Du er her: IRF Anmeldelser Præparatanmeldelser Præparatanmeldelser arkiv Ryzodeg (Insulin aspart/insulin degludec)

Print

Ryzodeg (Insulin aspart/insulin degludec)


Denne anmeldelse opdateres ikke længere, da den er mere end ét år gammel


Ny blandingsinsulin kan generelt ikke anbefales.

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 17. oktober 2013.

 

Konklusion

Insulin aspart/degludec er ligeså effektivt som andre insulinanaloger i forhold til at opnå glykæmisk kontrol.

Der er ikke fundet entydigt mindre risiko for hypoglykæmi i forhold til andre præparater.

Usikkerhed om kardiovaskulære bivirkninger betyder at insulin degludec er godkendt i Europa og andre lande, men ikke i USA.

På grund af den væsentlig højere behandlingspris i forhold til alternativerne kan det generelt ikke anbefales at bruge insulin asp/degludec. Behandling bør derfor kun overvejes hvis der optræder uacceptable natlig hypoglykæmier hos type-2 diabetikere, som er forsøgt behandlet med NPH insulin, glargin, detemir eller blandingsinsuliner.

 

Ryzodeg blev markedsført d. 2. september 2013, og der kan på nuværende tidspunkt søges om enkelttilskud.

 

Baggrund


Insulin aspart/insulin degludec (Ryzodeg®) er en blanding af lang- og korttidsvirkende insulin, insulin degludec/insulin aspart i forholdet 70/30. Insulin degludec, er i forvejen markedsført under navnet Tresiba® og insulin aspart findes som NovoRapid® og som en del af NovoMix®.
Indikationen er behandling af både type 1 og type 2 diabetes. Ved behandling af type 1 diabetes skal suppleres med hurtigtvirkende insulin til måltiderne. Ved behandling af type 2 diabetes kan der behandles en eller to gange dagligt i forbindelse med hovedmåltiderne.

Insulin analoger har samme virkningsmåde, men insulin degludec har længere virkningsvarighed end andre insulinanaloger på markedet.

Af eksisterende behandlingsalternativer er alle hurtigt- og langsomt virkende samt blandingsinsuliner ligeværdigt rekommanderet til både type-1 og type-2 diabetes, da der ikke er konsistente og klinisk relevante forskelle i effekten på HbA1c eller i bivirkningsprofilerne.

 

Effekt

De fem sammenlignende studier fra registreringsansøgningen i Europa doserede insulin en eller to gange dagligt (1-5). Begge behandlinger skulle nå samme behandlingsmål, HbA1c <7 % samt selvmålt faste glukose <5.0 mmol/L før morgenmaden. Ved dosering to gange dagligt blev behandlingsmålet suppleret med selvmålt glucose <5.0 mmol/L før aftensmaden.

Primær effektparameter var HbA1c. De var ti sekundære effektparametre herunder to vedrørende hypoglykæmi, men ingen hårde endepunkter.

In- og eksklusionskriterierne var adækvate, men det var en svaghed ved studierne med type 2 diabetes patienter, at det var muligt, men ikke påkrævet, at patienterne var i metformin behandling.

Studierne viste ingen relevant klinisk forskel i effekt på HbA1c og non-inferiority blev bekræftet i alle de fem registreringsstudier, se skema.

Et nyere studie havde kun selvmålt faste glukose som titreringsmål (6). Der var non-inferiority i forhold til dette mål, til gengæld var der superiority i forhold til HbA1c ved forsøgsafslutningen.

Reduktion i HbA1c og hypoglykæmi ved behandling med insulin degludec/insulin aspart.

 

Studie og population

Intervention

 

Middel HbA1c ved forsøgsafslutning

 

Hypoglykæmi

(pr. patientår med eksponering)

Hazard ratio

(hypoglykæmi)

adjuverende behandling

(1)

26 uger.

Type 1 DM

N=366/182i

 Ideg/Iasp ED

vs.

Insulin detemir, ED/TD

7,6

vs.

7,6

Svær: 0.33 vs. 0.42

Bekræftet: 39,2 vs. 44.3

Natlig: 3,71 vs. 5,72

Ikke opgivet

0,91 [0,76; 1,09]

0,63 [0,49; 0,81]

ingen

(2)

26 uger.

Type 2 DM,

Insulin naive

N=266/263

Ideg/Iasp ED

vs.

Insulin glargin ED

7.2

vs.

7,2

Svær: 0,01 vs. 0,01[NCRH1] [T2] 

Bekræftet: 4.23 vs. 1,85

Natlig: 0.19 vs. 0.46

Ikke opgivet

2,17 [1,59; 2,94]

0,29 [0,13; 0,65]

metformin

(3)

26 uger.

Type 2 DM, insulinbrugere

N=230/233

Ideg/Iasp ED

vs.

Insulin glargin ED

7,3

Vs.

7,4

Svær: 0,00 vs. 0,04[NCRH3] 

Bekræftet: 4.31 vs. 3.20

Natlig: 0,82 vs. 1.01

Ikke opgivet

1,43 [1,07; 1,92]

0,80 [0,49; 1,30]

± metformin

± pioglitazon

± DPP-4-inhibitor

(4)

26 uger.

