Du er her: IRF Anmeldelser Præparatanmeldelser Præparatanmeldelser arkiv Acomplia (Rimonabant)

Print

Acomplia (Rimonabant)


Denne side opdateres ikke længere da den er mere end ét år gammel


Markedsføringstilladelsen til Acomplia (rimonabant) er trukket tilbage på grund af risikoen for alvorlige psykiske bivirkninger. Præparatet kan ikke længere udskrives.

Konklusion

Acomplia (rimonabant) er et lægemiddel til behandling af obese patienter (BMI > 30) eller overvægtige patienter (BMI > 27) med associerede risikofaktorer såsom type 2-diabetes eller dyslipidæmi. Doseringen er 20 mg før morgenmaden.

 

1 års behandling med Acomplia medfører et placebokorrigeret vægttab på 4-5 kg. Man skal behandle 5-7 patienter i et år for, at en af dem skal have et vægttab på mindst 10 % af kropsvægten. Samtidigt stiger S-HDL, og S-triglycerider falder. Hos obese patienter med type 2-diabetes falder HbA1c 0,7 %. 

 

Der er ikke studier, der vurderer, om Acomplia påvirker risikoen for hjerte- karsygdom. Der er heller ikke studier, der direkte sammenligner Acomplia med andre midler mod fedme, fx orlistat (Xenical) eller sibutramin (Reductil). Acomplia er ikke undersøgt på børn og unge under 18 år, eller hos patienter med depression eller som er i behandling med psykofarmaka, hvorfor midlet ikke bør anvendes til disse grupper.

 

De vigtigste bivirkninger er kvalme, depression/depressive symptomer, irritabilitet, angst, søvnbesvær og svimmelhed. Nye opgørelser viser, at op mod 10 % af de behandlede oplever depressive sygdomme eller symptomer. Op mod 1 % har haft selvmordstanker. Lægen bør derfor løbende sikre, at patienter i behandling med Acomplia kontrolleres og, at der tages stilling til den fortsatte behandling såfremt depressive symptomer måtte forekomme.

 

Prismæssigt ligger Acomplia nogenlunde på niveau med Xenical men er dyrere end Reductil. Prisen er 25,83 kr. pr. dag eller 9.400 kr. pr. år. Der kan søges om enkelttilskud til Acomplia.
 
Acomplia blev markedsført 14. august 2006.

Baggrund

Acomplia (rimonabant) er et nyt lægemiddel til behandling af patienter med adipositas. Acomplia er det første præparat i en helt ny klasse af lægemidler, en såkaldt cannabinoid CB1-receptorantagonist. Rimonabant virker i det såkaldte endocannabinoide system, som menes at have indflydelse på energibalancen, glukose- og lipidmetabolismen samt appetitreguleringen. Præparatet angives at reducere fødeindtaget og samtidigt påvirke de hormoner, der er involveret i lipid- og glukosestofskiftet.

 

Acomplia markedsføres fra 14. august 2006. Indikationen er tillægsbehandling til diæt og motion til obese patienter (BMI > 30) eller overvægtige patienter (BMI > 27) med associerede risikofaktorer såsom type 2-diabetes eller dyslipidæmi.

 

Acomplia er også undersøgt som rygestopmiddel. Signifikant effekt sås i et korttidsstudie, men ikke i to andre korttidsstudier. Samlet set var studiernes resultater så varierende, at det var svært at vurdere, hvor stor effekten egentlig er, og hvilken dosis der er optimal (1). Rygestopindikationen blev derfor ikke godkendt og vil her ikke blive yderligere diskuteret.

Effekt

Der er gennemført 4 randomiserede dobbeltblindede kliniske forsøg med i alt 6.600 patienter over effekten af rimonabant ved overvægt/fedme. I alle studier sammenlignedes rimonabant i doserne 5 mg og 20 mg med placebo som tillæg til en let hypokalorisk diæt. Patienter med betydende kardiovaskulær sygdom, pulmonal sygdom, psykisk sygdom eller depression ekskluderedes.

 

Diskussionen nedenfor gælder kun 20 mg rimonabant, som er den dosis, der nu bliver markedsført.

 

Tre af studierne gjaldt patienter uden diabetes, RIO- North America (2), RIO-Europe (3) og RIO-Lipids (4). Disse studier inkluderede patienter med BMI > 30 samt patienter med BMI > 27 med samtidig dyslipidæmi og/eller hypertension. Patienterne var meget adipøse (gennemsnitlig BMI 33,3-37,6; taljemål 105-108 cm). Ca. 75 % af patienterne var kvinder.

