Du er her: IRF Ændrede retningslinjer Antidepressiv medicin og graviditet

Print

Antidepressiv medicin og graviditet


– flere tegn på øget risiko for hjertemisdannelser og fald i iltmætning (PPHN) – men risikoen er fortsat lille.

 

Konklusion

Behandling af gravide med antidepressiva er en balancegang, hvor fordele og ulemper ved behandling bør opvejes mod depressionens alvorlighed. Alle antidepressiva bør - såvel som andre lægemidler - kun bruges på skærpet indikation under graviditet,men ubehandlet depression kan også påvirke fostret negativt. Både tricykliske antidepressiva (TCA) og serotonin-reuptake hæmmere (SSRI) er behæftet med større risiko for perinatale komplikationer som søvnbesvær, besvær med at die og grådlabilitet, formodentligt som en konsekvens af withdrawal/abstinens symptomer.


Siden 2005 er også set flere data på en øget risiko for henholdsvis hjerte-misdannelser (primært SSRI) og persisterende pulmonær hypertension (kun SSRI) hos nyfødte børn af mødre i antidepressiv behandling. Risikoen er dog fortsat lille.

 

Paroxetin bør dog generelt undgås grundet øget risiko for hjerte-misdannelser (1 %, NNH=100), ligesom der bør udvises tilbageholdenhed overfor brug af nyere antidepressiva (venlafaxin, duloxetin, escitalopram, mirtazapin mfl.), hvis sikkerhed under graviditet er (endnu) mindre kendt.

Fluoxetin har generelt et stort datamateriale, der ikke giver holdepunkter for en øget risiko - men bør på baggrund af enkelte nye fund heller ikke være førstevalg (data fra meta-analyse og EU's Bivirkningskomité 2010). Lægemiddelstyrelsen har desuden pr. 28. februar 2011 beskrevet to indberetninger om spædbørnsdød efter brug af fluoxetin, ligesom et nyt finsk kohortestudie har vist en øget forekomst af hjertemisdannelser ved brug af fluoxetin i 1. trimester.

 

Citalopram og sertralin er de SSRI, der med vores nuværende viden er forbundet med den mindste risiko for hjertemisdannelser. Den mindre datamængde kan dog ikke udelukke, at en lignende risiko eksisterer, men under alle omstændigheder er risikoen meget lille.

 

Tricykliske antidepressiva (TCA) må - på baggrund af klinisk erfaring og de tilgængelige data - anses for det sikreste valg af antidepressiva, hvad angår risikoen for misdannelser hos det ufødte barn. De fleste data ligger på nortriptylin, amitriptylin, og klomipramin, hvoraf et lille forbehold må tages overfor klomipramin (svenske register-data viser en let øget risiko). Nortriptylin er det TCA, der er behæftet med færrest risiko for kardiovaskulære bivirkninger hos moderen. Ved lette-moderate former for depression er der dokumentation for effekt af kognitiv samt interpersonel terapi, der derfor altid bør overvejes før farmaka i disse tilfælde.

 

Gravide, der bruger SSRI (og SNRI) under graviditeten, bør orienteres om evt. symptomer på PPHN ved fødslen. Herudover kan fødselslæger/jordmødre med fordel spørge til gravides brug af SSRI ved fødselstidspunktet (og tidligere i graviditeten).

 

Såfremt behandling med antidepressiva under graviditeten iværksættes, bør de vordende forældre inddrages i beslutningen om behandling og muligheden for kontrol og scanning (fx i uge 21) bør tilskyndes.

 

Indikation, ordination og kontrol af antidepressiva under graviditet bør desuden - jf. Sundhedsstyrelsen - ske i samarbejde med en speciallæge i psykiatri med særlig indsigt i behandlingsforholdene ved graviditet og fødsel.
 