Type 2 DM, insulinbrugere

N=224/222

Ideg/Iasp TD

vs.

IAsp 30/IAsp protamin 70

(Novomix 30) TD

7,1

Vs.

7,1

Svær: 0,09 [NCRH4] vs. 0.25

Bekræftet: 9,72 vs. 13,96

Natlig: 0,74 vs. 2.53

Ikke opgivet

0,68 [0,52; 0,89]

0,27 [0,18; 0,41]

± metformin

± pioglitazon

± DPP-4-inhibitor

(5)

26 uger.

Type 2 DM, insulinbrugere

N=280/142

Ideg/Iasp TD

vs.

IAsp 30/IAsp protamin 70

(Novomix 30) TD

7,1

Vs.

7,0

Svær: 0.05 vs. 0.03

Bekræftet: 9.56 vs. 9.52

Natlig: 1.11 vs. 1.55

Ikke opgivet

1,00 [0,76; 1,32]

0,67 [0,43; 1,06]

± metformin.

(6)

26 uger.

Type 2 DM, insulin naive

N=147/149

Ideg/Iasp ED

vs.

Insulin glargin ED

7,0*

Vs.

7,3

Svær: Ikke opgivet

Bekræftet: 1,91 vs. 2,71

Natlig: 0,39 vs. 0,5[NCRH5] 3

Ikke opgivet

0,73 [0,50; 1,08]

0,75 [0,34; 1,64]

± metformin

± en OAD

(ikke DPP-4-inhibitor, SU eller glinider)

 

IDeg=insulin degludec, IAsp=insulin aspart, ED=dosering en gang dagligt, TD=dosering to gange dagligt, OAD= oral antidiabetisk behandling, SU=sulfonylurinstoffer
*Superiority opnået i forhold til kontrol.

 

Bivirkninger

Hypoglykæmi er den hyppigste bivirkning, se skema, og forekomsten er variabel på tværs af studier, som adskiller sig vedr. population og adjuverende behandling.

Sammenlignet med insulin glargin doseret en gang dagligt, var der hyppigere tilfælde af bekræftet hypoglykæmi ved behandling med insulin degludec/aspart i to ud af tre studier (2,3,6). I et ud af de tre studier var der færre tilfælde af natlig hypoglykæmi sammenlignet med insulin glargin (2,3,6).

I forhold til insulin aspart/aspart protamin fandt et studie færre tilfælde af både bekræftet og natlig hypoglykæmi (4), hvilket dog ikke kunne genfindes i et andet studie (5). Ved behandling med insulin degludec/aspart sammenlignet med insulin detemir, var der en nedsat risiko for natlig hypoglykæmi (1).

Der var ingen forskel på antallet af tilfælde af svær hypoglykæmi i studierne.

Kardiovaskulære bivirkninger: I USA er insulin degludec ikke blevet godkendt på grund af bekymring over kardiovaskulære bivirkninger og nye studier mhp afkræftelse af dette er under planlægning. Af alle behandlede patienter i fase 3 oplevede 141/9806 en kardiovaskulær bivirkning. En opdatering af den initiale analyse hazard ratio 1.13 (0,705-1,797) for insulin degludec i forhold til sammenlignede præparater.

De hyppigste bivirkninger for insulin degludec var rhinopharyngitis (14,7 %), hovedpine (6,7 %), øvre luftvejsinfekton (6,6 %) og diaré (3,8 %).

 

Pris

Der er ikke søgt om generelt tilskud. Der kan på nuværende tidspunkt søges om enkelttilskud.

Prisen er 0,64 kr. pr. ie., Insulin glargin og detemir koster 0,36 kr pr. ie. Blandingsinsulin kan fås fra 0,25 kr pr. ie.

 

 

Produktresumé
Produktresuméet for Ryzodeg kan findes her
 
Kontaktperson på IRF
Kontaktperson på IRF vedrørende Ryzodeg: afdelingslæge Thor Grønlykke, tlf. 44 88 92 34 eller mail: tgr@dkma.dk

 

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 17. oktober 2013.

 

Referencer

European Public Assessment Report (EPAR) for Tresiba, European Medicines Agency, 2012 http://www.ema.europa.eu/ema/index.jsp?curl=pages/medicines/human/medicines/002499/human_med_001608.jsp&mid=WC0b01ac058001d124


Den Nationale Rekommandationsliste, IRF, baggrundsnotat for A10A: Insulin http://www.irf.dk/dk/rekommandationsliste/baggrundsnotater/fordoejelse_og_stofskifte/atc-gruppe_a10a_96_insulin_02.htm 


Produktinformationen (SPC): http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_-_Product_Information/human/002499/WC500139011.pdf


Onishi et al. Superior glycaemic control with once-daily insulin degludec/insulin aspart versus insulin glargine in Japanese adults with type 2 diabetes inadequately controlled with oral drugs: a randomized, controlled phase 3 trial. Diabetes Obes Metab. 2013 Sep;15(9):826-32

 


 

Siden sidst opdateret: 9. marts 2015 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top