Du er her: IRF Anmeldelser Præparatændringer før patentudløb Remeron Smelt - prisen værd?

Print

Remeron Smelt – prisen værd?

IRF vurderer, at smeltetabletten Remeron Smelt ikke har nogen sikker klinisk fordel frem for almindelige mirtazapintabletter. Da tabletten til gengæld er betydeligt dyrere, bør information om prisforskelle spille en vigtig rolle i forbindelse med at rådgive patienten om valg af præparat.


Baggrund

IRF omtalte i januar 2003 den nye formulering af Mirtazapin, Remeron smelt. Remeron smelt blev anset for at være ligeværdig med de konventionelle tabletter på baggrund af et bioækvivalensstudie. Dvs. at en patient, som får 30 mg mirtazapin i form af en almindelig tablet, kan forventes at få den samme effekt af Remeron Smelt 30 mg, der lægges på tungen, danner en mikrosuspension og synkes uden vand.

 

I januar 2003 var smeltetabletterne lidt billigere end de konventionelle tabletter, men det har unægtelig ændret sig voldsomt. Organons patent på konventionelle tabletter er udløbet, og der er kommet en række billigere synonymer. Således koster Remeron Smelt 30 mg nu godt 5 gange så meget som 30 mg i konventionel form.


Hvad får vi for pengene?

Der er ikke foretaget kliniske studier, der på nogen måder antyder, at smeltudgaven skulle have fordele, hvilket heller ikke ville passe med de farmakokinetiske data. De få patienter, der har svært ved at synke tabletterne, er således de eneste, som umiddelbart har en fordel ved at bruge Remeron Smelt. Og det forekommer at være en høj pris at betale.


Billigste behandling ved at undlade "ej S"

Remeron smelt kan ikke substitueres, selv om du undlader at skrive ”ej S” på recepten. Derfor bør du udskrive mirtazapin i en given styrke, hvis behandling med mirtazapin findes indiceret. Du sikrer altså, at patienten får den billigst mulige behandling ved at lade være med at skrive ”ej S” på recepten.

 

Aktuelle priser og præparater kan følges på www.medicinpriser.dk

 

Priser pr. 28. februar 2006

Præparat

Pris per tablet

Remeron Smelt 15 mg

6,39

Mirtazapinkrka” 15 mg

1,82

Remeron Smelt 30 mg

11,25

Mirtazapinkrka” 30 mg

1,58

Remeron Smelt 45 mg

17,06

Mirtazapinkrka” 45 mg

4,07

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 2. marts 2006


 

Siden sidst opdateret: 21. december 2006 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top