Du er her: IRF Ændrede retningslinjer Risici ved seponering af antidepressiva hos deprimerede gravide

Print

Risici ved seponering af antidepressiva hos deprimerede gravide


Gennem det seneste par måneder har der været fokus på bivirkninger hos spædbørn som følge af moders brug af antidepressiva.

Seponering af behandlingen bør, hvis behandling fortsat er velindiceret, ikke være et alternativ. Depression medfører i sig selv risiko for barnet. Hos hovedparten af mødre, der stopper SSRI behandling af frygt for at skade barnet, ses både psykiske og fysiske symptomer (1), og der er øget risiko for tilbagefald af depression ved seponering sammenlignet med fortsat behandling (hazard ratio på 5) (2).

Depression er bl.a. associeret med hyperaktivitet i den hypothalamisk-hypofysære akse, hvilket menes at medføre øget frigivelse af kortikotropin og stimulation af binyrebarkens produktion af kortisol og katekolaminer (3-7). Dette kan være en medvirkende forklaring på en øget risiko på 20 % for præterm fødsel, der er fundet hos svært depressive kvinder (8). Denne procentandel ligger på niveau med kvinder i SSRI behandling, og dermed har begge grupper en tredobling i forekomst af preterm fødsel i forhold til kontrolgruppen (8).

 

I et nyligt studie er der fundet en lineær sammenhæng mellem SSRI dosis og risiko for præterm fødsel, hvor gravide i behandling med SSRI havde henholdsvis 20 % flere præterme fødsler i højdosis gruppen mod 9 % i lavdosis gruppen i forhold til kontroller (9).
Gestationel hypertension og præeklampsi er ligeledes forbundet med ubehandlet depression (4;10). I et finsk studie af 623 første gangs fødende med lav risiko for præeklampsi, fandtes en oddsratio på 2,5 (95 % CI 1.2 til 5,3) for præklampsi og proteinuri, blandt de 30 %, der udviklede depression under graviditeten, i forhold til kontrolgruppen (10). En mulig forklaring er ændring i ekskretion af vasoaktive hormoner og andre neuroendokrine transmittere,som medfører vasokonstriktion og forhøjet blodtryk (5;10). 

I et andet studie er det fundet, at kvinder med svær depression har øget risiko for lav fødselsvægt (< 2500g) og small for date (<10th percentilen) (11). Ligeledes er det i flere studier vist, at prænatal stress og depression er signifikant associeret med neonatal vækstretadering (11-13). Nyere studier har også fundet sammenhæng mellem maternel depression og lav Apgar score (14;15).   Lav Apgar score er ligeledes fundet hos 2,0 %, hvor SSRI-præparater har været anvendt i forbindelse med graviditet eller fødsel(16). Dertil kommer risikoen for misbrug af anden medicin, fx angstdæmpende midler og øget forbrug af tobak og alkohol samt nedsat appetit hos den gravide(17). Efter fødslen er der ligeledes flere studier, der tyder på mindsket mor-barn binding (18-20) og påvirkning af den sproglige udvikling hos børn (18) af deprimerede mødre. 

De nævnte risici skal tages i betragtning før en behandling med antidepressiva seponereres.
 

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

 

Reference Liste

 

