Du er her: IRF Ændrede retningslinjer Motion på recept og i håndkøb

Print

Motion på recept og i håndkøb


Motion på Recept kan nu ordineres i mange amter, ligesom ”Motion i håndkøb” har set dagens lys. Evidensen for, at motion kan forebygge og behandle en række sygdomme, er overbevisende. Institut for Rationel Farmakoterapi har tidligere gennemgået dette i et månedsblad. I en ny motionsmanual gennemgås blandt andet henvisningsmuligheder, træningsformer og sygdomme, der kan forebygges og behandles med motion.


Nyt kursus på IRF

Det kræver som bekendt mange anstrengelser at ændre vaner og livsstil. Til efteråret afholder IRF derfor - som noget nyt – kurser i livsstilsændringer, hvor motion er eet af de emner, der bliver undervist i. Læs mere om, og tilmeld dig, kurserne her


Motion på recept

Der er forskel på, hvilke tilbud, der eksisterer i de forskellige amter, samt hvilke patienter, der er i målgruppen og dermed kan opnå tilskud. På www.sundhed.dk har man samlet erfaringerne fra de amter, hvor Motion på Recept allerede er en mulighed - blandt andet Ribe, Frederiksborg, Vejle og Ringkøbing. Tiltagene vil løbende blive evalueret, for at undersøge effekten på patienternes helbred.


Motion i håndkøb

I Fyns Amt er målgruppen for "Motion i Håndkøb" raske inaktive voksne, der har brug for hjælp til at finde den rette motionsform og det rette tilbud for at komme i gang med et mere aktivt liv. Motionen er ikke tilskudsberettiget, men der gives et gratis tilbud om hjælp til at komme i gang. Læs mere her.


Motion på Medicinmedfornuft.dk

Dine patienter kan læse om motion på recept på IRF’s hjemmeside til forbrugerne medicinmedfornuft.dk.

 

Motion eller tabletter? i månedsblad for Rationel Farmakoterapi

Motionsmanualen og motionsrecepten

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 28. maj 2004

 

 


 

Siden sidst opdateret: 21. december 2006 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top