Du er her: IRF Anmeldelser Præparatanmeldelser Præparatanmeldelser arkiv Januvia (sitagliptin)

Print

Januvia (sitagliptin)


Denne side opdateres ikke længere da den er mere end ét år gammel


Konklusion

Januvia (sitagliptin) er det første godkendte lægemiddel i gruppen dipeptidyl peptidase-4 (DPP-4)- hæmmere til behandling af type 2-diabetes. Lægemidlet er godkendt som tillæg til livsstilsændringer og metformin eller glitazon, når disse tiltag ikke har givet tilstrækkelig glykæmisk kontrol. Dosis er 100 mg (1 tablet) daglig.
 
18 – 52 ugers behandling medførte gennemsnitligt absolutte fald i HbA1c på ca. 0,7 procentpoint, og det kan konkluderes, at Januvia er bedre end placebo og ikke er væsentligt ringere end glipizid i forhold til reduktion af HbA1c-værdier. Bivirkninger i form af kvalme, mavesmerter, flatulens og somnolens forekom hos få. Januvia gav ikke anledning til hypoglykæmi i samme omfang som glipizid og medførte ikke vægtøgning.

 

Prisen for én måneds behandling med 100 mg én gang dagligt er ca. 520 kr., hvilket gør det 7 - 50 gange dyrere end sulfonylurinstofferne (SU), men sammenlignelig med glitazoner i anbefalet dosering. Der ydes generelt tilskud.

 

IRF mener, at sitagliptin som tillæg til metformin eller glitazon kan være en løsning for de patienter, der trods omhyggelig titrering oplever hypoglykæmiske tilfælde ved behandling med SU.

 

Januvia blev markedsført 23. april 2007.

 

Baggrund

Januvia (sitagliptin) er det første godkendte lægemiddel i gruppen dipeptidyl peptidase-4 (DPP-4)-hæmmere.

DPP 4-hæmmere forhindrer nedbrydningen af inkretinerne GLP-1 (Glukagon Lignende Peptid 1) og GIP (Glukose afhængig Insulinotropt Polypeptid). GLP-1 og GIP stimulerer beta-cellernes insulinsekretion og GLP-1 hæmmer desuden glucagonsekretionen. Begge reaktioner er afhængige af en forhøjet glukose-koncentration i blodet. GLP-1 og GIP medvirker således til at mindske stigningen i den postprandiale glukose-koncentration, og ved indgift af DPP 4-hæmmere øges og forlænges denne virkning. 

 

Januvia 100 mg én gang dagligt er godkendt som tillægsbehandling til type 2-diabetikere, der ikke kan kontrolleres alene ved hjælp af livsstilsændringer og metformin- eller glitazonbehandling.

Effekt

Januvia er undersøgt som monoterapi, som tillægsbehandling til pioglitazon (Actos) og som tillægsbehandling til metformin. De fleste studier er placebo-kontrollerede; kun i ét studie har man sammenlignet med en aktiv komparator, nemlig sulfonylurinstoffet glipizid (Mindiab, Glibenese). Samtlige studier så primært på surrogatparameteren HbA1c og ikke på hårde endepunkter som sendiabetiske komplikationer og mortalitet.

 

18 ugers behandling med Januvia som monoterapi medførte et placebokorrigeret fald i HbA1c på 0,60 procentpoint (95 % konfidensinterval 0,39 - 0,82). 24 ugers behandling med Januvia som hhv. monoterapi, tillæg til pioglitazon- eller metforminbehandling medførte placebokorrigerede fald i HbA1c på hhv. 0,79 procentpoint (95 % CI 0,62 - 0,96), 0,70 procentpoint (95 % CI 0,54 - 0,85) og 0,65 procentpoint (95 % CI 0,53 - 0,77).

 

I et 52-ugers studie blev 1.172 patienter med type 2-diabetes og HbA1c mellem 6,5 og 10 % ved behandling med minimum 1.500 mg metformin per dag randomiseret til tillæg af enten 100 mg sitagliptin daglig eller 5 – 20 mg glipizid per dag. De inkluderede patienter var i gennemsnit 57 år gamle med et BMI på 31, havde haft diabetes i ca. 6 år og havde et HbA1c på 7,7 % samt faste plasma glukose på 9,2 mmol/l. Undervejs blev 86 patienter fra sitagliptingruppen og 58 fra glipizidgruppen ekskluderet, idet de ikke levede op til prædefinerede gradvist strengere krav til den glykæmiske kontrol.
I begge grupper observeredes et fald i HbA1c på 0,67 procentpoint (95 % CI 0,59 – 0,75) ved analyse af de patienter, der ikke var blevet ekskluderet (per protokol populationen, n=793). Der var heller ingen forskel mellem behandlingernes effekt, når man så på den population, som havde taget mindst én dosis studiemedicin (intention to treat populationen, n=1.138). Studiet var et non-inferiority studie, og det kunne således konkluderes, at sitagliptin ikke var væsentligt ringere end glipizid.


Subgruppeanalyser viste, at jo højere HbA1c var som udgangspunkt, jo større effekt havde begge stoffer. Det kan derfor undre, at de 86 hhv. 58 patienter der udgik af studiet på grund af manglende effekt, havde højere HbA1c end gennemsnittet (8,6 % versus 7,7 %).
 
