Du er her: IRF Anmeldelser Præparatanmeldelser Præparatanmeldelser arkiv Grazax (græs allergenekstrakt)

Print

Grazax (græs allergenekstrakt)


Denne side opdateres ikke længere da den er mere end ét år gammel


Konklusion

Grazax er et nyt immunterapipræparat på tabletform mod allergisk rhinokonjunktivit (AR) forårsaget af græspollen.

 

Grazax reducerer i højere grad end placebo symptomerne på allergisk rhinokonjunktivit og brugen af medicin herfor, men kun når behandlingen begyndes 8 - 16 uger før pollensæsonen. Forskellen øges, jo længere tid inden pollensæsonen behandlingen begyndes. Skal en patient behandles i én pollensæson, skal vedkommende således tage en tablet hver dag i mindst et halvt år.

 

Grazax er ikke sammenlignet med gængs symptomatisk behandling og heller ikke med subkutan immunterapi. Om der er langtidseffekt og eventuelt helbredende effekt af Grazax vides endnu ikke.

 

Bivirkningerne er hyppige, men milde og lokale. Især ses kløe i mundhulen. Der er set få tilfælde af alvorlige bivirkninger i form af hævelser i mund og svælg, og ingen tilfælde af alvorlige anafylaktiske bivirkninger.

 

Prisen for behandling med Grazax i én sæson er ca. 6.300 kr. Der kan søges om enkelttilskud til præparatet (Pr. 2. maj 2011 dog mulighed for klausuleret tilskud - se indikationer ved at klikke her)

 

IRF mener, at symptomatisk behandling stadig er førstevalget ved AR, og at immunterapi kun bør overvejes, hvis lokal og systemisk symptomatisk behandling ikke har tilstrækkelig effekt. Grazax bør, indtil yderligere dokumentation foreligger, betragtes som symptomlindrende snarere end helbredende behandling. På baggrund af dokumentationsmængden bør Grazax på nuværende tidspunkt kun relativt sjældent være førstevalg ved behov for immunterapi.

Baggrund

Allergisk rhinokonjunktivit rammer mellem 10 og 30 % af befolkningen i den industrialiserede verden. Lidelsen er en risikofaktor for udvikling af astma, og mellem 20 og 40 % af allergikerne har også astma.

 

Allergenspecifik immunterapi har til formål at mindske patientens følsomhed for det allergen, der udløser symptomerne. Virkningsmekanismen er ikke fuldstændigt klarlagt, men man ved, at behandling med Grazax inducerer en øgning i specifikt IgG, der blokerer den IgE-medierede frisætning af allergene mediatorer.

 

Subkutan immunterapi er vist at have en symptomatisk effekt på AR og at kunne forebygge symptomer i op til 3 år efter behandlingen. Kurativ effekt er postuleret. Det komplicerede regime og frygten for alvorlige anafylaktiske reaktioner har dog afholdt mange fra at gøre brug af denne behandlingsform. Det vil derfor være meget interessant, hvis et oralt administreret præparat mod græspollenallergi har mindst den samme effekt og en mere gunstig bivirkningsprofil.

 

Grazax indeholder allergenekstrakt af græspollen fra engrottehale (Phleum pratense). Der er en høj grad af kryds-reaktivitet mellem forskellige græssorter, hvorfor det forventes, at pollenekstraktet fra engrottehale kan forebygge IgE-medieret græspollenallergi generelt. Grazax administreres som en smeltetablet, patienten selv kan tage. Dosis er én 75.000 Standardized Quality Tablet (SQ-T) smeltetablet daglig. Behandlingen skal begyndes 4 måneder før græspollensæsonen sætter ind og skal fortsætte sæsonen ud.

Effekt

Der er publiceret 3 fase-II/III studier med ca. 1.600 forsøgsdeltagere, alle med mindst 2 års symptomer på AR, positiv hudpriktest for P pratense med udslætsdiameter over 3 mm samt forhøjet allergenspecifikt IgE i plasma. Behandlingen begyndte 8 - 16 uger før forventet græspollensæson.