Baggrund

Omkring hver 10. gravide kvinde rammes af en depression under graviditeten (Spigset 2004). En ubehandlet depression eller angsttilstand kan givet et øget stressniveau med øget risiko for suicidier, lav fødselsvægt, alkoholmisbrug med mere (Spigset 2004). Desuden er det i en mindre undersøgelse vist, at risikoen for relapse (tilbagefald) af en depression var signifikant højere (42 % flere i forhold til placebo), såfremt medicinsk behandling af depression seponeredes - uden andre tiltag - under graviditet (Cohen 2006). 
 
De selektive serotonin genoptagshæmmere (SSRI’erne) har været på markedet siden fluoxetin blev introduceret i 1980’erne. Det er i dag den mest anvendte gruppe af antidepressive lægemidler, formodentligt også blandt gravide, og for flere af stofferne er der data fra 1000-3000 kvinder. Viden om sikkerheden af SSRI under graviditet er dog fortsat ikke overvældende. Signaler om øget risiko for misdannelser ved brug af SSRI under graviditet er nye, idet hidtidige observationer hovedsageligt har begrænset sig til perinatale bivirkninger (søvnbesvær, besvær med at die og grådlabilitet hos det nyfødte barn), formodentligt som en konsekvens af withdrawal/abstinens symptomer. En datagennemgang fra WHO har vist, at ”withdrawal symptoms” blandt SSRI er hyppigst med paroxetin (Sanz 2005). Der er desuden mistanke om, at fluoxetin og venlafaxin kan resultere i flere spontane aborter (Koren 1998; (a+b) Spigset 2004).

 

Blandt produktresumeer for SSRI har det indtil nu været direkte anført for fluoxetin, at det må anvendes under graviditet. Et nyere review konkluderede da også, at fravær af misdannelser blandt de nyere SSRI er bedst dokumenteret for fluoxetin (Eberhard-Gran 2006). Nye data pr. 2010 reviderer dog denne opfattelse, se herunder.
 
Retrospektive epidemiologiske data fra producenten af Seroxat (The Ingenix Study, GlaxoSmithKline Clinical Trial Register) har vist en øget forekomst af medfødte misdannelser, herunder misdannelser i hjertet (ventrikelseptumdefekter) svarende til ca. 1 % mere end hos børn af kvinder, der ikke har fået paroxetin. På baggrund af dette blev der i 2006 tilføjet advarsler i produktresumeerne for paroxetin-produkter. Advarslen indebærer, at behandlingen af kvinder, der bliver gravide under behandling med paroxetin, bør genovervejes. Mekanismen bag en eventuel effekt af paroxetin på hjertet er ukendt, og det er derfor svært at tolke, om der er en reel årsagssammenhæng ("Seroxat og risiko for fosterskader" på www.laegemiddelstyrelsen.dk; www.produktresume.dk).

 

IRF gennemgår herunder de nyeste danske og udenlandske studier vedrørende antidepressiva under graviditet.

 

SSRI under graviditet

Danske studier

Hjerte-misdannelser
En dansk registerundersøgelses foreløbige resultater viste øget forekomst af misdannelser hos børn født af mødre, der havde fået SSRI i 1. trimester (Wogelius 2005). Resultatet bygger på en registerundersøgelse af ca. 150.000 gravide kvinder, hvoraf 1051 kvinder havde indløst en recept på et SSRI mellem 30 dage før graviditet og til slutningen af første trimester. Blandt disse kvinder fik ca. fem ud af 100 børn misdannelser (herunder på hjerte-kar), mens der blandt kvinder, der ikke tog SSRI, kun var fire ud af 100. Dette svarer til ét barn mere med misdannelser per 100 kvinder blandt de, der tog medicinen (NNH=100). Det er dog uklart, om det er lægemidlerne, depressionen eller de deprimeredes livsstil, der forårsager misdannelserne. Ligeledes kan man ikke i de danske data se, om der er forskel på risici af de forskellige præparater (meddelelse fra 6. september 2005 på www.laegemiddelstyrelsen.dk).