For begge stoffer så man et fald i HbA1c i de første 30 uger, hvorefter værdierne begyndte at stige. Faldet var størst i glipizidgruppen, og efter 24 uger sås en signifikant forskel på ca. 0,2 procentpoint mellem grupperne. Den efterfølgende stigning var også mest brat i glipizidgruppen, hvorfor begge grupper endte på et samlet fald på 0,67 procentpoint. Stigningen kan formentlig forklares med sygdommens naturlige progressive tab af beta-celle funktion og med et reelt fald i effekten af de orale antidiabetika. Tilsvarende faldt faste plasma glukose over 52 uger med ca. 0,5 mmol/l i begge grupper, fordelt på en initial periode med fald, hvorefter værdierne begyndte at stige igen efter 24 uger.

 

Den gennemsnitlige glipizid-dosis var 10,6 mg per dag, men dosis kunne kun optitreres i de første 18 uger, hvorefter patienterne blev ekskluderet, hvis de ikke nåede målværdierne. Havde man kunnet optitrere glipizid dosis i hele studieperioden, havde den gennemsnitlige dosis og følgende effekt måske været højere og konklusionen anderledes.

 

Der findes ingen studier med aktiv komparator ved tillæg af Januvia til glitazonbehandling, eller en sammenligning af Januvia og glitazon. Ligeledes findes ingen studier over 52 uger.

Bivirkninger

Bivirkningerne var generelt sjældne og milde. Ved tillæg til metformin forekom kvalme, mavesmerter, diarré og somnolens hyppigere end i placebogruppen, dog alle med en incidens < 2 %. Hypoglykæmi sås hos 5 %, sammenlignet med 30 % ved behandling med glipizid.


Som tillæg til glitazonbehandling sås øget flatulens og flere tilfælde af hypoglykæmi sammenlignet med placebo. En øget forekomst af perifere ødemer kunne ikke afvises, hvorfor den kardiovaskulære sikkerhed undersøges yderligere i post-marketing studier.


Hvor patienterne i glipizidgruppen i gennemsnit tog 1,1 kg på i løbet af de 52 uger, tabte patienterne i Januviagruppen gennemsnitligt 1,5 kg. I de placebo-kontrollerede studier var resultaterne vedrørende vægt mindre entydig, hvorfor Januvia indtil videre må klassificeres som værende et lægemiddel, der ikke giver anledning til vægtøgning.

Interaktioner

Januvia er vist ikke at interagere med digoxin, metformin, simvastatin, rosiglitazon, warfarin, glipizid og p-piller.

Pris

Prisen for én måneds behandling med 100 mg Januvia dagligt er per 23. april 2007 ca. 520 kr. Der ydes generelt tilskud. Prisen sammenholdt med SU og glitazoner er angivet nedenfor.

 

Lægemiddel

Daglig dosis

Ca. pris per måned

Januvia  100 mg  520 kr.
Glipizid  2,5 – 15 mg   20 – 90 kr.
Glimepirid 1- 4 mg 10 kr.
Tolbutamid 1.000 – 1.500 mg 50 – 80 kr.
Gliclazid 30 – 160 mg   80 kr.
Glibenclamid  1,75 – 14 mg   10 – 30 kr.
 Rosiglitazon  4 – 8 mg  350 – 530 kr.
 Pioglitazon  15 – 45 mg  320 – 830 kr.

  

Kontaktperson på IRF

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

Referencer

  • Aschner P, Kipnes MS, Lunceford JK et al. Effect of the dipeptidyl peptidase-4 inhibitor sitagliptin as monotherapy on glycaemic control in patients with type 2 diabetes. Diabetes Care 2006; 29: 2632-7.
  • Brazg R, Xu L, Dalla Man C et al. Effect of adding sitagliptin, a dipeptidyl peptidase-4 inhibitor, to metformin on 24-h glycaemic control and beta-cell function in patients with type2 diabetes. Diabetes Obes Metab 2007 doi: 10.1111/j.1463-1326.2006.00691.x
  • Charbonnel B, Karasik A, Liu J et al. Efficacy and safety of the dipeptidyl peptidase-4 inhibitor sitagliptin added to ongoing metformin therapy in patients with type 2 diabetes inadequately controlled on metformin alone. Diabetes Care 2006; 29: 2638-43.
  • Nauck MA, Meininger G, Sheng D et al. Efficacy and safety of the dipeptidyl peptidase-4 inhibitor, sitagliptin, compared with the sulfonylurea, glipizide, in patients with type 2 diabetes inadequately controlled on metformin alone: a randomised, double-blind, non-inferiority trial. Diabetes Obes Metab 2007 doi: 10.1111/j.1463-1326.2006.00704.x
  • Raz I, Hanefeld M, Xu L et al. Efficacy and safety of the dipeptidyl peptidase-4 inhibitor sitagliptin as monotherapy in patients with type 2 diabetes mellitus. Diabetologica 2006; 49: 2564 – 71.
  • Rosenstock J, Brazg R, Andruyk PJ et al. Efficacy and safety of the dipeptidyl peptidase-4 inhibitor, sitagliptin added to ongoing pioglitazone therapy in patients with type 2 diabetes: A 24-week, multicenter, randomized, double-blind, placebo-controlled, parallel-group study. Clin Ther 2006; 28: 1556-68.
  • EMEA Scientific Discussion
  • SPC Januvia


Institut for Rationel Farmakoterapi 23. april 2007

 


 

Siden sidst opdateret: 11. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top