Du er her: IRF Anmeldelser Præparatanmeldelser Præparatanmeldelser arkiv Elvanse (lisdexamfetamindimesylat)

Print

Elvanse (lisdexamfetamindimesylat)


Denne anmeldelse opdateres ikke længere, da den er mere end ét år gammel


Klinisk relevant andetvalg til behandling af ADHD.

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 5. juli 2013.

 

Konklusion

Elvanse (lisdexamfetamindimesylat) er et CNS stimulerende lægemiddel indiceret til behandling af ADHD hos patienter fra 6 år og derover når responset på methylphenidat har været klinisk utilstrækkeligt. Farmakologisk behandling af ADHD står aldrig alene. Prodrugdesignet giver en langsom frigivelse af det aktive stof dexamfetamin, og virkningsvarigheden er mellem 13-14 timer. Startdosis er 30 mg dagligt uanset dosis af tidligere behandling, og maksimal døgndosis er 70 mg.

 

Sammenlignet med placebo har lisdexamfetamin en væsentlig effekt på ADHD kernesymptomer hos både børn, unge og voksne, og effekten hos børn og unge er på niveau med langtidsvirkende methylphenidat. Funktionsevnen hos børn og unge forbedres hurtigere med lisdexamfetamin end atomoxetin. Langtidseffekterne på ADHD kernesymptomer og funktionsevne er ikke vel belyst.

 

De hyppigste bivirkninger svarer til anvendelsen af langtidsvirkende methylphenidat. Ligesom for andre CNS stimulerende midler, er der risiko for udvikling af afhængighed og misbrug. Det er vist, at lisdexamfetamin kan hæmme børns vækst. En potentiel generel kardiel risiko for CNS stimulerende midler undersøges af myndighederne i USA.

 

Det er IRFs samlede vurdering, at lisdexamfetamin er et klinisk relevant andetvalg, men atomoxetin vil fortsat være at foretrække, hvis der er risiko for misbrug.  

 

Elvanse blev markedsført i Danmark d. 15. april 2013, og der kan på nuværende tidspunkt søges om enkelt tilskud. Udleveringsgruppe AP4.

Baggrund

Lisdexamfetamindimesylat er et farmakologisk inaktivt prodrug, der omdannes til det aktive stof dexamfetamin (kemisk set det samme som amfetamin) primært via erythrocytmedieret hydrolyse. Dexamfetamin virker CNS-stimulerende. Virkningen på ADHD symptomer skyldes formentlig dexamfetamins blokerende virkning på reabsorptionen af transmitterstofferne dopamin og noradrenalin i den presynaptiske neuron og den øgede frigørelse af disse neurotransmittere til det ekstraneuronale rum (1).

 

Lisdexamfetamin er indiceret til behandling af ADHD hos børn over 6 år, når behandling med methylphenidat ikke har givet tilstrækkelig effekt eller der er uacceptable bivirkninger og når barnets ADHD tilstand har en sværhedsgrad og varighed, der retfærdiggør behandlingen. Opstart af medicinsk behandling forudsætter vurdering af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, der også skal varetage opfølgning jfr. Sundhedsstyrelsens vejledning (2). Inden opstart af behandlingen skal barnets alder, kardiovaskulære risikoprofil, medicinens misbrugspotentiale, potentielle videreformidling af præparatet samt risikoen for forkert brug vurderes. Hos unge med symptomer, der fortsætter ind i voksenlivet, og som har haft en klar fordel af behandlingen, er dexamfetamin godkendt til at behandlingen fortsætte ind i voksenlivet hvis det findes hensigtsmæsstigt (1).

 

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning er methylphenidat førstevalgspræparat til behandling af ADHD (2). Atomoxetin kan anvendes, hvis der er manglende effekt eller uacceptable bivirkninger ved behandling med methylphenidat. Atomoxetin skal anvendes, hvis der er risiko for misbrug. Det kan både dreje sig om misbrug hos barnet eller den unge, eller hvis et medlem af familien har et misbrugsproblem. Behandling med clonidin og modafinil er off-label brug og en specialistopgave inden for det børne- og ungdomspsykiatriske område (2).