 

Et nyt dansk kohorte-studie (1996-2005) med 500.000 nyfødte børn og i alt 1370 mødre udsat for et SSRI, viste en let øget risiko for septale hjertefejl – men ikke for hjertemisdannelser totalt eller andre misdannelser - efter indløsning af mindst to recepter på et SSRI i perioden 28 dage før til 4 måneder efter graviditetens start (OR 1,99; 95 % CI 1,13-3,53)(Pedersen 2009). Brug af mere end ét SSRI samtidigt øgede også risikoen for misdannelser generelt, og især de kardielle (OR 4,70, 95 % CI 1,74-12,7). For individuelle SSRI var OR for hjertemisdannelser signifikant med 3,25 (1,21-8,75) for sertralin og 2,52 for citalopram (1,04-6,10), mens OR ikke var signifikant for fluoxetin og paroxetin. Der var dog ingen registrering af sværhedsgraden af depressionen og studiet er bl.a. blevet kritiseret for at medtage et for lavt antal mødre til at kunne vise en forskel i misdannelser ((a) Chambers 2009).

 

Udenlandske studier

Pulmonær hypertension (PPHN)
Et amerikansk case-kontrol studie fra 2006 viste, at nyfødte børn, hvis mødre har fået et SSRI (fluoxetin, sertralin, paroxetin) efter 20. uge i graviditeten har en forøget risiko for at dø som følge af et fald i iltmætning direkte efter fødslen (Persistent Pulmonary Hypertension of the Newborn, PPHN) (Chambers 2006). Faldet i iltmætning skyldes, at den normale tilpasning og åbning af barnets lungeblodkar efter fødslen ændres. Forekomsten af denne lidelse blandt alle nyfødte angives til ca. 2 ud af 1000 graviditeter. Hvis moderen var behandlet med et SSRI efter – men ikke før - 20. graviditetsuge, stiger denne risiko ifølge forfatterne til 6-12 ud af 1000 fødsler. Dette svarer omtrent til, at 1 %, eller mindre, af de gravide kvinder, som behandles med et SSRI efter 20. uge, vil føde et barn med denne lidelse (NNH 100-250). Risikoen var ikke forøget ved brug af TCA. Resultatet bekræftede en tidligere mindre undersøgelse fra samme forskergruppe, hvor kun fluoxetin blev undersøgt (Chambers 1996).
 
En gennemgang af data fra det svenske fødselsregister, der så på prospektive data, har senere bekræftet tendensen i en population af 830.000 fødsler. Risk ratio (RR) for PPHN i den sene graviditet var her 3,6 (95 % CI 1,2-8,3). Det svenske studie fandt desuden, at der også var en statistisk øget risiko efter brug af SSRI i den tidlige graviditet. Her var RR lidt mindre, nemlig 2,4 (95 % CI; 1,2-4,3) (Källen 2008). Endnu en svensk gennemgang af fødselsdata har bekræftet tendensen med stort set samme risk ratio; ved brug i den tidlige graviditet var RR 2,3 (95 % CI = 1,29-3,80) og i den sene graviditet 2,56 (95 % CI). (Reis & Källen 2010).

 

Et stort nyt nordisk studie har netop bekræftet, at SSRI øger risikoen for PPHN (Kieler 2011). Undersøgelsen baserer sig på 1,6 mio nyfødte, hvoraf moderen i 11.000 tilfælde fik et SSRI i slutningen af sin graviditet. Risikoen var øget fra 1 ud af 1000 børn i normalbefolkningen, til 3 ud af 1000 blandt de kvinder, der fik SSRI.

 

De samme resultater er ikke vist ved behandling med TCA, hvorimod det skønnes at samme risiko potentielt er til stede ved behandling med andre antidepressiva som venlafaxin, duloxetin og mirtazapin (Kilde: Lægemiddelstyrelsen). 

EU’s bivirkningskomité har vurderet, at læger skal orientere patienter, der bruger SSRI under graviditeten, om at være opmærksom på symptomer på PPHN ved fødslen. Og at fødselsteams på hospitalerne også skal være opmærksomme på dette. Og selv om det er SSRI, der er undersøgt, gælder sikkerhedsvarslen også for øvrige serotonerge antidepressiva, så som SNRI.


