Avandia (rosiglitazon)

Konklusion

Avandia er ikke førstevalgspræparat ved behandling af type 2 diabetes og bør ikke anvendes i monoterapi eller i kombination med insulin. Anvendelsen af lægemidlet må pga. bivirkninger, relativ beskeden erfaring og høj pris begrænses til et supplement til eksisterende behandling hos de patienter, hvor diæt og behandling med andre orale antidiabetika ikke har tilstrækkelig effekt.

Baggrund

Avandia blev markedsført i Danmark den 7. august 2000 som 4 mg og 8 mg tabletter. Indikationen er kombinationsbehandling af stabil, ikke insulinkrævende (type 2) diabetes mellitus, hvor sufficient glykæmisk kontrol ikke kan opnås trods maksimal monoterapi med metformin eller sulfonylurinstof. Skal kombineres med enten metformin eller sulfonylurinstof. Udleveringen er begrænset til sygehuse eller efter ordination af speciallæger i almen medicin, intern medicin eller medicinsk endokrinologi.

Effekt

Avandia er det første af en helt ny gruppe af lægemidler, thiazolinedionerne eller "glitazonerne", til behandling af type 2 diabetes. Disse nye lægemidler virker ved at øge den perifere følsomhed for insulin gennem stabilisering af den såkaldte PPAR-γ receptor. Et vis koncentration af insulin i plasma er altså nødvendig, for at stofferne kan virke.

 Da rosiglitazon ikke har samme angrebspunkt som andre orale antidiabetika, kan man forestille sig en synergistisk effekt med lægemidler, der fx øger insulinkoncentrationen i plasma. I de to kliniske undersøgelser med rosiglitazon, der indtil videre er blevet publiceret, blev stoffet givet i kombination med hhv. metformin og sulfonylurinstoffer. Begge undersøgelser viste en klar effekt, idet der sås en yderligere sænkning af fastende blodsukker i størrelsesordenen 2-3 mmol hhv. 1,5-2,5 mmol, når rosiglitazon blev lagt til de eksisterende behandlinger. Der er på nuværende tidspunkt ikke evidens for en kombination af alle tre typer stoffer. Ved anvendelse i kombination med insulin øges risikoen for hjertepumpesvigt. Anvendt i monoterapi har rosiglitazon mindre effekt end fx sulfonylurinstoffer alene. 

Effekten af rosiglitazon er foreløbig kun vist på surrogatparametre (fastende blodsukker, HbA_1C m.m.) og kun i studier af op til 24 måneders varighed. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke langtidsstudier, der har vist en direkte effekt af rosiglitazon på forekomsten af sendiabetiske komplikationer eller død. Nydiagnosticerede type 2 diabetikere har ofte en høj perifer insulinresistens, og man kan derfor teoretisk forestille sig en bedre effekt af rosiglitazon hos disse patienter. I den forbindelse er det imidlertid vigtigt at slå fast, at der ikke foreligger undersøgelser, der viser, at stoffet er bedre end den billigere, konventionelle behandling af disse patienter, og at der derfor ikke er evidens for at anvende rosiglitazon som første valg.

Bivirkninger

Avandia har sammen med to andre glitazoner (Actos og Rezulin) været på markedet i USA fra sommeren 1999. Rezulin er imidlertid blevet trukket tilbage pga. levertoxicitet. Avandia og Actos blev ved den lejlighed vurderet betydelig mindre toxiske, men en måling af leverfunktion forud for behandlingen samt regelmæssig efterfølgende monitorering anbefales dog. Glitazonernes angrebspunkt er fortrinsvis i fedtvæv, og behandlingen er ofte associeret med en ændring af lipidmetabolismen. Potentielle bivirkninger er væskeophobning i kroppen, vægtstigning (udover væskeophobningen) og forhøjet LDL-cholesterol. Avandia er kontraindiceret hos patienter med tidligere og/eller manifest hjerteinsufficiens. Effekten af bivirkningerne på længere sigt er endnu uvis.

Pris

Normal dosering af Avandia er 4 mg (-8 mg) dagligt. Behandlingen er dyr: 13,85 kr. (4 mg)  per døgn sammenlignet med 2-4 kr. per døgn for de fleste andre orale antidiabetika. Der ydes ikke generelt tilskud. Hertil skal lægges prisen for de rutinemæssige målinger af leverfunktion.

Yderligere oplysninger kan fås i EMEA´s produktresumé. Se også Instituttets anmeldelse af Actos (nummer to glitazon på markedet), som er markedsført 24. november 2000.