Effekt

Effekten af lisdexamfetamin er undersøgt i 8 pivotale fase II og III studier, 5 med placebokontrol og 3 med aktiv kontrol (3-10). Se tabel 1. Kun i studiet med atomoxetin er den aktive kontrolgruppe medtaget med henblik på direkte sammenligning af effekt. Studierne er foretaget i forskellige aldersgrupper, inklusiv voksne ADHD patienter. Der anvendes forskellige effektmål for det primære endepunkt. Fælles for alle studier er, at deltagerne led af moderat til svær ADHD ved baseline. Der var deltagere af begge køn, og hovedparten havde behandlingssvigt med forskellige CNS stimulerende midler inden studiets start. I nogle af studierne anvendtes forudbestemt dosering af lisdexamfetamin, i andre studier anvendtes doser, der blev optimeret for hver enkelt patient ved dosistitrering under forsøgets indledning.

 

Tre ublindede ukontrollerede langtidsstudier af 12 måneders, indgår kun i bivirkningsafsnittet (11-13).

 

Ingen af de udførte studier indeholder responder-analyser dvs. estimater for, hvor mange patienter der forventes at have klinisk gavn af behandlingen

 

Tabel 1: Inklusionskriterier samt baseline ADHD rating og studiets varighed

 

Studie

Aldersgrænse (år)

Dosis

Behandlingens   varighed (uger)

ADHD rating, baseline (ADHD-RS-IV total score)

N (intension to treat)

Behandlingsnaive

1

 

Findling 2011

13-17

F

4 uger inkl.   optitrering

> 28* (37,0-38,5)

309

Nej

2

 

Adler 2008

18-55

F

4 uger inkl.   optitrering

> 28* (39,4-41,1)

414

Nej

3

 

Wigal 2010

18-55

O

4 ugers   optitreringsperiode med LDX, derefter 2 ugers overkrydsningsperiode med 1 uge   LDX og en uge placebo

> 28*

105

Nej

4

 

Coghill 2012

6-17

O

4 ugers optitrering   + 3 ugers fast dosering

> 28*

317

42,3 % (LDX)

45,9 % (depot-MPH)

47,3 (placebo)

5

 

Biederman 2007

6-12

O

Optitreringsperiode   med depot AMP efterfulgt af 3 ugers randomiseret overkrydsningsforløb med 1   uge placebo, 1 uge MAS XR og 1 uge LDX dosis ekvivalent med optimale dosis   MAS XR

CGI sværhedsgrad

Moderat- svær

42

Ca. 50 %

6

 

Biederman 2007b

6-12

F

4 uger inkl.   optitrering

> 28*

285

Nej

7

 

Wigal 2009

6-12

O

4 ugers   optitreringsperiode med LDX, derefter 2 ugers overkrydsningsperiode med   optimal dosis LDX eller placebo

> 28*

113

Nej

8

 

Ikke publiceret**

 

 

6-17

O

9 uger med 4 ugers   optitreringsperiode på henholdvis LDX og ATX

> 28*

262

Nej

 

F=Forudbestemt dosis, O=Optimeret dosis, LDX=lisdexamfetamin,MPH=methylphenidat, AMP=amfetamin salt, ATX = atomoxetin. ADHD-RS IV=ADHD Rating Scale 4. version. CGI= Clinical Global Impressions skala. * Svarende til moderat- svær ADHD **Data fundet på www.clinicaltrials.gov

 

Tabel 2: Reduktion i ADHD rating efter behandling ved anvendelse af ADHD-RS skala

 

 

Gennemsnitlig   ændring fra baseline (ADHD-RS)

 

Studie

Alder

(år)

Baseline   score (SD)

LDX   30 mg

LDX   50 mg

LDX   70 mg

Placebo

Aktiv   kontrol

Findling   2011

13-17

LDX:

30   mg: 38,3 (6,71)

 

50   mg: 37,3 (6,33)

 

70   mg: 37,0 (7,30)

 

 

PLA: 38,5 (7,11)

 

Δ (CI 95 %)

 

-5,5 (-9,7,-1,3)

 

(placebokorrigeret)

 

p<0,0056 vs. placebo

 

Δ (CI 95 %)

 

-8,3 (-12,5,-4,1)

 

(placebokorrigeret)

 

p<0,0056 vs. placebo

Δ (CI 95 %)

 

-7,9 (-12,1,-3,8)

 

(placebokorrigeret)

 

p<0,0056 vs. placebo

-

-

Adler   2008

18-55

LDX:

30   mg: 40,7 (6,3)

 

50   mg: 40,8 (7,3)

 