Hjerte-misdannelser
Risikoen for kardielle misdannelser i 1. trimester er gennem de seneste år i mange studier vist let øget med paroxetin (OR fra 1,72-3,47) (Diav-Citrin 2008; Benjamin Bar-Oz 2007; Alwan 2007; Louik 2007; Wogelius 2005; Diav-Citrin 2005; Malm 2011).
Et prospektivt kohorte-studie udført i Tyskland, Israel og Italien har nu desuden givet anledning til megen omtale – bl.a. i EU’s Bivirkningskomité - ved sit fund af hjerte-misdannelser ved fluoxetin (Diav-Citrin 2008). Studiet viste en OR på 4,47 (95 %CI 1,31-15,27) ved brug af fluoxetin i første trimester. Studiet havde dog et lavt antal cases (346 kvinder, der brugte fluoxetin), store sikkerhedsgrænser og til en vis grad også flere metode-problemer. På foranledning af EU er der udført en meta-analyse af studier med fluoxetin, der viste, at Odds ratio var 2,52 (95% CI 1,04-6,10) for en øget risiko for hjerte-misdannelser ved brug af fluoxetin i 1. trimester. Det signifikante udfald drives primært af Diav-Citrin studiet, og de nyeste data fra Pedersen 2009 og Reis 2010 (se senere) er ikke inkluderet. Meta-analysen har dog medført, at produktresumeet for fluoxetin-holdige produkter nu ændres, så det fremgår at risikoen for brug af fluoxetin er øget til 2, mod normalt 1, fund af hjerte-misdannelser ved brug i 1. trimester (se Nyt om Bivirkninger). Et nyt finsk studie har ligeledes vist en øget risiko for hjertemisdannelser ved brug af fluoxetin i 1. trimenster (ventrikulære septale defekter) (OR 2,03, 95% CI 1,28-3,21), mens citalopram viste en øget forekomst af neuralrørsdefekter (OR 2,46)(Malm, 2011).
 
Et canadisk studie viste en øget risiko for kranielle – men ikke hjerte- misdannelser med fluoxetin (OR 2,8; 95 % CI, 1,3-6,1) og hjernemisdannelser med sertralin (3,2; 95 % CI, 1,1-9,3) ved brug en måned før undfangelse til og med første trimester (Alwan 2007). Data var retrospektive og case-kontrol baserede, og de meget sjældne misdannelser er ikke genfundet i større studier.
Et mindre amerikansk studie har desuden vist en øget risiko for hjerte-misdannelser i 1. trimester med sertralin (OR 5,7 og 2,0; 95 % CI, 1,6-20,7 og 1,2-4,0)(Louik 2007).

 

Et helt nyt studie med data fra det svenske fødselsregister, og jordmødres registrering af mødres lægemiddelforbrug i den tidlige og sene graviditet (Reis & Källen 2010) har derimod netop bekræftet, at paroxetin øger risikoen for hjerte-misdannelser (ventrikulære og atriale septum effekter) (OR 1,66; 95 % CI 1,09-2,53) og fandt også at paroxetin øgede risikoen let for misdannelse af de mandlige urinveje (hypospadi). SSRI som gruppe (citalopram, sertralin og fluoxetin) var ikke behæftet med hjerte-misdannelser, mens tricykliske antidepressiva i stedet var signifikant på hjerte-misdannelser (OR 1,63; 95 % CI 1,12-2,36) og en kategori kaldet ”relativt svær malformation” (ekskluderede bl.a. større fysiske handicap) (OR 1,36; 95 % CI 1,07-1,72). Fluoxetin var dog – efter eksklusion af konfoundere – også tæt på at være signifikant i kategorien ” relativt svær malformation” (OR 1,29; 95 %CI 1,00-1,67), men ikke som hjerte-misdannelse. Der var meget få brugere af TCA inkluderet (2446 i TCA gruppen mod 15.000 i SSRI-gruppen), og resultatet er derfor for lille til at kunne tilskrives et enkeltstående TCA. Dog brugte langt størstedelen af kvinderne det tricykliske klomipramin (1800 uf af 2446), mens kun 50 fik nortriptylin, som er det TCA, der primært anbefales til gravide i Danmark. Doser og sværhedsgrad af depressionen er ikke angivet i det svenske studie.


