Du er her: IRF Anmeldelser Præparatanmeldelser Præparatanmeldelser arkiv Prolia (denosumab)

Print

Prolia (denosumab)


Denne anmeldelse opdateres ikke længere, da den er mere end ét år gammel


Konklusion

Prolia forebygger frakturer hos postmenopausale kvinder med osteoporose og hos mænd med prostatacancer under samtidig antihormonbehandling. Pga prisen kan Prolia ikke anses for at være førstevalg til behandling af osteoporose.

 

Prolia kan forsøges hos patienter, hvor alendronat ikke kan anvendes, hvor patienten har bivirkninger eller ikke responderer. I forhold til Aclasta som administreres iv. kan det være en fordel, at Prolia administreres subkutant, hvilket kan foretages af patienten selv eller af plejepersonale. Patienterne skal samtidig med Prolia have tilstrækkeligt kalk og vitamin D.

 

Prolia kan i sjældne tilfælde forårsage forbigående hypocalcæmi. Prolia kan muligvis øge risikoen for visse infektioner. Hos mænd med prostata kræft er der observeret øget risiko for basalcellecancer og katarakt.

 

Prolia blev markedsført d. 28. juni 2010.

 

Baggrund

Prolia (denosumab) er et humant monoklonalt antistof rettet mod RANK L (receptor aktivator nuclear factor κB ligand). RANK L dannes af osteoblast og stimulerer dannelse, aktivering og funktion af osteoklast, som er den celle, der nedbryder knogle. RANK L repræsenterer en central mekanisme i kommunikation mellem osteoblast og osteoklast, som fører til knoglenedbrydning.

 

Hæmning af RANK L repræsenterer et nyt princip i behandling af osteoporose via hæmning af knoglenedbrydning. Andre former for hæmning af knoglenedbrydning kendes fra bisfosfonater, Evista, østrogen og Protelos. Prolia hæmmer altså knoglenedbrydning, men via en anden mekanisme end disse nævnte lægemidler.

 

Prolia anvendes som en subkutan injektion 2 gange årligt.

 

Effekt

I et 3-årigt forsøg med 7868 postmenopausale kvinder med osteoporose førte Prolia behandling til en reduktion i forsøgsdeltagere med nytilkomne frakturer (7.2% på placebo og 2.3% på Prolia). Dette er en relativ risikoreduktion på 68% og en absolut reduktion på 4.9% (NNT=20). Prolia reducerede også hoftefraktur, idet der var 1.2% med hoftefraktur i placebogruppen sammenlignet med 0,7% i Proliagruppen (NNT= 200). Der var samtidig relevante stigninger i knoglemasse i ryg og hofte.

 

I et forsøg med 1468 mænd med ikke-metastaserende prostatacancer under samtidig behandling med GnRH.analoger eller som var orkiektomerede, fandt man efter 3 år en nedsat risiko for vertebrale frakturer under Proliabehandling (1.5% mod 3.9% på placebo, NNT=42). Der var samtidig relevante stigninger i knoglemasse i ryg og hofte.

 

Prolia har alene været sammenlignet med alendronat, hvor man fandt en lidt større stigning i knoglemasse under Prolia behandling. Det er ikke klart, om dette skyldes kompliansforskelle. Det er uafklaret og ikke sikkert, om denne forskel kan medføre en bedre frakturprofylakse.

 

Bivirkninger

Over 13.000 patienter har fået Prolia i kliniske forsøg. Af disse var ca 11.000 postmenopausale kvinder. Omkrig 4.000 patienter har fået Prolia i 3 år eller mere.

 

Der er observeret forbigående hypokalkæmi. Det drejer sig om et fald på 3-8%. Kun ganske sjældent har det været nødvendigt med infusionsbehandling. Man  bør måle s-calcium forud for stillingtagen til behandling med Prolia.

 

I to forsøg med i alt 738 patienter observerede man øget forekomst på få procent af infektion under behandling med Prolia. Det var primært hudinfektioner. Dette signal sås ikke i andre forsøg.

 

I forsøget med mænd med ikke-metastaserende prostatacancer var der 4.7% i Prolia gruppen mod 1.2% i placebogruppen, som udviklede katarakt. I samme forsøg var der øget forekomst af neoplasmer (primæt basalcellecarcinom) under Proliabehandling. Der var 16.3% i Proliagruppen mod 11.9% i placebogruppen. Man så ikke disse bivirkninger i andre forsøg.

 

Interaktioner

Potentialet for interaktioner anses for lavt, da Prolia er et monoklonalt antistof som ikke elimineres via hepatisk metabolisme. Man mener, at Prolia elimineres via det retikuloendoteliale system.

 

Der er ikke behov for justering af dosis til patienter med nedsat nyrefunktion.

 

Pris

Prisen for lægemidlet ved 1 års behandling* er per 28. juni 2010.

 

Prolia 60 mg x 2 årligt                             

4.520

Aclasta (5 mg x 1 årligt)                          

4.472

Bonviva (150 mg x 1 månedligt)            

3.620

Optinate (35 mg x 1 ugentligt)                

1.125

Didronate (400 mg dagl i 2 uger gentaget hver 12 uge)

1.407

Fosavance 70 mg + 70 mikrogram Vit D x 1 ugentligt

5.075

Alendronat 70 mg x 1 ugentligt              

   179

Evista 60 mg x 1 dagl                             

4.082

Strontium ranelat (2 g x 1 dagl)              

6.488

 

Det skal bemærkes, at alle disse behandlinger er dokumenteret sammen med behandling med kalk og i de fleste tilfælde også med vitamin D.

 

*: Pris er beregnet som prisen for det antal pakninger, man skal købe for at kunne få i alt 1 års behandling.

 

Ingen af de nævnte lægemidler har generelt tilskud.

 

 

Kontaktperson på IRF

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk 

 

Referencer 

  • Brown JP, Prince RL, Deal C et al. Comparison of the effect of denosumab and alendronate on BMD and biochemical markers of boen turnover in postmenopausal women with low bone mass: A randomized, blinded, phase 3 trial. Journal of Bone and Mineral Research 2009; 24: 153-161.
  • Cummings SR, Martin JS, McClung MR et al. Denosumab for prevention of fractures in postmenopausal women with osteoporosis. NEJM 2009; 361: 756-65.
  • Smith MR, Egerdie B, Toriz NH et al. Denosumab in men receiving androgen-deprivation therapy for prostate cancer. NEJM 2009; 361: 745-55.

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 2. juli 2010.


 

Siden sidst opdateret: 11. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top