70   mg: 41,1 (6,0)

 

 

PLA: 39,4 (6,4)

 

Δ (CI 95 %)

 

-8,0 (-12,1 ;   -3,9)

 

(placebokorrigeret)

 

p<0,0001 vs. placebo

 

Δ (CI 95 %)

 

-9,2 (-13,2 ;   -5,1)

 

(placebokorrigeret)

 

p<0,0001 vs. placebo

 

 

Δ (CI 95 %)

 

-10,4 (-14,5 ;   -6,3)

 

(placebokorrigeret)

 

p<0,0001 vs. placebo

 

 

-

-

Coghill   2012

6-17

LDX: 41.0 (7.3)

 

PLA: 41.2 (7.2)

 

MPH: 40.4 (6.8)

 

Δ (SE)

 

-18,6 (-21,5 ;   -15,7)

 

(placebokorrigeret)

 

p<0,0001 vs. placebo

 

Gennemsnitlig LDX dosis (SD) = 53.8 (15.6) mg/dag

-

 

Δ (SE)

 

-13,0 (-15,9 ;   -10,2)

 

(placebokorrigeret)

 

p<0,0001 vs. placebo

 

Biederman   2007b

6-12

 

Ikke   oplyst

Δ (SD)

 

-21* (ikke   opgivet)

 

p<0,001 vs. placebo

Δ (SD)

 

-22* (ikke   opgivet)

 

p<0,001 vs. placebo

Δ (SD)

 

-26,7   (1,54)

 

p<0,001 vs. placebo

Δ (SD)

 

-6,2   (1,56)

-

LDX= Lisdexamfetamin, PLA=Placebo,MPH=Osmotic release oral system methylphenidate. ADHD-RS ADHD-Rating Scale Skalaen går fra 0-54 hvor, 0=Ingen symptomer og 54=De alvorligste ADHD symptomer. * Aflæst på figur.

 

Tabel 3: Reduktion i ADHD rating efter behandling ved anvendelse af PERMP skala

 

 

Gennemsnitlig total PERMP score gennem alle   besøg

Studie

Alder

(år)

ADHD-RS

Baseline score   (SD)

LDX*

Placebo

Wigal 2010

18-55

LDX:

30   mg: 37,8 (6,06)

 

50   mg: 35,8 (4,85)

 

70   mg: 38,4 (6,12)

 

 

PLA: ? (ikke oplyst)

 

 

312,7 (SD   94,42) **

 

 

Δ (CI 95   %) = 23,4 (15,6, 31,2)

 

p<0,0001   vs. placebo

 

 

 

287,6 (SD   81,06)

 

 

LDX = lisdexamfetamin, *Samlet for alle doser af LDX,. PERMP= Permanent Product Measure of Performance. Er en færdighedstest baseret på simple matematikspørgsmål, hvor scoren er baseret på både antallet af korrekte svar og antallet af forsøgte svar.

 

Tabel 4: Reduktion i ADHD rating efter behandling ved anvendelse af SKAMP-DS

 

 

Score på SKAMP-DS via mindste   kvadraters metode

Studie

Alder

(år)

LDX

Placebo

Aktiv kontrol

Biederman 2007a

6-12

0,8 + 0,1*

 

p<0,0001 vs. placebo

1,7 + 0,1

0,8 + 0,1*

 

(depot AMP)

 

p<0,0001 vs. placebo

Wigal 2009

6-12

0,70 (SE 0,09)**

 

p<0,005 vs. placebo

 

1,14 (SE 0,09)

-

LDX = lisdexamfetamin, AMP=Amfetamin salte SKAMP = Swanson, Kotkin, Agler, M-Flynn and Pelham skala, går fra 0-6 (6: sværeste grad af ADHD). SKAMP-DS = vurdering af interaktion med andre børn, interaktion med voksne, evne til at være rolig, når det kræves og evne til at blive siddende, når det kræves.

 

Tabel 5: Tid til første respons målt på CGI-I skalaen

 

 

Tid   til første respons (dage)

Studie

Alder

(år)

LDX*

ATX

 

Upubliceret data**

6-17

12,0 (CI 95 % 8,0 ;   16,0)***

 

21,0 (CI 95 % 15,0 ;   23,0)

LDX = lisdexamfetamin, ATX=atomoxetin. *Samlet for alle doser af LDX ** Data fundet på www.clinicaltrials.gov ***p<0,001. CGI-I: Clinical Global Impressions - Improvement , skala fra 1-7 hvor klinikeren vurderer forbedring i funktionsevne. 1 er “Very much improved” og 7 er “Very much worse”. Respons blev defineret som et CGI-I score på 1 eller 2.