TCA under graviditet

TCA har været på markedet siden 1950’erne, hvilket er betydeligt længere end SSRI’erne. Mængden af systematiske humane data for anvendelse under graviditeten er imidlertid mindre sammenlignet med SSRI. Det er vist i dyreforsøg, at TCA har teratogen effekt, men der har ikke hidtil været antydninger af øget risiko for humane fosterskader (Eberhard-Gran 2006; Briggs 2005). En svensk analyse beskrev dog i 2003 en let øget risiko for ”any cardiovascular defect” af klomipramin (Källén 2003), hvilket genfindes i det beskrevne nye svenske database-studie, hvor også langt de fleste bruger klomipramin (Reis og Källen 2010). Det nye studie inkluderer kun 2440 brugere af tricykliske antidepressiva, men alligevel må resultatet tages med i overvejelserne om brug af antidepressiva under graviditet. Ved brug af TCA bør fortsat vælges et præparat, der giver mindste risiko for orthostatisk hypotension, fx nortriptylin (Glasmann 1981, Stage 1996; Eberhard-Gran 2006).

 

Ikke-medicinsk behandling

Ved lette-moderate former for depression hos voksne er der dokumentation for en effekt af kognitiv samt interpersonel terapi (DSAM 2001; SBU 2004). Flere studier tyder desuden på en positiv effekt af motion (Mead et al 2009).

 

Diskussion

Flere studier har rapporteret om associationer mellem brug af selektive serotonin genoptagshæmmere (SSRI) under graviditet og bivirkninger hos det nyfødte barn. De fleste observationer har begrænset sig til perinatale bivirkninger, formodentligt som en konsekvens af withdrawal/abstinens symptomer. Disse post-partum bivirkninger ses også hos brugere af tricykliske anidepressiva (TCA).

 

Gennem de sidste par år er der dog også, i større og mindre epidemiologiske studier, set signaler om øget risiko for misdannelser ved brug af SSRI under graviditet. Der er tale om dels en let øget risiko for pulmonær hypertension (PPHN) og dels en let øget risiko for hjertemisdannelser ved visse SSRI, herunder dog også septale defekter, hvis kliniske konsekvens varierer. To mindre case-kontrol studier, et canadisk og et amerikansk, har også antydet en øget tendens til andre sjældne bivirkninger (craniosynostosis og omphalocele), der dog ikke er bekræftet i større studier.

 

Et nyt review foreslår derfor, at SSRI bør bruges med forsigtighed under graviditeten, da alle SSRI – men især paroxetin - har vist mindre signaler på en øget risiko for misdannelser hos det nyfødte barn (Tuccori 2009).


Risikoen for et persisterende fald i iltætning/pulmonær hypertension (PPHN) ved brug af SSRI, men ikke de tricykliske antidepressiva, er først set i 2006. Men resultatet er med studier i 2008 og 2010 bekræftet, og en øget risiko er konstateret både ved brug i den tidligere og den senere graviditet. EU’s bivirkningskomité har nu vurderet, at læger skal orientere patienter, der bruger SSRI (og SNRI) under graviditeten, om at være opmærksom på symptomer på PPHN ved fødslen. IRF mener derudover også, at fødselslæger/jordmødre kan være opmærksomme på at spørge til gravides brug af SSRI på fødselstidspunktet og tidligere i graviditeten.
 
