Du er her: IRF Ændrede retningslinjer Aliskiren - nye kontraindikationer for diabetes- og nyrepatienter

Print

Aliskiren - nye kontraindikationer for diabetes- og nyrepatienter


IRF har tidligere skrevet om, at et nyt større placebo kontrolleret studie (ALTITUDE studiet) har givet anledning til, at det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har igangsat en revurdering af fordele og ulemper ved brugen af aliskiren.

 

På baggrund af revurderingen anbefaler EMA at opdatere produktinformationen med en generel advarsel mod at kombinere aliskiren med ACE-hæmmere eller angiotensin-2-antagonister.


EMA anbefaler derudover, at behandling med aliskiren er kontraindiceret  hos patienter med diabetes eller moderat til alvorlig nedsat nyrefunktion, der i behandling med  ACE-hæmmere eller angiotensin-2-antagonister.


Aliskiren er godkendt til behandling af essentiel hypertension og forhandles i Danmark under navnet Rasilez og Rasilez HCT, Komb.

 

Se mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside her

Se omtale i nyhedsbrevet Nyt Om Bivirkninger her

 

Kontaktperson: Søren Ilsøe Moreno, tlf. 4488 9284, sikr@dkma.dk


Institut for Rationel Farmakoterapi , 24. februar 2012.

 


Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 24. februar 2012 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top