Billigere epilepsimedicin på markedet
Patentet for epilepsimedicinen Lamictal udløb 1. juni 2005. Den 6. juni blev der markedsført 5 forskellige kopipræparater. Heraf kan de 4 substitueres med Lamictal.
Kopipræparater godkendes, hvis optagelsen af det aktive stof med 90% sandsynlighed ligger mellem 80% og 125%. Det har givet anledning til bekymring for patientsikkerheden på grund af epilepsimedicinens snævre terapeutiske index. Lægemiddelstyrelsen har derfor strammet kravet til, hvilke præparater der kan substitueres på apoteket. Det betyder, at kun de præparater, hvor optagelsen ligger inden for 90-110%, vil blive G-mærket.
Hvad mener IRF?
Med indførelsen af de skærpede krav er det IRF´s holdning, at man udmærket kan skifte mellem de G-mærkede produkter. I praksis kan dette imødegås ved altid at skrive det samme handelsnavn på recepten, men undlade "ej S". Dermed sikrer man, at patienten altid får udleveret det billigste produkt på markedet.
I 2004 blev der solgt Lamictal for kr. 165 mio. i den primære sundhedssektor. Sammenligning af priser for nogle af de mest solgte pakninger viser, at kopipræparatet i mange tilfælde kan købes for under det halve af prisen for det originale præparat. Skift til billigeste kopipræparat må derfor forventes at medføre en betydelig besparelse.
Pris per tablet for original versus billigste kopi pr. 6. juni 2005
| Pakning |
Original |
Kopi |
Prisforskel |
| Tabl. 100 mg 56 stk |
14,13 |
6,79 |
7,34 |
| Tabl. 200 mg 56 stk |
26,78 |
11,16 |
15,62 |
| Opløselige tbl. 100 mg 100 stk |
13,85 |
9,34 |
4,51 |
| Opløselige tabl. 200 mg 100 stk |
23,78 |
11,00 |
12,78 |
Se yderligere oplysninger i artiklen "Skærpede krav til G-mærkning af epilepsimedicin" på Lægemiddelstyrelsens netsted under "Priser & Medicintilskud"/"Substitution".
Se priser og substituerbare præparater på www.medicinpriser.dk
Institut for Rationel Farmakoterapi, 7. juni 2005
|