Mht. hjertemisdannelser i 1. trimester er SSRI-data konsistente og reproducerbare for paroxetin (Seroxat, Paroxetin mfl.). Risikoen svarer omtrent til en øget forekomst af misdannelser på 1 % (NNH=100). Paroxetin bør derfor så vidt muligt undgås under graviditet.

 

Et prospektivt multicenter studie i Tyskland, Israel og Italien – og en efterfølgende meta-analyse på foranledning af EU’s Bivirkningskomité - har sat spørgsmålstegn ved, om også fluoxetin giver øget risiko for kardiovaskulære misdannelser. Hvad angår de øvrige meget anvendte og ”ældre” SSRI (citalopram og sertralin) er signaler for hjerte-misdannelser ikke set i samme grad. Et nyt dansk kohorte-studie sætter dog også spørgsmålstegn ved brug af netop sertralin og citalopram under graviditeten.  Helt nye tal fra det svenske fødselsregister, viser dog omvendt, at SSRI ikke – men i stedet de tricykliske – øger risikoen for hjerte-misdannelser. Undersøgelsen specificerer dog ikke, om denne risiko gælder for TCA generelt eller om den alene er knyttet til det hyppigst anvendte klomipramin.

 

Manglen på konsistens i de mange resultater med antidepressiva kan bl.a. skyldes konfoundere og forskelle på anvendte metoder. Signalerne bør derfor fortsat – både hvad angår SSRI og TCA - bekræftes i større studier. Men for det nuværende må man sige, at – trods risikoen for svære misdannelser må betegnes som meget lille – bør brug af antidepressiva under graviditet fordre en løbende revurdering af den gravides tilstand, således at der fortsat bør være klar indikation for behandling. I hvert enkelt tilfælde må nytten af lægemidlet afvejes over for den mulige risiko, og den gravide kvinde - med partner - bør informeres om dette.

 

 

Artiklen har inden publicering været kommenteret af overlæge Jens Knud Larsen, Psykiatrisk Center Gentofte, medforfatter til rekommandationer for N06-Antidepressiva på Den Nationale Rekommandationsliste, samt overlæge, ph.d., klinisk farmakolog Per Damkier, Medicinsk Sekretær i Lægemiddelstyrelsen og specialkonsulent på graviditet- og ammetekster for www.medicin.dk

 

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 21. april 2010. Fagligt opdateret pga. nye fund af misdannelser i Lægemiddelstyrelsen pr. 28. februar og 11. marts 2011. 
Nye studier tilføjet pr. 25. august 2011 (Malm 2011) og 18. januar 2012 (Kieler et al, 2011).

 

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk
 

Andre meddelelser om undersøgelserne

Lægemiddelstyrelsen 18. januar 2012: http://laegemiddelstyrelsen.dk/~/media/277A71AF7BB74C31B47B721B25908CD5.ashx

 

Lægemiddelstyrelsen pr. 11. marts 2011: Bivirkningsdata om dødsfald eller alvorlige bivirkninger hos spædbørn efter brug af antidepressiv medicin (SSRI) 

 

Lægemiddelstyrelsen pr. 28. februar 2011: Risiko for dødsfald eller alvorlige bivirkninger hos spædbørn efter brug af antidepressiv medicin

 

Lægemiddelstyrelsen april 2010: Nyt om bivirkninger 

 

EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur) 2010: Hjertemisdannelser ved Fluoxetin 

                                                                       SSRI og risiko for pulmonær hypertension

 

For English version, see here.

 

Tidligere udmeldinger fra IRF, Rationel Farmakoterapi nr. 7, 2006: SSRI og graviditet - risiko for misdannelser?  