  1.  Einarson A, Selby P, Koren G. Abrupt discontinuation of psychotropic drugs during pregnancy: fear of teratogenic risk and impact of counselling. J Psychiatry Neurosci 2001 Jan;26(1):44-8.
  2. Cohen LS, Altshuler LL, Harlow BL, Nonacs R, Newport DJ, Viguera AC, et al. Relapse of major depression during pregnancy in women who maintain or discontinue antidepressant treatment. JAMA 2006 Feb 1;295(5):499-507.
  3. Chrousos GP, Torpy DJ, Gold PW. Interactions between the hypothalamic-pituitary-adrenal axis and the female reproductive system: clinical implications. Ann Intern Med 1998 Aug 1;129(3):229-40
  4. Paarlberg KM, Vingerhoets AJ, Passchier J, Dekker GA, Van Geijn HP. Psychosocial factors and pregnancy outcome: a review with emphasis on methodological issues. J Psychosom Res 1995 Jul;39(5):563-95.
  5. Sandman CA, Wadhwa PD, Chicz-DeMet A, Dunkel-Schetter C, Porto M. Maternal stress, HPA activity, and fetal/infant outcome. Ann N Y Acad Sci 1997 Apr 24;814:266-75.
  6. Smith R, Cubis J, Brinsmead M, Lewin T, Singh B, Owens P, et al. Mood changes, obstetric experience and alterations in plasma cortisol, beta-endorphin and corticotrophin releasing hormone during pregnancy and the puerperium. J Psychosom Res 1990;34(1):53-69.
  7. Wadhwa PD, Dunkel-Schetter C, Chicz-DeMet A, Porto M, Sandman CA. Prenatal psychosocial factors and the neuroendocrine axis in human pregnancy. Psychosom Med 1996 Sep;58(5):432-46.
  8. Wisner KL, Sit DK, Hanusa BH, Moses-Kolko EL, Bogen DL, Hunker DF, et al. Major depression and antidepressant treatment: impact on pregnancy and neonatal outcomes. Am J Psychiatry 2009 May;166(5):557-66.
  9. Suri R, Altshuler L, Hellemann G, Burt VK, Aquino A, Mintz J. Effects of antenatal depression and antidepressant treatment on gestational age at birth and risk of preterm birth. Am J Psychiatry 2007 Aug;164(8):1206-13.
  10. Kurki T, Hiilesmaa V, Raitasalo R, Mattila H, Ylikorkala O. Depression and anxiety in early pregnancy and risk for preeclampsia. Obstet Gynecol 2000 Apr;95(4):487-90.
  11. Steer RA, Scholl TO, Hediger ML, Fischer RL. Self-reported depression and negative pregnancy outcomes. J Clin Epidemiol 1992 Oct;45(10):1093-9.
  12. McAnarney ER, Stevens-Simon C. Maternal psychological stress/depression and low birth weight. Is there a relationship? Am J Dis Child 1990 Jul;144(7):789-92.
  13. Paarlberg KM, Vingerhoets AJ, Passchier J, Dekker GA, Heinen AG, Van Geijn HP. Psychosocial predictors of low birthweight: a prospective study. Br J Obstet Gynaecol 1999 Aug;106(8):834-41.
  14. Lou HC, Hansen D, Nordentoft M, Pryds O, Jensen F, Nim J, et al. Prenatal stressors of human life affect fetal brain development. Dev Med Child Neurol 1994 Sep;36(9):826-32.
  15. Zax M, Sameroff AJ, Babigian HM. Birth outcomes in the offspring of mentally disordered women. Am J Orthopsychiatry 1977 Apr;47(2):218-30.
  16. Sundhedsstyrelsen. Forbrug af antidepressive midler i forbindelse med graviditet og fødsel 1997-2006.  2007 Dec 1. Report No.: Årgang 11. Nr. 20.
  17. Zuckerman B, Amaro H, Bauchner H, Cabral H. Depressive symptoms during pregnancy: relationship to poor health behaviors. Am J Obstet Gynecol 1989 May;160(5 Pt 1):1107-11.
  18. Bosquet M, Egeland B. Associations among maternal depressive symptomatology, state of mind and parent and child behaviors: implications for attachment-based interventions. Attach Hum Dev 2001 Sep;3(2):173-99.
  19. O'Connor TG, Heron J, Glover V. Antenatal anxiety predicts child behavioral/emotional problems independently of postnatal depression. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2002 Dec;41(12):1470-7.
  20. Weinberg MK, Tronick EZ. The impact of maternal psychiatric illness on infant development. J Clin Psychiatry 1998;59 Suppl 2:53-61.

Institut for Rationel Farmakoterapi 18-06-2011


 


 

Siden sidst opdateret: 12. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top