 

Det fjerde studie inkluderede patienter med BMI > 27 og samtidig type 2 diabetes. Det studie er ikke publiceret, men data er tilgængelige på den europæiske lægemiddelmyndigheds hjemmeside (1).

 

Primært endepunkt i alle studier var vægttab. Sekundære endepunkter var bl.a. taljemål, B-lipider, HbA1c og blodtryk. De fire studier diskuteres her samlet.

 

40-50 % af patienterne udgik af studierne før tid. Disse patienter indgik alligevel i analyserne ved hjælp af såkaldt "Last Observation Carried Forward"-metodik.

Vægt og taljemål

Blandt ikke diabetikere var det gennemsnitlige vægttab efter 1 års behandling 6,5 kg i rimonabantgruppen (20 mg) og 1,6 kg i placebogruppen. Vægttabet udover placebo var således 4,9 kg. Andelen patienter med et vægttab > 10 % af kropsvægten var 27 % i rimobanantgruppen sammenlignet med 7,8 % i placebogruppen. Numbers needed to treat (NNT) for vægttab på mindst 10 % var således ca. 5.

 

Blandt patienterne med type 2 diabetes sås efter et år et vægttab på 5,3 kg i rimonabantgruppen og 1,4 kg i placebogruppen. Det placebokorrigerede vægttab var således 3,9 kg. NNT for vægttab på mindst 10 % var ca. 7.

 

Det meste af vægttabet kom gradvis i løbet af det første halvår. Parallelt med vægttabet sås også en reduktion i taljemål – ca. 1 cm. reduktion i taljemål pr. 1 kg. vægttab. Taljemål er en god markør for abdominal fedme og korrelerer til risikoen for metabolisk syndrom.

 

I et af studierne (2) rerandomiseredes patienterne efter et år til rimonabant i uændret dosering eller placebo og blev så fulgt i yderligere 1 år. De patienter, der fortsatte med rimonabant, havde en uændret vægt i 2. behandlingsår, mens vægten gradvis steg for de patienter, der havde fået rimonabant i 1 år og nu fik placebo i 2. behandlingsår. Således  endte vægten på samme niveau som for de patienter, der havde fået placebo i begge år (se billede, som er kopieret fra (1).  

B-lipider, HbA1c og blodtryk

I alle fire studier gav rimonabant en signifikant stigning i HDL og et signifikant fald i triglycerider. HDL steg med 16,4 % i rimonabantgruppen og med 8,9 % i placebogruppen. Triglycerider faldt med 6,9 % i rimonabantgruppen, hvilket skal sammenlignes med en stigning med 5,8 % i placebogruppen. Kolesterol og LDL påvirkedes derimod ikke af rimonabant.

 

Adiponectin, et hormon, der bl.a. formodes at bidrage til fedtforbrændingen og forbedre insulinfølsomheden, steg ved behandling med rimonabant, men den nærmere betydning heraf kan endnu ikke vurderes.

 

Blandt diabetikere faldt HbA1c 0,6 % i rimonabantgruppen, men steg 0,1 % i placebogruppen. Forskellen var signifikant.

 

I en subgruppeanalyse af patienter med hypertension sås efter 1 år 1,6/9,1 mm. Hg større fald i systolisk/diastolisk blodtryk i rimonabantgruppen end i placebogruppen. Forskellen i diastolisk blodtryk var signifikant.

 

Det skønnes, at forandringerne i HDL, triglycerider og HBA1c var større end, hvad der kunne forventes alene ud fra vægttabet.

Livskvalitet

I livskvalitetsskalaen SF-36 scorede rimonabantpatienterne bedre mht. fysisk funktion og almen sundhedsrelateret livskvalitet, men dårligere mht. psykisk sundhedsrelateret livskvalitet. I en anden livskvalitetsskala, der fokuserer på effekten af overvægt på livskvalitet, IWQOL, fandtes højere værdier for fysisk funktion og selvværd i rimonabantgruppen.

 

Acomplia er ikke undersøgt på børn og unge under 18 år.