 

Referencer

 

  • Alwan S, Reefhuis J, Rasmussen S et al. Maternal use of selective serotonin reuptake inhibitors and risk for birth defects. [Abstract]. Teratology society abstracts 2005; 292. 
  • Alwan S., Reefhuis J, Rasmussen SA, Olney RS. and Friedman JM. Use of Selective Serotonin-Reuptake Inhibitors in Pregnancy and the risk of birth defects. N Engl J Med 2007; 356 (26):2684-2692.
  • Andrade S et al. Antidepressant medication use and risk of persistent pulmonary hypertension of the newborn. Pharmacoepidemiology and drug safety 2009; 18:246-252.
  • Benjamin BO, Einarson T, Einarson A, Boskovic R, O’brien L, Malm H, Bérard A, Koren G. Paroxetine and congenital malformations: Meta-analysis and consideration of potential confounding factors. Clin Ther 2007;29(5):918-926.
  • Briggs GG, Freeman RK, Yaffe SJ. Drugs in pregnancy and lactation. Eighth Edition. Lippincott, Williams & Wilkins, Philadelphia 2008.
  • Chambers CD, Johnson KA, Dick LM et al. Birth outcomes in pregnant women taking fluoxetine. N Eng J Med.; 1996; 335(14): 1010-15. 
  • Chambers CD, Hernadez-Diaz S, Van Marter LJ et al. Selective serotonin-reuptake inhibitors and risk of persiostent pulmonary hypertension of the newborn. N Eng J Med; 2006; 354(6):579-587. 
  • Chambers C, Hernandez-Diaz S and Mitchell AA. N Engl J Med 354; 20: 2188-2189 (The Authors reply). 
  • (a) Chambers C. Selective serotonin reuptake inhibitors and congenital malformations. BMJ 2009; 339;b3525.
  • Cohen et al. Relapse of Major Depression during pregnancy in women who maintain or discontinue antidepressant treatment. JAMA 2006;295:499-507. 
  • Diav-Citrin O, Schlechtman S, Weinbaum D, Arnon J, Di Gianantonio E, Clementi C, Ornoy A. Paroxetine and fluoxetine in pregnancy: a muliticenter, prospective, controlled study. Reprod Toxicol 2005; 20:459. 
  • Diav-Citrin O, Schlechtman S, Weinbaum D, Wajnberg R, Avgil M, Gianantonio E, Clementi C, Weber-Gianantinio D, Schaefer C and Ornoy A. Paroxetine and fluoxetine in pregnancy: a prospective, multicentre, controlled observational study. BMJ 2008;66:695-705.
  • DSAM vejledning. Diagnostik og behandling af depression i almen praksis, 2001. 
  • Eberhard-Gran M, Eskild A, Opjordsmoen S. Treating Mood Disorders during pregnancy. Drug Safety; 2005; 28(8): 695-706. 
  • Einarson TR, A Einerson. Newer antidepressants in pregnancy and rates of major malformations: a meta-analysis of prospective comparative studies. Pharmacoepidem Drug Science; 2005. 
  • Ericson A, Källen B-E. Delivery outcome after the use of antidepressants in early pregnancy. Eur J Clin Epidemiol 1999; 55: 503-8. 
  • Glasmann AH and Stage KB. Depressed Patients with cardiovascular disease – treatment considerations. CNS Drugs 1981; 1(6):435-440. 
  • GlaxoSmithKline Clinical Trial Register. Epidemiology Study: Preliminary Report on Bupropion in Pregnancy and the Occurrence of Cardiovascular and Major Congenital Malformation (http://ctr.gsk.co.uk/Summary/paroxetine/studylist.asp). 
  • Hallberg P, Odlind V. and Sjöblom V. N Engl J Med 354; 20: 2188-2189 (Letter to the Editor). 
  • Koren G, Nulman I, Addis A. Outcome of children exposed in utero to fluoxetine: a critical review. Depression and Anxiety 1998; 8(1): 27-31.
  • Källén B, Otterblad Olausson P. Maternal drug use in early pregnancy and infant cardiovascular defect. Reprod Toxicol; 2003; 17: 255-61.
  • Källén B, Otterblad Olausson P. Antidepressant drugs during pregnancy and infant congenital heart defect. Reprod Toxicol; 2006;21(3):221-222.
