Du er her: IRF Anmeldelser Præparatanmeldelser Præparatanmeldelser arkiv Fexin

Print

Fexin


Denne anmeldelse opdateres ikke længere, da den er mere end ét år gammel

 


Konklusion

Fexin er et nyt lægemiddel, der indeholder 695 mg ferroglukonat salt, hvilket svarer til 80,5 mg jern (II). Brusetabletterne doseres 2 gange daglig ved terapeutisk anvendelse.

 

En mindre randomiseret undersøgelse sammenlignede effekten af ferroglukonat og ferrosulfat på ferritin - og hæmoglobinkoncentrationen. Undersøgelsen varede i 12 uger og inkluderede 24 personer. Der var ikke statistisk signifikant forskel på effekten af de to ferrosalte efter 12 uger, men både ferritin - og hæmoglobinkoncentration var begge statistisk signifikante forskellige fra initialværdierne.

 

Prisen på Fexin er 81,85 kr. for 30 brusetabletter og 206,60 kr. for 90 brusetabletter. Per DDD er det dyrere end de uorganiske jernpræparater Niferex og Ferro Durette.

 

IRF mener: Der er ikke umiddelbar forskel på effekten af Fexin set i forhold til de andre præparater på markedet og på grund af én højere pris/DDD er der ikke noget ræsonnement i at vælge Fexin frem for et andet uorganisk jernpræparat. Der er muligvis en marginal fordel i at anvende Fexin til personer, som har behov for behandling med jern, men ikke er i stand til at synke tabletter eller kapsler.

 

Fexin er markedsført d. 02-06-08. Der ydes ikke generelt tilskud og lægemidlet kan købes i håndkøb.

 

Baggrund

Når jern bliver absorberet, transporteres det aktivt rundt i kroppen bundet til proteiner som transferrin og ferritin, inden det ender som bestanddel af hæmoglobin, i cellernes forskellige enzymsystemer eller som depotjern. Biotilgængeligheden af uorganisk jern er omvendt proportional med kroppens jernstatus, og absorptionen bliver således aktivt reguleret. Jern er indiceret til behandling af jernmangeltilstande og profylaktisk ved graviditet og præmaturitet.

 

Ferroglukonats biotilgængelighed er 73 % (median) sammenlignet med en vandig opløsning af ferrosulfat. Dosis er 80,5 mg jern(II) per brusetablet. Lægemidlet doseres 2 gange daglig ved terapeutisk brug og 1 gang daglig ved profylakse. Fexin gives 2 timer før eller efter måltiderne for at undgå interaktion med føden. 

 

Effekt

 Et mindre randomiseret undersøgelse [1] beskriver ferroglukonats effekt, sammenlignet ferrosulfat, på ferritin - og hæmoglobinniveauerne over 12 uger. Undersøgelsen inkluderede 24 raske personer, som alle fik fortaget en flebotomi for at inducere jernmangel. Deltagerne i ferroglukonat - og ferrosulfatgruppen fik hhv. 161 mg eller 150 mg jern daglig tilsat hhv. 200 mg og 666 mg askorbinsyre.

 

Tabellen beskriver effekten af behandlingen for de to ferrosalte i et 12 ugers forløb

 

Stof Hæmglobin initialt g/l Hæmoglobin efter 14 uger g/l Ferritin initialt µg/dl Ferritin 14 uger µg/dl
Ferroglukonat n = 8 109,6 ± 6,3 155 ± 5,0  26 ± 9 25 ± 7
Ferrosulfat n = 8 116,6 ± 11,7 150 ± 9,0  34 ± 13  23 ± 10

 

Der var ikke statistisk signifikant forskel på de to ferrosaltes effekt på hverken ferritin - eller hæmoglobinkoncentrationen (p > 0,05). 

 

Bivirkninger

Gastrointestinalebivirkninger ses ofte ved behandling med store doser jern, dette gælder også for ferrokluconat saltet.

 

1- 10 % oplever: Mavesmerter, halsbrand, opkastning, diarré, konstipation og mørkfarvet fæces.

 

Interaktioner

Uorganiske jernpræparater interagerer med en lang række lægemidler, så de bør enten ikke gives samtidig, eller i fald bør dosis af det andet lægemiddel justeres. Du kan se, hvilke lægemidler uorganiske jernforbindelser interagerer med her: http://www.produktresume.dk/docushare/dsweb/ApplySimpleSearch/Collection-96 eller på www. Interaktionsdatabasen.dk     

 

Pris

Der er ikke generelt tilskud til Fexin. Lægemidlet kan købes i håndkøb.

 

Priserne for lægemidlerne indeholdende jern er fra d. 06-06-08

 

Præparat Fe(II) En DDD til Terapeutisk brug koster:
Fexin 90 stk brusetbl. 80,5 mg 5,70 kr.
Ferro Duretter  200 stk. tbl.  100 mg  1,49 kr.
Glycifer 30 ml  30 mg/ml  11,68 kr.
Niferex 50 stk tbl.  100 mg  3,97 kr.

 

 

Kontaktperson på IRF

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

 

Referencer:

  1. Kaltwasser JP et al. Orale eisentherapie: Biofügbarkeit und therapeutische wirksamkeit von ferror-eisen als brausentabletten bei posthämorrhagischer eisenmangelanämie Dtsch Med Wschr 1989; 14;1188-95.

Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 11. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top