 

Effekt på ADHD kernesymptomer målt på ADHD RS skalaen

 

Afhængig af den anvendte lisdexamfetamin dosis var den placebojusterede gennemsnitlige reduktion fra baseline på ADHD-RS skalaen: 5,5-20 målt hos børn og unge og 8-10 målt hos voksne. Denne reduktion kan omregnes til en såkaldt effektstørrelse, som gør det muligt, at sammenligne på tværs af studier. Således modsvarer dette effektstørrelser for lisdexamfetatimin på 1,2-1,8 hos børn og unge og 0,73-0,99 hos voksne.

 

Der er ikke foretaget en signifikanstest mellem de observerede lisdexamfetamin og methylphenidat scorer, men til sammenligning var den placebojusterede gennemsnitlige reduktion fra baseline for langtidsvirkende methylhenidat målt hos børn og unge: 13, svarende til en effektstørrelse på 1,26.

 

Effektstørrelser på >0,8 betegnes almindeligvis som stor effekt. Størrelsesordenen af de beregnede effektstørrelser indikerer således, at lisdexamfetamin i korttidsstudier af op til 7 ugers varighed har en væsentlig effekt på ADHD kernesymptomer hos både børn, unge og voksne, og at effekten hos børn og unge er på niveau med langtidsvirkende methylphenidat.

 

Effekt på funktionsevne målt på CGI-I skalaen

 

Sammenlignet med atomoxetin har lisdexamfetamin tilsyneladende en signifikant hurtigere indsættende effekt på funktionsevnen hos børn og unge. Således er lisdexamfetamin i gennemsnit 9 dage hurtigere til at forbedre funktionsevnen svarende til 1 eller 2 på CGI-I skalaen.

 

Virkningsvarighed

 

Når lisdexamfetamin blev taget en gang daglig om morgenen viste studierne, at der fortsat var virkning af lægemidlet 13 timer efter dosering hos børn og efter 14 timer hos voksne.

Bivirkninger

Tabel 6: Bivirkninger i studier med lisdexamfetamin

 

Studie

Bivirkningsfrekvens

I LDX grupper

Moderate bivirkninger

Alvorlige bivirkninger

Udgik af studiet på grund af bivirkninger

Hyppigste bivirkninger (> 5 %) i LDX grupper

Findling 2011

68,7 %

28,8 %

1,7 %

4,3 %

Nedsat appetit

Hovedpine

Insomni

Nedsat vægt

Irritabilitet

Adler 2008

79 %

39 %

4 %

6 % (8 insomni, 3 takkykardi, 2 irritabilitet, 2   hovedpine, 4 hypertension, 2 angst og 3 dyspnø)

Nedsat appetit

Anoreksi

Mundtørhed

Insoni

Kvalme

Diarre

Uro

Angst

Wigal 2010

?

?

-

4,2 % ( 3 hypertension, 1 hjertearrytmi)

Nedsat appetit

Mundtørhed

Hovedpine

Insomni

Øvre luftvejsinfektion

Irritabilitet

Kvalme

Angst

Uro

Coghill 2012

72,1 % (64,9 % i gruppen med aktiv kontrol)

36,0 % (36,0 % i gruppen med aktiv kontrol)

6,3 % (1,8 % i gruppen med aktiv kontrol)

1,8 % (1,8 % i gruppen med aktiv kontrol)

Nedsat appetit

Hovedpine

Insomni

Nedsat vægt

Kvalme

Anoreksi

Biederman 2007

56 %

63,5

-

-

> 2 %

Øvre luftvejsinfektion

Nedsat appetit

Insomni

Anoreksi

MAS XR gruppe:

Øvre abdominal smerter

Øvre luftvejsinfektion

Nedsat appetit

Insomni

Opkastning

 

 

 

 

 

 

Biederman 2007b

68- 84 %

?

-

5-14 %

Nedsat appetit

Insomni

Øvre abdominal smerter

Hovedpine

Irritabilitet

Opkastning

Vægttab

kvalme

Wigal 2009

85,3 % i optitreringsfasen, 33 % i overkrydsningsfasen

?

