 kr.
   
Liraglutid 1,8 mg 47,96 kr.
Insulin glargin 24 IE 10,93 kr.
Exenatid 20 mikrog 32,30 kr.

 

Den til enhver tid gældende pris og tilskudsstatus kan ses på www.medicinpriser.dk

 

 

Kontaktperson på IRF

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

 

Referencer

  1. Nauck M, et al. Efficacy and safety comparison of liraglutide, glimepiride, and placebo, all in combination with metformin in type 2 diabetes mellitus (LEAD-2 met). Diabetes Care 2009; 32: 84–90.
  2. Russell-Jones D, et al. Liraglutide vs insulin glargine and placebo in combination with metformin and sulfonylurea therapy in type 2 diabetes mellitus (LEAD-5 met+SU): a randomised controlled trial. Diabetologia 2009. DOI 10.1007/s00125-009-1472-y
  3. Buse JB, et al. A study of two glucagon-like peptide-1 receptor agonists for the treatment of type 2 diabetes: liraglutide once daily compared with exenatide twice daily in a randomised, 26-week, open-label trial (LEAD-6). Lancet 2009. DOI:10,1016/S0140-6736(09)60659-0
  4. EMEAs public assessment report: http://www.emea.europa.eu/humandocs/PDFs/EPAR/victoza/H-1026-en6.pdf

 

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 27. juli 2009


 

Siden sidst opdateret: 11. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top