  • Källén B and Olausson PO. Maternal use of selective serotonin re-uptake inhibitors and persistent pulmonary hypertension of the newborn. Pharmacoepidemiology and drug safety 2008;17:801-806.
  • Kieler et al. Selective serotonin reuptake inhibitors during pregnancy and risk of persistent pulmonary hypertension in the newborn: population based cohort study from the five Nordic countries. BMJ 2011;344:d8012doi: 10.1136/bmj.d8012
  • Loughhead AM, Stowe ZN, Newport DJ, et al. Placental passage of tricyclic antidepressants. Biol Psych: 2006;59: 287-290.
  • Louik C, Lin AE, Werler MM, Hernández-Díaz S. and Mitchell AA. Frist-trimester Use of Selective Serotonin-Reuptake inhibitors and the risk of birth defects. N Engl J Med 2007;356:2675-2683.
  • Malm H, Artama M, Gissler M and Ritvanen A. Selective Serotonin Reuptake Inhibitors and Risk for major Congenital Anomalities. Obstetrics and Gynecology 2011; 118(1):111-20.
  • Mead GE, Morley W, Campbell P, Greig CA, McMurdo M, Lawlor DA. Exercise for depression. Cochrane Database of Systematic Reviews 2009, Issue 3. Art. No.: CD004366. DOI: 10.1002/14651858.CD004366.pub4
  • Nonacs R, Cohen LS. Depression during pregnancy: Diagnosis and treatment options. J Clin Psychiatry. 2002;63 Suppl 7:24-30.
  • O’Brian L, Einarson TR, Sarkar M, Einarson A and Koren G. Does Paroxetine cause cardiac malformations? Journal Obstet Gynaecology Canada (JOGC) 2008;30(8):696-701.
  • Patkar AA, Bilal L, Masand PS. Pharmacotherapy of depression in pregnancy. Ann Clin Psychiatry 2004;16:87-100.
  • Pedersen LH, Henriksen TB, Vestergaard M, Olsen J., Hammer Bech B. Selective serotonin reuptake inhibitors in pregnancy and congenital malformations: population based cohort study. BMJ 2009; 339:b3569:1-6.
  • Reis M, Källen B. Delivery outcome after maternal use of antidepressant drugs in pregnancy: an update using Swedish data. Psychol Med 2010 [Epub ahead of print].
  • Sanz EJ, De-las-Cuevas C, Kiuru A, Bate A., Edwards R. Selective serotonin reuptake inhibitors in pregnant women and neonatal withdrawal syndrome: a database analysis. Lancet 2005; 365:482-87.
  • "Seroxat og risiko for fosterskader" www.laegemiddelstyrelsen.dk - Lægemiddelstyrelsens netsted. (9. nov. 2005)
  • SBU rapporten: Behandling af depressionssjukdomer – en systematisk litteraturoversigt, vol 3. www.sbu.se.
  • Spigset O, Hägg S. Nya antidepressiva läkemedel under graviditet och amning. Läkartidningen 2004;101(13):1176-1181.
  • (a) Spigset O. Bruk av antidepressiva ved graviditet og amning. Information fra Läkemedelsverket 2004;5:41-43.
  • Stage KB. Younger and Elderly Depressed Inpatients. I) Differences in Symptomatology and diagnostic profile, II) Adverse drug reactions to clomipramine. Ph.D. thesis. Dept. of Psych, Odense University Hospital, Denmark. 1996.
  • Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007.
  • Tuccori M et al. Safety concerns associated with the use of serotonin reuptake inhibitors and other serotonergic/noradrenergic antidepressants during pregnancy. Clin Therapeutics 2009;31:1426-1453.
  • Wogelius P, Nørgaard M, Munk EM, Mortensen PB, Lipworth L, Sørensen HT. Maternal use of selective serotonin reuptake inhibitors and risk of adverse pregnancy outcome. Pharmacoepidem Drug Safety 2005; 14: S72-S73. http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/db/filarkiv/5611/Pharmacoepidemiology_2005.pdf

 

Siden sidst opdateret: 12. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top