3,9 %

7,0 %

> 10 %:

Affekt labilitet

Nedsat appetit

Hovedpine

Insomni

Irritabilitet

Øvre abdominal smerter

 

 

Bivirkninger med særligt fokus

 

Kardiovaskulære og neuro-adfærdsmæssige bivirkninger

De europiske og amerikanske myndigheder (FDA og EMA) har for de allerede markedsførte CNS stimulerende ADHD- midler inklusive lisdexamfetamin haft fokus på kardiovaskulære og neuro-adfærdsmæssige bivirkninger samt misbrugs potentiale. Et FDA-initieret review af 49 randomiserede kliniske studier har vist, at ”psykotiske events” optræder med en rate på 1,48 per 100 person-år, svarende til NNH for psykotiske episoder i forbindelse med CNS stimulerende midler er 526. Det er vist, at der blandt ADHD- patienter er en signifikant større livstidsincidens af stofmisbrug end blandt baggrundsbefolkningen. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om behandling med CNS stimulerende midler beskytter imod eller forværrer risikoen for stofmisbrug (14).

 

Misbrugspotentiale

Den maksimale plasmakoncentration af den aktive metabolit dexamfetamin opnås 3,5 – 4,7 timer efter oral indtagelse af lisdexamfetamin dimesylat, afhængigt af patientens alder og den tidsmæssige relation til fedtholdige måltider. Der går til sammenligning 1-2 timer inden den (første) maksimale plasmakoncentration nås for flertallet af de øvrige markedsførte centralstimulerende præparater til behandling af ADHD. (15). Af hensyn til misbrugspotentialet er det muligvis en fordel, at tiden til maksimal plasmakoncentration nås, er længere for lisdexamfetamin. Intravenøs og nasalt administreret lisdexamfetamdimesylat medfører ikke en forkortet tid til maksimal plasmakoncentration af dexamfetamin, og skulle derfor teoretisk set ikke øge rusvirkningen af midlet. Der er dog for lisdexamfetamin, ligesom for andre centralstimulerende midler, en risiko for udvikling af afhængighed og misbrug (1, 14).

 

Påvirkning af vækst

For at vurdere risikoen i forhold til udvikling og vækst hos børn, der bliver behandlet med lisdexamfetamin, har man analyseret data fra et laboratrium-klasseværelsesstudie, et 4-ugers ”naturalistisk studie” og et 1-årigt open label studie. Analysen omfatter data fra 281 børn i alderen 6- 13 år i op til 15 måneder. Det gennemsnitlige vægttab i denne population var på 0,2 kg mod en forventede vægtstigning på 3,5 kg. Højdetilvæksten var gennemsnitligt 3,9 cm, mod en forventede højdetilvækst på 4,8 cm. Inden studiernes start lå 4,0 % af forsøgspersonerne på eller under 5 % eller mindre percentilen for BMI. Ved studiernes slutning var denne andel øget til 15,1 % (14).

Interaktioner

Det er kontraindiceret at behandle patienter med lisdexamfetamin og monoaminoxidase-hæmmere (MAO-hæmmere) samtidig, da der er risiko for hypertensiv krise. MAO-hæmmere skal seponeres mindst 14 dage inden opstart af lisdexamfetamin- behandling (1, 16).

 

Samtidig behandling med lidsexamfetamin og TCA- præparater kan teoretisk medføre hypertension, dysrytmi og øget CNS-stimulation. Hvis samtidig administration er nødvendig, bør man monitorere blodtryk og hjerterytme tæt. (16).

Pris

Tabel 7: Prisammenligning af lisdexamfetamin med relevante behandlingsalternativer

 

Lægemiddel

 

Pakning (stk.)

 

Pris pr. dosis (kr.)

Daglig dosis

Pris pr år (kr.)

Lisdexamfetamin

30

29,97 - 42,51

30 mg - 70   mg

10.939 -   15.515

Methylphenidat

30

2,38 – 6,47

5 mg – 20   mg

869 – 2.362

Methylphenidat depot

30

2,88 – 14,88

5 mg – 54   mg

1.051 – 5.431

Atomoxetin

28

29,64 –   62,53

10 mg –   100 mg

10.819 –   22.823

Priser pr. 24. juni – 7. juli 2013. Priserne kan skifte hver 14. dag. Aktuelle priser fremgår af www.medicinpriser.dk.