Bivirkninger

15,7 % af patienterne i rimonabantgruppen stoppede med behandlingen pga. bivirkninger, sammenlignet med 7,8 % i placebogruppen. De vigtigste årsager var:

  • Kvalme
  • Depression
  • Irritabilitet
  • Angst
  • Søvnbesvær
  • Svimmelhed (1).

Samlet set blev 5,9 % i rimonabantgruppen (20 mg) og 4,2% i placebogruppen ramt af en alvorlig hændelse (med "alvorlig" skal forstås, at hændelsen var årsag til fx sygehusindlæggelse, en livstruende tilstand eller et varigt men). Forskellen er ikke statistisk signifikant.

 

Følgende alvorlige bivirkninger/hændelser rapporteredes hyppigere i rimonabantgruppen end i placebogruppen:

 

12 tilfælde af psykisk sygdom (hvoraf 6 med alvorlig depression) i rimonabantgruppen (0,5 %) vs. 2 tilfælde i placebogruppen (0,1 %).

  • 12 tilfælde af alvorlig hjertesygdom i rimonabantgruppen (0,5 %) vs. 4 tilfælde i placebogruppen (0,2 %).
  • 9 tilfælde af alvorlig urinvejssygdom i rimonabantgruppen (0,4 %) vs. 2 i placebogruppen (0,1 %).
  • 6 tilfælde af trafikuheld (2 pga. søvnighed) vs. 0 i placebogruppen.
  • 4 faldulykker i rimonabantgruppen vs. 0 i placebogruppen (1).


Den største bekymring vurderes at være de psykiske bivirkninger, især med tanke på at patienter med depression var ekskluderede fra de kliniske forsøg.

Hos depressive patienter er der en øget risiko for psykiske bivirkninger som depression og selvmordstanker eller forværring af sådanne tilstande, hvorfor brugen af Acomplia frarådes i denne patientgruppe.

Farmakokinetik og interaktioner

I produktresuméet anbefales, at Acomplia indtages før morgenmaden. Absorbtionen stiger ca. 50 % af ved samtidig indtagelse et måltid med højt fedtindhold. Steady-state nås efter 13 dage hos raske forsøgspersoner, men først efter 25-40 dage hos adipøse patienter. Eliminationen foregår ved metabolisering via CYP3A4 og galdesekretion (1). Halveringstiden i eliminationsfasen er hos obese patienter ca. 16 dage.

 

Ved kombination med ketokonazol stiger S-koncentrationen af rimonabant. Forsigtighed skal derfor udvises ved samtidig behandling med potente CYP3A4-inhibitorer (fx ketokonazol, itrakonazol, ritonavir, erytromycin og klaritromycin). Analogt kan CYP3A4-induktorer (fx karbamazepin, fenobarbital og perikon) forventes at reducere virkningen af rimonabant.

 

Der er ikke påvist interaktioner med warfarin, digoxin eller P-pilller (1).  

Priser

Pr. 20. juli 2007

Præparatnavn   Indhold   Relevant dagsdosis  Billigste pris pr. dagsdosis
Acomplia   Rimonabant   20 mg x 1 25,83 kr.
Xenical  Orlistat  120 mg x 3  23,58 kr.
Reductil  Sibutramin  10 mg x 1 11,58 kr.

 

 

Kontaktperson på IRF

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

Referencer

  • EMEA. Acomplia - European Public Assessment Report. Scientific Discussion. http://www.emea.eu.int/humandocs/Humans/EPAR/acomplia/acomplia.htm.
  • Pi-Sunyer FX, Aronne LJ, Heshmati HM et al. RIO-North America Study Group. Effect of rimonabant, a cannabinoid-1 receptor blocker, on weight and cardiometabolic risk factors in overweight or obese patients: RIO-North America: a randomized controlled trial. JAMA 2006;295:761-75.
  • Van Gaal LF, Rissanen AM, Scheen AJ et al. RIO-Europe Study Group. Effects of the cannabinoid-1 receptor blocker rimonabant on weight reduction and cardiovascular risk factors in overweight patients: 1-year experience from the RIO-Europe study. Lancet 2005;365:1389-97. 
  • Despres JP, Golay A, Sjöström L. Rimonabant in Obesity-Lipids Study Group. Effects of rimonabant on metabolic risk factors in overweight patients with dyslipidemia. N Engl J Med 2005;353:2121-34. 
  • www.medicinpriser.dk

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 10. august 2006, opdateret 20. november 2008


 

Siden sidst opdateret: 11. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top