 

Daglig Grazax-behandling er sammenlignet med daglig placebo-behandling. Begge grupper kunne bruge systemiske og lokale antihistaminer og glukokortikoider ved behov. Der er altså ikke foretaget direkte sammenligninger med lokale eller orale antihistaminer eller steroider, med steroid givet intramuskulært (ikke registreret indikation) eller med subkutan immunterapi.

 

De primære endemål var symptomscore og score for forbruget af symptomlindrende lægemidler i græspollensæsonen. Symptomscore kunne svinge mellem 0 (ingen symptomer) og 18 (svære symptomer fra både øjne og næse). Score for medicinforbrug kunne svinge mellem 0 (ingen medicin) og 30 eller 38 (både systemiske og lokale antihistaminer og glukokortikoider).

 

Effekt af behandlingsstart 8 uger før pollensæsonen

I det første fase III-studie randomiseredes de 855 patienter til 6 grupper (placebo og forskellige doser Grazax med eller uden antihistamin ved behov). Studiedesignet var generelt vanskeligt at gennemskue. Man behandlede fra 8 uger før forventet græspollensæson.

 

Den gennemsnitlige behandlingsvarighed var 18 uger. Symptomscore for 75.000 SQ-T Grazax-grupperne var 2,5 point og for placebo-grupperne 2,9 point ud af 18 mulige. Forskellen mellem grupperne var således på 0,4 point og var ikke statistisk signifikant. Score for medicinforbrug var i 75.000 SQ-T Grazax-grupperne 1,5 og i placebo-grupperne 2,0 ud af 30 mulige. Forskellen på 0,5 point var her statistisk signifikant.

 

Ikke alle nåede at få behandling i 8 uger inden pollensæsonen begyndte. En post hoc sub-gruppe analyse af de patienter, som nåede det, viste statistisk signifikante forskelle på 0,7 point på begge scores.

Effekt af behandlingsstart 16 uger før pollensæsonen

Et igangværende studie undersøger effekten, når behandling med 75.000 SQ-T Grazax per dag begynder mindst 16 uger før pollensæsonen hos patienter med moderat til svær AR. Der behandles i 3 sæsoner, og følges op i 2 år efter sidste behandling. Endnu er kun resultaterne efter én sæson publiceret.

 

I første sæson var behandlingsvarigheden før pollensæsonen 16 til 35 uger. Pollensæsonen varede i gennemsnit 8 uger.
Score for medicin-forbrug var 1,5 i Grazax-gruppen og 2,4 i placebo-gruppen ud af 30 mulige, hvilket gav en statistisk signifikant forskel på 0,9 point. Score for symptomer var 2,4 i Grazax-gruppen og 3,4 i placebo-gruppen ud af 18 mulige. Forskellen på 1,0 point var statistisk signifikant. En efterfølgende analyse viser, at forskellen var signifikant for alle seks scorede symptomer (nasal kløe, nysen, tilstoppet næse, løbende næse, kløende/røde øjne og tåreflåd).

 

Upublicerede data vedrørende behandling i 2. sæson viser statistisk signifikante forskelle i symptom- og medicineringsscore på hhv. 1,4 og 1,5 point. Effekten ser altså ud til at svare til den, der sås i 1. sæson. Om effekten strækker sig ud over den sæson, hvor behandlingen er givet, vides ikke, da resultaterne fra 1. og 2. år ikke er sammenlignet.

Effekt hos patienter med allergisk rhinokonjunktivit og polleninduceret astma

Effekten er også undersøgt som et sekundært endemål hos 114 patienter med mild til moderat græspollen-induceret astma og moderat til svær AR. Her begyndte man at behandle 10 – 14 uger før pollensæsonen satte ind.

 

Man behandlede i gennemsnit i 84 dage før sæsonen og i 53 dage i sæsonen med 75.000 SQ-T Grazax per dag.

 

For rhinokonjunktivit-symptomerne var scoren 3,3 point i placebo-gruppen og 2,1 i Grazax-gruppen ud af 18 mulige. Forskellen var statistisk signifikant og på 1,2 point. Der sås ligeledes en statistisk signifikant forskel i medicinforbruget. Forskellen var på 1,8 point ud af 38 mulige (4,2 point i placebo-gruppen og 2,4 i Grazax-gruppen). En tredjedel af patienterne i begge grupper brugte ingen symptomlindrende medicin.