 

 

Produktresumé

Produktresuméet for Elvanse kan findes her.

 

Kontaktperson på IRF

Kontaktperson på IRF vedrørende Elvanse: Ph.d., farmaceut, Søren Ilsøe Moreno, Tlf. 44 88 92 84 eller mail: sikr@dkma.dk.

 

Anmeldelsen har været forelagt Søren Dalsgaard, Overlæge, senior forsker, ph.d., Center for Registerforskning, Department of Economics and Business, Aarhus University, som har bidraget med gennemgang af evidens, samt værdifulde kommentarer og ændringsforslag.

 

Referencer

  1. Produktresume: Elvanse, Sundhedsstyrelsen
  2. Sundhedsstyrelsen: Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 2012.
  3. Findling et al. Long-term effectiveness and safety of lisdexamfetamine dimesylate im school-aged children with attention-deficit/ hyperactivity disorder. CNS spectr. 2008: 614- 620. Findling et al. Efficacy and Safety of Lisdexamfetamine Dimesylate in Adolescents With Attention-Deficit/ Hyperactivity Disorder. Journal of The American Academy of Child and Adolescent Psychiatry. 2011: 395-405.
  4. Adler et al. Double-blind, placebo-controlled study of the efficacy and safety of lisdexamfetamine dimesylate in adults with attention-deficit/hyperactivity disorder. J Clin Psychiatry. 2008 Sep;69(9):1364-73. Epub 2008 Sep 9.
  5. Wigal et al. Randomized, double-blind, placebo-controlled, crossover study of the efficacy and safety of lisdexamfetamine dimesylate in adults with attention-deficit/hyperactivity disorder: novel findings using a simulated adult workplace environment design. Behav Brain Funct. 2010 Jun 24;6:34. doi: 10.1186/1744-9081-6-34.
  6. Coghill et al. European, randomized, phase 3 study of lisdexamfetamine dimesylate in children and adolescents with attention-deficit/ hyperactivity disorder. European Neuropsychopharmacology. Eur Neuropsychopharmacol. 2013 Jan 14. pii: S0924-977X(12)00324-0. doi: 10.1016/j.euroneuro.2012.11.012. [Epub ahead of print]
  7. Biederman et al. Lisdexamfetamine Dimesylate and Mixed Amphetamine Salts Extended-Release in Children with ADHD: A Double-Blind, Placebo-Controlled, Crossover Analog Classroom Study. Biol Psychiatry. 2007: 970-976
  8. Biederman et al. Efficacy and Tolerability of Lisdexamfetamine Dimesylate (NRP-104) in Children with Attention-Deficit/ Hyperactivity Disorder: A Phase III, Multicenter, Randomized, Double-Blind, Forced-Dose, Parallel-Group Study. Clinical Therapeutics. 2007: 450- 463.
  9. Wigal et al. A 13-hour laboratory school study of lisdexamfetamine dimesylate in school-aged children with attention-deficit/hyperactivity disorder. Child Adolesc Psychiatry Ment Health. 2009 Jun 9;3(1):17. doi: 10.1186/1753-2000-3-17.
  10. Upublicerede data: http://clinicaltrials.gov/ct2/show/results/NCT01106430?rslt=With&type=Intr&intr=Lisdexamfetamine&rank=9&sect=X86015%22%20\l%20%22outcome3
  11. Weisler et al. Long-term safety and effectiveness of lisdexamfetamine dimesylate in adults with attention-deficit/ hyperactivity disorder. CNS Spectr. 2009: 573-585.
  12. Findling et al. Long-term effectiveness and safety of lisdexamfetamine dimesylate in school-aged children with attention-deficit/hyperactivity disorder. CNS Spectr. 2008 Jul;13(7):614-20.
  13. Findling et al. A long-Term Open-Label Safety and Effectiveness Trial of Lisdexamfetamine Dimesylate in Adolescents With Attention-Deficit/ Hyperactivity Disorder. Journal of Child and Adolescent Psychopharmacology. 2013: 11-21.
  14. Childress et al. The use of lisdexamfetamine dimesylate for the treatment of ADHD. Expert Rev. 2012: 13-26.
  15. Produktresume: Equasym Depot, Concerta, Medikinet, Motiron og Ritalin Uno, Sundhedsstyrelsen.
  16. Micromedex. www.SMI.dk 

Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 9. marts 2015 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top