 

Betydning af behandlingsvarigheden før pollensæsonen

Data fra de tre ovennævnte studier blev i en post-hoc analyse poolet for at undersøge behandlingsvarighedens betydning for effekten. Man fandt statistisk signifikante forskelle i medicin- og symptomscore, når behandling var givet i ca. 8 uger før pollensæsonen. Forskellene blev dog mere klinisk betydende, jo længere tid før sæsonen, behandlingen begyndte. Forfatterne foreslår, at man begynder behandlingen umiddelbart efter en pollensæson, sådan at ”før”-behandlingen bliver så lang som muligt. Denne tilgang vil nok øge patientens nytte af behandlingen, men vil også gøre behandlingen endnu dyrere.

Bivirkninger

Bivirkningerne ved Grazax er hyppige, men milde. Ca. 70 % af de behandlede oplever en eller anden form for bivirkning. Lokale gener i mundhulen forekommer oftere end ved placebobehandling, herunder kløe, som ses hos ca. 50 % mod 5 % i placebogruppen. Der er observeret få alvorlige bivirkninger i form af hævelser i mund og svælg (2 % mod < 1 % i placebogruppen), og ingen tilfælde af alvorlige anafylaktiske bivirkninger.

 

For subkutan immunterapi ligger risikoen for alvorlige anafylaktiske bivirkninger mellem 0,1 og 10 promille.

 

I studiet med astmapatienter var det primære endemål sikkerhedsparametre. Behandling med Grazax påvirkede ikke hverken astmasymptomerne eller forbruget af astmamedicin. Der var ingen forskel mellem bivirkninger relateret til astma mellem grupperne. Der er altså ingen tegn på, at Grazax forværrer pollenudløst astma.

Pris

Den rene lægemiddelpris for én sæsons/ét års behandling med Grazax er per 3. januar 2007 6.300 kr./11.500 kr. Der kan søges om enkelttilskud til præparatet.

 

Lægemiddel Lægemiddelpris for behandling i én sæson
Grazax 6.300 kr. (11.500 kr. for ét år) 
ALK 225 Phleum pratense 2.300 kr.
Loratadin tabletter 10 mg daglig 100 kr.
Levocabastin øjendråber 0,5 mg/ml, 1 dr. 4 gange daglig 180 kr.
Budesonid næsepray 32 mcg, 2 pust 2 gange daglig 270 kr.
Solu-Medrol 80 mg 96 kr.

 

Kontaktperson på IRF

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

Referencer

  • M Calderon, AO Birk, JS Andersen, SR Durham. Prolonged preseasonal treatment phase with Grazax sublingual immunotherapy increases clinical efficacy. Allergy 2007: 62; 958-61.
  • R Dahl, A Stender, S Rak. Specific immunotherapy with SQ standardized grass allergen tablets in asthmatics with rhinoconjunctivitis. Allergy 2006: 61; 185-90. 
  • R Dahl, A Kapp, G Colombo et al. Efficacy and safety of sublingual immunotherapy with grass allergen tablets for seasonal allergic rhinoconjunctivitis. J Allergy Clin Immunol 2006: 118; 434-40. 
  • SR Durham, WH Yang, MR Pedersen et al. sublingual immunotherapy with once-daily grass allergen tablets: A randomized controlled trial in seasonal allergic rhinoconjunctivitis. J Allergy Clin Immunol 2006: 117; 802-9. 
  • SR Durham, B Riis. Grass allergen tablet immunotherapy relieves individual seasonal eye and nasal symptoms, including nasal blockage. Allergy 2007: 62; 954-7.
  • AJ Frew, RJ Powell, CJ Corrigan et al. Efficacy and safety of immunotherapy with SQ allergen extract in treatment-resistant seasonal allergic rhinoconjunctivitis. J Allergy Clin Immunol 2006: 117; 319-25. 
  • S Rak, WH Yang, MR Pedersen et al. once-daily sublingual allergen-specific immunotherapy improves quality of life in patients with grass-pollen induced allergic rhinoconjunctivitis. A double-blind, randomized study. Quality of Life Reseach (2006) DOI 10.1007/sl11136-006-9110-3

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 23. januar 2007. Opdateret 25. juli 2007.


 

Siden sidst opdateret: 11. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top